A2 - kuldet | |||
Labrander Isis (Isis) | Thyson of sweet Heartbreakers (Churchill) | ||
Isis oktober 2016 | Smukke fine og meget venlige Churchill. | ||
Labrander Adonis | Labrander Aurora | ||
Labrander Akilleus | Labrander Aslaug | ||
Labrander Ariel | Labrander Aida | ||
Labrander Athene | Labrander Aya | ||
Labrander Afrodite | Labrander Ayla | ||
28.04: Nu er det sikkert og vist.
Isis blev i går skannet drægtig med et stort kuld hvalpe. Alle hvalpene
bliver gule. Flere er skrevet op til hvalp, men efter skanningen i går
ved vi, at der er plads til flere på ventelisten. Så kontakt os gerne,
hvis du er interesseret i en gul(d)bamse, som er klar til at flytte
hjemmefra sidste weekend i juli! Isis er startet i løb den 16.03, og vi forventer at parre ca. 6-8 april. |
|||
28.03: | |||
Isis er nu så småt klar til parring, vurderer vi. Så vi får taget 1. Progesteron i morgen med svar torsdag. Jane og jeg er SÅ klar til en tur til Churchill. Det bliver et rent gult kuld, med garanti velpigmenterede (se forældrenes sorte næser og øjenomgivelser, og i øvrigt Isis 3. første kuld). Vi glæder os meget til at møde Churchill 'live', men vi ved fra pålidelig kilde, at han er en dejlig hanhund med behageligt sind. Hans registrering i DKK Hundeweb er på vej, og vi forventer, at alle hans sundhedsresultater er registreret inden parring. Isis ligger med et hofteindex på 121 og 70% undersøgt afkom absolut blandt top 5 af danske Labradorer i avl. Vi glæder os så meget til små gule bamser hele sommeren. | |||
07.04: Isis er nu parret med smukke Churchill, så vi håber på et kuld gule hvalpe i pinsen. |
|||
28.04: I går blev Isis skannet for drægtighed, og højt HURRA - vi har et
rent gult kuld på min. 9 hvalpe på vej. Forventet fødsel omkring Pinse
(4./5. juni), og klar til at flytte hjemmefra i starten af august. Der er reservaeret flere hvalpe af begge køn fra kuldet, men skanningen i går viste, at der er plads til flere på ventelisten. Kontakt os og aftal et besøg, hvis du er interesseret i en lille gul(d)bamse efter Isis og Chruchill. Læs mere på siden om hvalpe. |
|||
24.05: | |||
Smukke Isis bygger stadig på Churchill/Isis babyerne. Nu ca. 10 dage til forventet fødsel. | |||
Maven har det med at lægge sig på jorden, når hun sidder ned. Hun er stadig glad og godt tilpas, bare tungere.. | |||
02.06: Stilhed før stormen.... Isis sover rigtigt meget, nu 10,5 kilo tungere, end da hun blev parret med Churchill. Vi forventer fødsel af Isis 4. og absolut sidste kuld i løbet af et par dage. Isis havde vi egentlig 'sendt på pension' efter 3. kuld, men da det ikke lykkedes os at lave en avlstæve efter Isis og Mac, besluttede vi undtagelsesvis at lave 4. kuld på en tæve. Så vi får en ekstra chance i forhold til at beholde den meget dygtige moderlinje efter vores game Nanna. 4 avlshåb i træk har vi måttet 'dømme' ude af avl af forskellige årsager, og nu håber vi så inderligt, at det kan lykkes denne gang. Isis er en sund tæve, som aldrig har besøgt en dyrlæge med andet end sundhedstjek og vaccinationer eller drægtighed og sundhedsundersøgelser i forbindelse med avl. Isis snød os lidt med løbetid, og hun er faktisk nået at blive 7 år for et par måneder siden, og igen er også det nok ikke noget, vi ville gøre igen, og vi ville bestemt aldrig gøre det af andre årsager end for at kunne bevare den linje, der har givet os så mange sunde, stærke hvalpe og ikke mindst problemfrie fødsler og hvalpepasning. Tricket bag det gode opdræt, sagde Lis Honoré i sin tid til os, er at have stærke tævelinjer. Hanhunde af den rette støbning kan man købe sig til og bruge i sin avl. Derfor er Isis nu højdrægtig med sit 4. kuld med smukke, dejlige Churchill som far til hvalpene. Vi glæder os så meget til igen at dele denne oplevelse med Isis (og alle Jer, der kigger med her på siden.) |
|||
03.06. kl. 9.00: Isis vil ikke spise morgenmad i dag. Hendes temperatur er lige under 37 grader, og hun puster lidt mere end i går. Hun er vældigt kontaktsøgende, og har faktisk været med mig i bad her til morgen. Dagen skal formentlig bruges på at grave i hulerne, være tæt sammen og vi skal signalere tid og ro. Vi går ikke på kontoret endnu. Isis har meget bedre af at bevæge sig, evt. grave og inspicere hulerne, og der kan sagtens gå op mod 24 timer på denne måde. Men vi er så småt i gang med opblokningen, er jeg helt sikker på. Vi er klar og glæder os så meget. Vi opdaterer igen, når der kommer veer. |
|||
03.06. kl. 19.30: Sidste nyt er faktisk intet nyt. Vi eller rettere Isis er stadig i gang med opblokning, og alt går stille og roligt fremad. Isis har også ved de tidligere kuld brugt 1 døgn på denne fase, og det kan se ud til, at det også går sådan denne gang. Hun er godt tilpas, har spist 1/2 kylling og tager sig en god lur ind imellem. Vi vil nu sove nogle timer på skift, så vi er klar til en laaang nat også. Men alt er normalt og fredeligt her. Moder Natur tager bare sin tid nogle gange... |
|||
04.06: Kl. 02.05 kom endelig 1. hvalp, han 350g. Sutter ved mor Isis. Kl. 02.20 kom 2. hvalp, tæve, 365 gram. Fin og søger efter brystet. kl. 02.45 kom 3. hvalp, han, 325 gram. Er i gang ved mor. kl. 03.15 kom 4. hvalp, tæve, 371 gram. Sutter. Huhej som det da går derudaf. kl. 03.45 kom 5. hvalp, lille tæve 290 gram, meget sulten og sutter straks. kl. 04.10 kom 6. hvalp, stor tæve 389 gram, også straks i gang hos mors babser. kl. 04.55 kom 7. hvalp, tæve på 325 gram, havde sparket hinderne af og var klar til spisning.. kl. 05.25 kom 8. hvalp, tæve på 350 gram. Kastede sig over maden. kl. 06.00 kom 9. hvalp, tæve 300 gram, som kom uden hinder og lige klar til en tår varm mælk. Isis er bare SÅ sej. kl. 06.50: Vi er lidt i tvivl, om der er flere hvalpe i Isis nu. Der kan være en hvalp helt oppe under ribbenene, som kan være svær at mærke. Og nogle timer efter fødslen af den sidste hvalp falder livmoderen efterhånden så meget, at det bliver lidt lettere at mærke. Ellers må vi en tur til røntgen med Isis, hvis vi ikke er sikre om nogle timer. Men fred og ro i hvalpekassen, hvor alle sutter og putter med mor. Sikke da en fødsel. Hvor er hun sej. kl. 07.40 kom 10. hvalp, tæve, 360 gram. Sur og sulten. Spiser ved mor allerede. kl. 12:30 Så er detvist overstået for denne gang, mor og hvalpe sover trygt ovenpå en anstrengende nat (især for Isis). |
|||
04.06: kl.15.45: | |||
10 små nyfødte gule bamser har mor Isis født i nattens løb. 2 hanner og 8 tæver. De har fået en farveklat på pelsen, så vi i morgen kan sikre os, at alle er i vækst. | |||
En træt men stolt Isis mor. Hun har lige været i bad efter fødslen, men kun et meget kort bad. Hun bryder sig nemlig slet ikke om at skulle forlade kassen. I morgen skal vi nok få det sidste grønne vasket af hendes hale.. | |||
Idag hviler vi alle og hjælper Isis med at lægge hvalpe til og sikre os, at der ikke kommer nogen i klemme. Men Isis er nu selv dygtig, både til at lægge hele flokken til og undgå at klemme dem. Men hun er selvfølgelig træt ovenpå fødslen, og vi viger ikke fra kassen begge to på en gang. Først i morgen, når vi ved, om alle 10 hvalpe er i væjst og trives, vil vi kontakte Jer, der er skrevet op til en Isis hvalp. Der var jo kun 2 hanner, så 'nogen' vil måske springe fra - andre vil måske vælge en tæve i stedet. Men nu gælder det Isis og de 10 små guldklumper. | |||
05.06. kl.8.00: 1. nat med kliken er gået fint. Der har været enkelte 'katastrofer', når en hvalp har fået vendt bagdelen mod sin mor og tror, hun er blevet væk, men det er hurtigt løst med en hjælpende hånd. Arne ser dog lidt brugt ud til morgen, så lang middagslur til ham i dag. Nu venter skovtur med hundene, et godt bad til mor Isis, og så vil hvalpene blive vejet for 1. gang efter fødslen. De må tabe sig op til 10% det første døgn, men vi plejer nu nok at kunne fornemme, om nogen af dem kræver lidt ekstra opmærksomhed fra os. I eftermiddag vil vi kontakte alle, der er skrevet op til hvalp fra dette kuld, så vi kan få en snak om køn osv. Der er jo kun 2 drenge, så nogle af dem, der har ønsket sig en han, vil få tilbudt en tæve i stedet, og så ved vi bagefter, om der er plads til nye familier på listen eller om alle 10 er reserveret allerede nu. Igen vil jeg sige 1000 tak for alle hilsnerne og støtten undervejs. Og undskyld de sms og mails og messenger beskeder, vi ikke har fået svaret på. Der kommer svar til alle i dagens løb. Og nok et par nye billeder af 10-lingerne og deres fantastiske mor. |
|||
Hvalpene har i dag taget deres pæneste tæppe på til fotograferingen. Alle 10 har taget på siden fødslen. Isis var i dag med på en halv skovtur og fandt sig senere i et lidt længere bad. Men udover det så ligger hun i kassen konstant. Vi giver hende mad i kassen og løfter af og til vandskålen hen til hende. Hun står nu også selv ud af kassen og drikker af og til, men er hurtigt tilbage igen. Gule labradorhvalpe har ingen sort pigment ved fødslen. Lyserøde næser og læber, og lyserøde trædepuder. Men allerede et døgn efter fødslen begynder det sorte pigment at vise sig. I morgen skal I få et billede af det. | |||
06.06: En frisk morgenhilsen fra 10-lingerne, som nu er 20% større end ved fødslen. Når mor Isis er i skoven og man skal have rent tæppe på, er det rart at ligge helt tæt i baljen. Håber I kan begynde at ane det sorte pigment på snuden af den nederstehvalp til højre. Om få dage er de lige så smukt sorte som deres mor og far. | |||
09.06: Se lige hvor store, de er blevet. Enkelte har fordoblet fødselsvægten - andre gør det nok i løbet af weekenden. | |||
Nu med sorte snuder, trædepuder og læber. Så fine. Og stadig under kærligste behandling og pasning af mor Isis. | |||
Lidt skildpaddeagtig har man vel lov til at være. Mon hun tænker: Jeg flyver...? Som I kan se er navlestrengene nu faldet af. | |||
Trængsel ved mælkebaren. Et meget populært sted at 'hænge ud' for 10-lingerne. | |||
Weekendens program for hvalpene: Sove, spise, hygge med mor, spise, sove (mens man spiser), hygge med mor (mens man spiser), sove, hygge med de andre søskende (mens man spiser)... | |||
12.06 | |||
I dag har vi givet de små ti-linger halsbånd på. Som det ses på billedet, var det meget hårdt arbejde, så alle 10 måtte lige have en lur bagefter. Grøn og blå er de to hanner. Resten er så tøsebanden. | |||
14.06 Hvalpene vokser og vokser. Vi havde egentlig navnene klar, men vi mangler stadig det bedste navn til en af tøserne. Så bær over med os til i morgen - så har vi dem klar. |
|||
Man kan godt spise, selvom man ligger på ryggen! | |||
Det begynder allerede at knibe med pladsen, så man må ligge i ske. | |||
16.06: Lige et par billeder at holde god weekend på! Vi regner med åbne øjne meget snart, og det er faktisk svært at få lavet noget andet, end at stirre på hundehvalpe.. Så godt det er weekend. | |||
Og hvalpene vaskes og pusles og passes af mor Isis. De reneste hvalpe i No, er vi sikre på. | |||
Der gås til makronerne... | |||
Hej mor, tror du vi skal have klippet kløer i dag igen?? (Vi har klippet dem en gang, men det er faktisk tiden igen. De må jo ikke kradse deres mor!) | |||
Den mindste af tæverne - lillepigen. Som vokser hurtigere end de andre, så hun skal nok blive en stor dejlig hund! | |||
19.06: Store LILLE flyttedag - | |||
Hvalpene er i dag flyttet til køkken/alrum i en hvalpegård. Nu har de en afdeling med tæppe og en afdeling med aviser. Nr 4. fra venstre har ganske vist åbne øjne, men vi gætter nu alligevel på, at hun ikke kan se så meget endnu!! Ellers må vi nok arbejde lidt mere med hendes holden bordskik!! | |||
Mor Isis har det lidt varmt disse dage. Vi sørger for god ventilation, men det må ikke trække på hvalpene. Så det 'beskidte' job med at gå og mærke på hvalpene, at de ikke er kølige, skal jo klares. Jeg har villigt tilbudt at sidde hos dem med bare ben og mærke efter. Men lidt andet skal der jo ordnes. | Se selv, åbne øjne. Og en lille lyserød tungespids. Gråt halsbånd. | ||
20.06: | |||
I dag har hvalpene fået navne. Og er meldt til registrering i DKK.
Navnene er kun stambogsnavne, og man må naturligvis selv vælge hvalpens
kaldenavn - og de kommer i øvrigt heller ikke, når vi kalder - de kan nemlig
ikke høre endnu! Hannerne hedder: Blåt halsbånd - Adonis, Grønt halsbånd - Akilleus. Tøserne hedder: Rødt halsbånd - Ariel, Gult - Athene, Lyserød - Afrodite, Lilla - Aurora, Brun - Aslaug, Orange - Aida, Sort - Aya, Grå - Ayla. |
|||
Zoya synes det er vildt spændende med hvalpe i køkkenet | |||
Kommer du ikke snart ud og leger? | |||
21.06: | |||
Når Isis går ind til hvalpene kan hun ikke nå at lægge sig før hvalpene kaster sig over mælkebaren. | |||
22.06: I øjebleikket vokser hvalpene med ca. 600 gram i døgnet. SÅ meget mad kan vi simpelthen ikke tvinge igennem Isis, så vi er i dag begyndt at supplere med tørkost. Opblødt og blended med A38 |
|||
Der var varierende interesse for det nye tiltag. | |||
Den lille Afroditte og Akilleus syntes, det var meget lækkert. | |||
Det kræver stor koncentration | |||
Den lille Aurora skulle lige have en hjælpende hånd. | |||
Akilleus klarede det helt selv. | |||
Adonis syntes at både tæppe og poter blev noget grisset af det nye mad. | |||
24.06: | |||
Mor Isis inviterede i dag på allerførste frokost i det grønne. | |||
Trygt og nøje overvåget af både hundemor og 'kennelmutter'. | |||
Aslaug, midt i at øve sit meget farlige knur. | Aya kigger bare på verden. | ||
Smukke Isis (hun fælder helt vildt nu), men det er jo også varmt med fuld kapacitet i mælkefabrikken og 10 små varmepuder, der meget gerne vil ligge tæt med mor. | |||
Hvis man kigger på de allerførste billeder af bamserne, så kan man virkelig se en forskel i størrelsen. De gør, hvad de skal: Vokser og vokser.. | |||
Loke har formentlig den opfattelse, at faderen er den, ægteskabet angiver! Siddende i respektfuld afstand af hensyn til mor Isis holder han vagt, og ikke så meget som en lille solsort må nærme sig babyerne. Den bliver straks jaget væk af Lokefyren. | |||
28.06 | |||
Hej mor! Hej Aida, siger mor Isis. | |||
Ayla kigger på fotografen. | |||
Akilleus har fundet en blød hovedpude.. | |||
Så smaskes der igennem. Isis nu snart hårløs. Det koster på frisuren at amme 10 babyer. | |||
Hygge på meget højt plan. | |||
30.06: Weekendhilsen fra 10-banden. Nu lidt mere modige udenfor, og så småt ved at afprøve den lune halmhule. Får opblødt hvalpemad 3 x dagligt, men det bedste i verden er stadig, når mor Isis giver en tår varm mælk! | |||
Afrodite til venstre og Aida på vej ud af halmhulen. | |||
Toppet med A38, så glider det ned. Ariel med rød, Aida orange og Adonis med blåt, som næsten ikke kan ses på billedet. | |||
Ayla, Akilleus og Aya. Aslaug kigger efter spildt foder. | |||
Udendørs spiseplads. | |||
02.07: | |||
Tante Aura babysitter de små gul(d)bamser i det skønne vejr. | |||
Og de leger nu med hianden mere og mere. | |||
Nu har de fået tænder, og de skal prøves af. Så enkelte høje hyl, når en af dem får for hårdt fat i en andens øre.. | |||
Børnebørn og hundehvalpe i haven. Så bliver det ikke bedre. | |||
Aurora har prøvet at lege med en bold. | |||
Længe faktisk. | |||
Aida. | |||
Upsedasse, kom til at bide lidt.. | |||
Akilleus. | |||
Sansegyngen er et fint sovested i skyggen af den store blodbøg. | |||
07.07: | |||
I går havde gul(d)klumperne fint besøg. Storebror Trofast (Xanthus) fra Isis sidste kuld kom helt fra Tyskland. | |||
Smukke, dejlige Trofast - lige så dygtig og rolig til små søskende hvalpe som til børnebørn. | |||
Afrodite er blevet lidt beskidt, men det klarede mor Isis kort efter. | |||
Hvalpe mundhugges ligesom børn kan. Athene og Aya. Aurora tjekker lige madskålen for 8. gang! | |||
Hurra - vi har fået tænder nu. | |||
Ariel - smuk og blød og lækker. | |||
Athene synes vist, vi skal se at få slået græsset. Eller måske ikke?? | |||
Hvalpenes trampolin bruges flittigt nu. | |||
Ayla: ' Ser jeg tyk ud i den her pels??' Nej lille skat - du er så fin. | |||
Akilleus kom til at tisse lidt på balance legetøjet. Ups da. | |||
Det er faktisk lidt sjovt at være på gyngende grund. | |||
Akilleus har næsten fanget et bette skind, Aida går efter opvaskebørsten. Dygtige jagthunde. | |||
Aya er muuligvis 1/10 kattekilling. | |||
Aurora til højre, Aya til venstre, Akilleus bagved. | |||
Fik den... | |||
Du er da bare et lækkert øre, Ayla, siger Athene. | |||
12.07: I dag har vi haft besøg af ejeren af hvalpenes far, og vi forsøgte at stille nogle af hvalpene op for at vurdere dem. |
|||
Labrander Aida | |||
Labrander Afrodite | |||
Labrander Ariel | |||
15.07: | |||
Guldklumperne elsker på nuværende tidspunkt mennesker. Alle mennesker. Så snart 'et par ben' går gennem forhaven, kommer hele flokken susende og vil nusses, kysses og have kontakt. | |||
Og det skal de have. Masser af kontakt hver dag, for prægningsperioden er i den grad i gang nu. | |||
De løber nu over hele haven, oplever naturen, har fuld fart på og de tør alting, når de er i flok. | |||
Aurora på vej hen til fotografen. | |||
Aslaug kigger på verden. | |||
Akilleus. | |||
Athene sidder og Aurora er blevet lidt søvnig. | |||
Ariel - her kommer jeg. | |||
17.07: | |||
10-lingerne har nu en langt mere 'action-packed' hverdag. De er ud over hele forhaven, leger og tumler mange gange i løbet af en dag. Og om natten siger de til, når de skal på 'toilettet', så nu 3 døgn med rene aviser. De får stadig rene aviser hver morgen, men det er mest fordi 'nogen' læser dem med tænderne. | |||
Upsedasse, Aya, der blev du vist lige taget på fersk gerning! Vi tror ikke liiige på, at Aida gik ind i din mund. Husk nu: Man får ingen venner, hvis man bider!!! | |||
Små bolde og halm overalt. Det er livet med 10 aktive hvalpe i hele forhaven. | |||
Desværre får I ikke lyden med. Aida knurrer ellers virkelig farligt over Aya. Det er jo nu, man skal lære, at det gør ondt at blive bidt i. | |||
Aktive hvalpe kan også blive trætte | |||
17.07: | |||
Labrander Adonis - flot og vældig frisk lille fyr. Jo, han kommer nemt til at bide lidt, men det er jo bare, fordi han 'kan'. Og han kysser som en drøm, ind imellem... | |||
Labrander Akilleus - fin og rolig hvalp. Sød som sukker, vil hellere kysse end bide. Hvem mon den lille skattebasse skal hygge om de næste mange år? | |||
Labrandrer Athene - flotte vinkler, fint forbryst, ikke så vild pels som andre af hvalpene, men smuk som et stjerneskud. Halen 'hænger lidt', men det er fordi leverpostej smager vildt godt. | |||
Labrander Ayla, ser lidt trist ud. Men er vældig glad og logrende i virkeligheden. Læg mærke til halesætning lige i skabet, vinkler bag fine og masser af forbryst. Meget fin til udstilling, tror vi bestemt. | |||
Labrander Afroditte | |||
Labrander Aida | |||
Labrander Ariel | |||
Labrander Aslaug | |||
Labrander Aurora | |||
Labrander Aya | |||
23.07: Store testdag for guldbamserne. Og for os jo. Det har været småt med nye billeder et par dage, fordi vi har en syg hund i pensionen. Køretur og skovtur blev derfor aflyst fredag, lørdag havde vi mange besøg, og hele dagen i dag er sat af til test og opringninger til de nye familier. I morgen kører vi i bil og tager på skovtur, og så skal vi nok få nye billeder taget og lagt op her. Vi glæder os helt vildt til at få navne på kombinationerne familie/hvalp. I hører fra os! Det tager nok mange timer med 10 hvalpe til test, men vi fortsætter til vi er færdige. Det garanterer vi. |
|||
24.07: Så kom hvalpene i skoven for første gang. De syntes, det var en ganske festlig oplevelse, og drønede rundt på stierne og ind mellem træerne. Desværre er billederne ikke blevet helt skarpe. Der var simpelt hen for meget fart på hvalpene, så når kameraet var stillet skarpt på et punkt, var hvalpene et andet sted. |
|||
Juhuu, vi kommer nuuuu | |||
Får vi så kiks, når vi kommer?? Hva? Hva?? Ja, hver gang, vi bruger fløjten, koster det 10 godbidder. Sådan er reglerne. Altid godbid ved fløjte. | |||
Fotografen sniger sig lidt væk og fløjter så... | |||
Her kommer jeg | |||
Puha lidt trætte blev de da heldigvis af køreturen og skovturen. Så dases der i skyggen af blodbøgen. | |||
Pludselig var der ikke 10, men 20 små gule bamser i haven. | |||
Vera har fuldt op at gøre med at passe de 10 livligste. | |||
De kommer fint ud af det med hinanden, alle 20 | |||
Selv om man er en tøjhund skal man ikke spille smart. Der er kontant afregning med et bid i øret. | |||
26.07: Hvalpene har lært at grave og bade i vandskåle, derfor har vi fundet et lille børnebassin frem. |
|||
Athene var den første, der forsøgte. | |||
Hun syntes vist bassinet var for højt. I hvert fald skyndte hun sig at punktere den øverste ring. | |||
Søster Afrodite har ikke noget at gøre i Athenes badekar. | |||
½ time senere var der 2 punkterede ringe. | |||
Vand er sjovt! Aya er i gang med at platse den sidste ring. | |||
Så er det sidste udkald for badning i det bassin. | |||
Akilleus leger med svævegyngen. | |||
Han er travlt optaget. | |||
Hvad! naaj jeg bidet da ikke i den. | |||
Ayla forsøger at erobre gyngen fra Akilleus. | |||
Så blev hun jaget på flugt! Akilleus må da vist holde igen med snacks mellem måltiderne. Gyngen gav op. | |||
Ind imellem allle de andre gøremål for små hvalpe, er der også tid til en hyggestund med mor. | |||
28.07: Så nærmer den store dag sig! |
|||
All our bags are packed, we are ready to go........................ |
DEJCH DEVDHJCH Thyson Of Sweet Heartbreakers |
Never Be Alone Of Sweet Heartbreaker |
PLCH SICH LUCH CZCH Tsarodej Snowstorm |
FICH EECH INTCH RUCH NORDV01 Follies Storm Petrel |
Tsarodej Safiiri | |||
Sretlaw Shades Of Gold | Farringford Master Blue at Rocheby | ||
Sretlaw Kiss Me Kate | |||
Carmen Sea Dancer |
CZCH Carromer's Hurricane Joe |
Carromer's Hurricane | |
Tissalian Mattisse By Carromer | |||
CH Heatherbourne Moondancer |
Sh Ch
Marmaduke Maximus at Cornlands |
||
Heatherbourne Wagtail | |||
Labrander Isis |
DEVDHCH DELCDCH Bundessieger 2007 Devonshires Stash |
USCH Visions Cain's Mutiny |
USCH Sounder'sHear Me Roar |
USCH Kelleygreens Amazing Grace |
|||
Devonshires Time for Tia |
USCH Timberline Blackthorn Bing |
||
USCH Pine Edge Jus Maide-Rite |
|||
Gilhøj's Nuttede Nanna | Coco Loco's Vip |
FINV-03 Mailiksen Gentleman |
|
Bubbling Maya | |||
Gilhøj's Tændte Tyra | Cody | ||
DKCH BRUGSP Gilhøj's Moster Molly |