B2-kuld.
Lab Lover's Welcome To The Universe (Vera) Emshope Handsome Fellow (Emil)
Labrander Beavis Labrander Beila
Labrander Buddy Labrander Bine
Labrander Bauge Labrander Bertha
Labrander Bilbo Labrander Blanka
Labrander Bacchus    
19.12.2017
Nu er planerne for Veras første kuld på plads. Vi forventer at hun går i løb i løbet af de næste 2 uger. Der bliver kun gule hvalpe i kuldet.
22.02:
Vera har snydt os og er endnu ikke gået i løb. Harvey er nu registreret i DKK med alle sine sundhedsdata, og er dermed klar til avl. Han venter også på Vera!
27.01:
Så kom Vera endelig igang med løbetid.
12.02:
Tingene går ikke altid helt som planlagt, heller ikke hos os. Da Vera havde ægløsning og vi skulle afsted til den flotte fyr i Holland, gik bilen i stykker. Sygdom i familien, travlhed i pensionen og stor udstillingsweekend medførte, at vi ikke kunne få nogle af de faste 'støtter' til at hjælpe denne gang, så vi måtte aflyse den Holandske date. Og ringe til en ven.
Birthe Hagemann fra Kennel Emshope har en flot, gul hanhund (Emshope Handsome Fellow) Emil i daglig tale, som vi har kendt og synes godt om hele hans liv. Vi har faktisk også haft besøg af 2 af hans tidligere kuld herude, og vi har set de små modige, frygtløse, superfine gule hvalpe, han har lavet. Emil har af og til 'besejret' Loke i udstillingsringen, og andre gange har Loke vundet over ham. Han er en dejlig hanhund med et superflot udtryk og hoved, gode kraftige knogler og energisk og arbejdsom i al træning. Han er venlig og rar af temperament, kælen og kontaktsøgende og heldigvis faldt Vera øjeblikkelig for hans charme. Vellykkede parringer på det optimale tidspunkt i Veras cyklus gør, at vi egentlig er temmelig overbeviste om, at vi kan forvente gule bamser ca. 12. april.

Vi siger 1000 tak til Birthe Hagemann for at måtte bruge Emil til Vera, og vi glæder os rigtigt meget til at have gule bamser over hele huset igen. Flere billeder af Emil følger efter næste weekend. Emil er fri for EIC, PRA, CNM, HPNK og er A på hofterne og 0 på begge albuer. Ligesom Vera er. Begge er øjenlyst uden anmærkninger. 
22.02:
Nu er verdens bedste Vera 2 uger henne i sin drægtighed, og selvom hun på ingen måde er begyndt at lægge sig ud, så er vi ikke i tvivl om, at Vera er drægtig. Vores erfaring fra de mange kuld, vi har haft i de sidste 12 år, gør at vi har lært at se de første tegn på drægtighed. Både mentalt, hvor Vera er mere kælen end nogensinde, og fysisk, hvor hun er enormt sulten, og så har pelsen lige foran lårene i lysken vendt sig. Det er svært at beskrive, umuligt at fotografere ordentligt, men det gør nu alligevel, at vi er meget tæt på helt sikre på, at Vera og Emil får babyer omkring den 13. april. Vi får under alle omstændigheder Vera skannet for drægtighed, når hun er godt 3 uger henne. Og vil derefter melde det ud til dem, der er skrevet op til en Vera/Emil hvalp. Og her på siden og vores facebookside. Vi er begyndt at glæde os. Tilføjelse: Der er stor interesse for dette kuld, og det er vi meget taknemmelige for. Vi har allerede en del skrevet op, men vi er nødt til at slå fast, at før man har besøgt os og mødt Vera, er man ikke for alvor på listen. Bor man langt væk og har dårlig tid, så er vi nødt til at sige, at så har man måske heller ikke tid til en hvalp! Hvalpesalg og hvalpekøb er i høj grad et spørgsmål om gensidig tillid, og dette opnår man altså bedst ansigt til ansigt. Man siger, at hvalpe arver 60-70% af deres mors sind, så kan man ikke lide tæven, skal man ikke tage en hvalp fra hende. Så overvej med Jer selv, om det er turen værd at komme forbi og møde os, Vera og vores andre hunde. Vi sender ALDRIG en hvalp herfra ved 1. besøg. Og vi kan ikke fordele hvalpene, uden at kende Jeres ønsker og behov. Så et besøg er nødvendigt, og vi har kaffe klar.
04.03:
Verdens vakreste Vera venter vidunderlige, velformede (h)valpe. Voop. Voop. Med andre ord, Vera (Lab Lovers Welcome to the Universe) er i dag skannet drægtig.
12.03:
Vera er skannet igen i dag. Mellem 6 og 8 hvalpe. Fint kuld til en 1. gangsmor, ser det ud til. Vi glæder os så meget.
22.03:
Vera er i dag på dag 42. af drægtigheden. Her hos os betyder det, at tæven skifter foder (indtil nu har hun fået et specialfoder fra Royal Canin, HTC42, som skulle være det allerbedste drægtigheds foder fra 1. dag i løbetid indtil dag 42.) Fra nu af får Vera hvalpefoder fordelt på 3 daglige måltider, og ca. 150% af den mængde, hun får til hverdag. Vera bygger i den grad ud nu. Dagens forsøg på at få et billede af den tykke mave mislykkedes, da Vera ææælsker fotografen (Arne), og samtidig er vildt kælen, puttetrængende og har brug for en masse kontakt.

Hvalpene er her på dag 42 fuldt færdigtudviklede. De har åbne øjne, kan høre, og har fået pels og er bare som små færdige hvalpe. De sidste 3 uger af drægtigheden skal de bare vokse. Inden fødslen vil hvalpene lukke både øjne og ører (der er simpelthen ikke 'hul igennem' ørerne), når de bliver født om 21 dage.

Vera er næsten som hun plejer. En smule mere kælen og vil SÅ gerne være sammen med os, men det vil Vera jo altid gerne, og man skal nok kende hende godt, for at kunne mærke forskellen. Hun sover lidt mere end normalt, men har både brug for og lyst til masser af motion stadigvæk. Så gode spæneture til skoven og leg i haven er stadig vigtigt for Vera. Men når hun er inde, vil hun helst være meget tæt på os, og helt ærligt så passer det også os fint. Om godt en uge får Vera en ormekur, og ca. 7 dage før forventet fødsel får hun en Herpes vaccination.

Der er en del skrevet op til hvalp efter Vera og Emil, men får vi nu ca. 50% hanner (som statistisk set vil ske, dog ved man det aldrig på forhånd), så er der nok plads til en eller to mere, der ønsker sig en hanhund. Tæverne i kuldet er formentlig reserveret på nuværende tidspunkt, men igen kan vi jo få mange tæver og få hanner.

Fødslen vil kunne følges her på siden og på Labrander på facebook. Vi opdaterer efter hver hvalp, hvis det går stille og roligt og som vi forventer. Vi glæder os så meget til det hele
09.04: Vera er ikke i fødsel endnu. Her tigger hun nemlig mad. Og selv Labradorer plejer at gå fra kosten op til fødslen.
 
Jo, den er god nok. Vera er nu meget tung, og var hun nu en badebold, ville vi holde op med at puste. Ved ikke, om man kan se det på billeder, men det 'hele' er sunket lidt de sidste par dage. Vera gør sig klar til fødsel, og fostrene nærmer sig 'udgangen'. Vera bryder sig ikke om, at vi går fra hende begge to på en gang, og det kan vi heldigvis godt undgå. Veras temperatur kører lidt op og ned, hvilket er aldeles normalt på nuværende tidspunkt, og når temperaturen stabilt er på mindre end 37 grader, så vil der være fødsel højst 24 timer efter. Siger bøgerne. Nu ved vi ikke, om Vera har læst de bøger, men vi er bare klar og på nuværende tidspunkt er hvalpene levedygtige. Så Veraskat, du siger bare til! 
11.04.
kl. 8:00: Vera er i opblokning nu. Så vi håber på fødselsdag for B2-kuldet senere på dagen. Vi er så klar!!

kl. 12:50: HURRA, 1. hvalp, stor gul han, 525 gram. Ikke så sært, det tog lidt tid at få sådan en stor fyr ud. Og han sutter hos mor.

kl. 13:10: 2. hvalp, han, 520 gram. Gul, smuk og lidt sur. Mor Vera er stolt og pusler de to små. Hun er SÅ dygtig.

kl. 13: 20: 3. hvalp, tæve, 545 gram. Huhej da hvor det går. Vera har bare så godt styr på det.

kl. 14:10: 4. hvalp, gul tæve, 450 gram. Fin og stærk. Sutter allerede.

kl. 15.05: 5. hvalp, gul han, 540 gram. Er hapset på.

kl. 15.25: 6. hvalp, gul han, 530 gram.

kl. 16.55: 7. hvalp, tæve, 505 gram

kl. 17.20: 8. hvalp, han, 525 gram

18.40: 9. hvalp, tæve, 555 gram
12.04:
Her er de første billeder af 9-lingerne, som har haft en rolig nat. Senere på dagen vejer vi hvalpene, og når vi er helt sikre på, at alle er i vækst, kontakter vi dem, der er skrevet op til hvalp fra dette kuld.
En rede så fuld af det herligste guld. De kulørte mærker er nogle, vi har givet dem, så vi kan følge hver enkelt hvalps vækst.
Mor Vera er lige på en kort skovtur, så hvalpene ligger tæt sammen og venter på mor.
Så kom mor Vera endelig hjem igen. ½ skovtur blev det til, så vendte Vera om og styrtede hjem.
Instinktsikre tæver er det allervigtigste for vores avl, og vi må sige, at det har vi virkelig fået med Vera. Tillidsfuldt afleverede hun hver eneste hvalp i vores hænder, fandt sig tålmodigt i, at vi tjekkede hvalpen, vejede den og sikrede os, at den kunne sutte (de skal kunne danne undertryk i munden, og det tjekker vi altid, før vi lægger hvalpen ned til sin mor igen). 1000 tak til Line Olsen og Kennel Lab Lovers for verdens allerbedste Vera (Lab Lovers Welcome to the Universe).
15.04: Alt ånder fred og ro i hvalpekassen. Mor Vera er så dygtig, og hvalpene har nu taget ca. 35% på i forhold til fødselsvægten. Supermor på arbejde.
 
Der er altså dårligt tid til spisepauser for en nybagt 9-linge mor. Maden serveres derfor i hvalpekassen, og som I kan se, kan man både spise selv og amme hvalpe samtidig. Vera går dog med på skovtur, og så får en af os skiftet aviser og tæpper i hvalpekassen imens. På hjemvejen løber hun gerne i forvejen, og så gælder det om at stå klar ved døren, så hun hurtigt kan komme ind til hvalpene igen. Dejligste, smukkeste, dygtigste Vera.
17.04: Prøv lige at sammenligne med 'baljebilledet' fra 1. dag! De vokser og vokser. Præcis som de skal.
 
Nu med fine sorte snuder, sorte læber og trædepuder. Og allerede snart klar til 1. gang klipning af kløer.
20.04:
Små tykke mavser. Glad og tilpas.
21.04: Uha, der er sket meget i dag. 162 kløer er klippet. Hvalpe og mor vejet. Halsbånd i stedet for neglelak, og så er de flyttet ind i køkken/alrum  til en større hvalpegård og kontakt med de andre hunde og hverdagslivet.
 
Nu har Vera 10 hvalpe i kassen. Jane har nemlig været her og puttehygget med hvalpene og Vera.
Så er der mad igen igen.
26.04:
  • Labrander Beila med lyserødt halsbånd
  • Labrander Bine med rødt halsbånd
  • Labrander Bertha med orange halsbånd
  • Labrander Blanka med beige halsbånd
  • Labrander Beavis med grønt halsbånd
  • Labrander Buddy med brunt halsbånd
  • Labrander Bauge med sort halsbånd
  • Labrander Bilbo med lyseblåt halsbånd
  • Labrander Bacchus med lyseblåt halsbånd
Som det nok kan ses, sker der meget i hvalpegården. De kan nu kravle/møffe ud på aviserne, og det gør de så, når de skal tisse. Prøver på det i hvert fald.
Labrander Bacchus - er han ikke bare nuttet?
27.04:
Når man leger gemme for allerførste gang, og de andre glemmer at finde en.
Og så har de smagt opblødt hvalpefoder med et twist af A38, og så blendet rigtigt godt. Det synes de var ret sjovt.
30.04:
 
01.05:
Så er hvalpene registreret i DKK med stambogsnavne og de sundhedsdata, der er på forældrene. 3 ugers fødselsdag i morgen fejres sammen med Christian Hembo, kiropraktor, massør, 1000kunstner, og han vil mærke hvalpene igennem for evt. trykskader fra fødslen og eller i fosterstadiet. Så man billederne af smukke Vera fra dagene op til fødslen, kan man sikkert huske, at der var en meget stor, flot mave. 9 store hvalpe fylder altså godt, og der kan opstå tryk og forvridninger på en hvalp. Christian kommer derfor i morgen og igen om nogle uger. Alle hunde og mennesker i huset elsker når han kommer. Og ingen hvalp, voksen hund eller i øvrigt os mennesker har taget spor skade af hans tidligere besøg! Vi glæder os altid til Christians besøg.
 
 
 
 
02.05:
Så har hr. Christian Hembo (Magtor, hvis nogen ikke ved det) været forbi. Hvalpene rettet og nusset, og Christian kommer igen om 3 uger. Her er det så Beavis og B....... (hr. Hembo).
Beautiful-hederne ønsker sig en større madskål i morgen pga. temmelig store hoveder.  Her er de ved at spise udenfor, og der sker bare meget fra time til time. De bliver sikrere på benene og tør mere og mere. Og så er de enormt bløde og søde, og de krummer overhovedet ikke i sengen...
05.05:
Hygge på terassen.
Jeg vil IND!!
06.05: Guldbamserne har nu knækket koden til at være udenfor. Fra i morges lyder de ikke længere som forladte sælunger (hylere), når vi tager dem med udenfor. Beila tager en kølig lur ovenpå maden. Beavis er ikke helt færdig med at spise. Bertha kalder på mig!
 
Hvad siger I? Må man ikke ligge i maden? Hvorfor ikke?
Vi plejer ikke at lægge hundeprutbilleder på hjemmesiden. Men helt ærligt, er han ikke elegant? Renlighed på vej.
09:05:
Mad og lur under blodbøgen, som nu er sprunget så meget ud, at den kan give skygge.
Buddy. Halen sidder lige i skabet. Ingen faldende kryds ved nogen af dem. Ståbilleder tages 1. gang næste uge.
10.05:
Bertha snuser rundt.
Blanka ligger på lur.
Bacchus - sjovt nok med lidt mad på snuden. Stadig den største.
Bauge Finder måske noget..
Bertha tager lige en slapper
Buddy og Bacchus i den lille hvalpehule på terassen. De synes alle 9, at det er ret festligt at gå ind i den.
Beila tør da godt slås med boldene. Men hun tør nu også alting, faktisk.
Smukke, dejlige Veramor. Stående taffel. Lidt kongelig har man vel lov til at være.
17.05:
I søndags havde vi og hundene blandt andet besøg af Mette og Lars. Lars er en super fotograf og har sendt os en række billeder af hvalpene.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Alle billederne fra den 13.05. er taget af Lars Kastrup Jørgensen
20.05:
Amalie i gang med nus hvalpe i søvn
Sådan! 9 styk som sardiner i dåse.
23.05:
Så har vi fået taget portræt billeder af hvalpene. Vi præsenterer med stor stolthed Labrander B2 kuldet:
Labrander Beila
Labrander Bine
Labrander Bertha
Labrander Blanka
Labrander Beavis
Labrander Buddy
Labrander Bauge
Labrander Bilbo
Labrander Bacchus
29.05:
Vi tror altså godt, vi kan nå at grave blodbøgen op, inden vi flytter. Bare vi hjælpes ad alle 9.
Okay så, men på skiftehold, så kan vi da godt nå det...
En træt lille Bilbo har givet op med blodbøgen.
Whats up?
Skønt at dase i skyggen.
Det nye rør er bare så sjovt. Bacchus er dog lidt bekymret for, om det kommer til at stramme om maven.. Store dreng.
Okay, så prøver han alligevel.
Bauge: Hallo i røret?
Hej Arne fotograf. Vi kommer NU..
Ørerne viser, hvor meget fart der er på, når de ser en af os. Huhej, her kommer jeg.
31.05.2018.
Dyrlæge Annebeth Abrahamsen har i dag været forbi B-banden. Hun fandt 9 bankende hjerter, 18 velklingende lunger, 9 kolde snuder, 36 ben, 9 fine saksebid, 10 små testikler, 0 navlebrok og alle blev meldt i superform. Ja også Bacchus, tyksakken. Kun 1 hvalp drak af dyrlægens kaffe, som heldigvis var nået at blive kold. Alle blev vaccineret 1. gang. Og deres chip blev tjekket og fundet overensstemmende med nummeret i stamtavlen. Så nu er alle klar til at blive testet på lørdag, og sendt ud i verden med de allerkærligste ønsker. Sidste hanhvalp får besøg i eftermiddag. Altså hannerne, for først efter testen på lørdag, ved vi, hvem der skal flytte til hvilken familie. De andre hunde blev vaccineret og sundhedsundersøgt. Loke må dog lige vente nogle dage, så han er helt frisk
02.06:
Så er testen over stået, og testeren skrev om hele kuldet:

'Jeg har den 2/6 testet 9 gule labradorhvalpe hos Kennel Labrander.
Kuldet består af 4 tæver og 5 hanner. Alle hvalpe rigtig fine i pelsen, er i god foderstand og har blanke øjne.
Hvalpene er tillidsfulde og glade for kontakt. De er gode til at samarbejde og alle har de et fint jagtinstinkt.
De er sjove og har masser af mod, og er gode til at afreagere.
Hvalpene reagerer især rigtig fornuftigt på både fremmede genstande og pludselige bevægelser. De er nysgerrige og gode til at komme rundt og undersøge både legetøj og lokalet, de bliver testet i.
Hvalpene er rigtig fine repræsentanter for racen. Jeg oplever, at deres lyst til at være sammen med mig omkring nogle aktiviteter og have kontakt til mig er stor, og de kan derfor blive en smule utålmodige, når jeg er passiv.
En dejlig oplevelse at teste det her kuld - de er alle klar til at komme videre til deres nye hjem, hvor jeg er sikker på, de vil blive en stor glæde for de nye familier.'

Vi vil gerne takke de nye hvalpefamilier for den tillid, I har vist os. Uden Jeres tillid og tro på, at vi ønsker det allerbedste match mellem familie og hvalp, så kunne det her ikke lade sig gøre. B2-kuldet er meget ens i adfærd og udseende, men de små forskelle vi så gjorde det meget let for os at fordele dem. Det var egentlig så oplagt, hvem der skulle til hvilken familie. Og sjældent har vi følt os så sikre, som vi gør denne gang, på at alle får præcis det, de ønsker af deres nye familiemedlem. 1000 tak. Og en ekstra tak til hvalpetester Helle Døj, som med vanlig interesse for og vilje til at hjælpe os med at finde hver enkelt hvalps styrker og svagheder, er så vigtig for os og de kommende hvalpefamilier.
Så blev det den dag, hvor vi tester alle hvalpene og efterfølgende beslutter, hvem af de 9 hvalpe, der skal bo hos hvilke familier. Alle hvalpe er reserveret nu. Vi er SÅ spændte på, hvad dagen bringer af overraskelser, og hvordan hver enkelt hvalp reagerer, når den for allerførste gang er helt på egne poter - uden søskende og mor. Til Jer der sidder og venter på, at vi ringer: Det tager formentlig hele dagen at teste alle. Det er stegende hedt her i No, og hvalpene daser lige nu i skyggen af blodbøgen. Vi lover at ringe, så snart vi er færdige, men vi ved godt, at det bliver en lang dag for både Jer og os.

DKJV15
Emshope Handsome Fellow
DKCH KBHV16
Dee-Fair Tea For Breakfast
SECH(U)
Annual's Teddy Bear
SECH(U)
Annuals Trendsetter
Annual's Navy Girl
DKCH KLBCH
Dee-Fair Watson's Melting Moment
DKCH
Jayncourt Significant Star
DKCH KBHV01
Dee-Fair Madam Perfect
Bianca DKCH
Exquisito's Demasiado Caliente
SECH DKCH DEVDHCH INTCH NOCH
NORDCH SEVCH PLCH INTCH(U)
DKKV04 06 07 KBHV06 07 09
Lab Treasure's Dario
Exquisito's Buena Suerte Paisana
Emshope Fair Play Emshope Walkabout Feller
Emshope Xtrimely Precious
Lab lover's Welcome to the Universe SECH(U) DKCH NOCH NORDCH
Annual's Poker Star 
SECH(U) NLCH PLCH
Seawind Polish Poker
USCH
Wit's End Jacks Or Better At Blackw
USCH
Allegheny's Bells Of Ireland
SECH(U)
Annual's Texas Rose
SECH(U)
Annuals Trendsetter
Annual's Navy Girl
PLCH DKCH SECH(U) DEVDHCH
Exquisito's Irresistible
Dancing Dreamweaver V.D. Weeward Hunt Club Clayview Supernova At Belquest
Undercover Secret Lady V.D. Weeward
DKCH SECH(U) DEVDHCH PLCH
Exquisito's Hola Cielito
USCH
Hyspire Adrenaline Rush
DEVDHCH SECH(U) DKCH INTCH(U)
NORDJUV04 KBHV05 08 14 NORDV08
DKKV08 09 DKV09 11 12 DKVV12 13 14 15
NORDVV12 KBHVV14
Exquisito's Carmencita