Aida F2 kuldet
24.10.2019
Vores næste kuld bliver med vores egen Aida og Bjørn der var far til vores E2 kuld med Emma som mor. AIda startede i løb i går, den 23.10 og skal formodentlig parres om ca. 2 uger. Det betyder at hvalpene sikker bliver født i uge 2 næste år, og så er de klar til at flytte hjemmefra i starten af marts.
Aida (Labrander Aida) Bjørn (Lab Lodur's Master Of Magic)
Labrander Fylla Labrander Føniks
Labrander Falka Labrander Fafner
Labrander Fortuna Labrander Fimbul
02.12:
I dag er Aida blevet scannet hos dyrlæge Katrine Kirchoff i Hinderup. Der er set minimum 7 ens hvalpe med fin hjertefrekvens og perfekt blodomløb. Det er simpelthen imponerende, som Katrine er dygtig til at scanne, og hvilke detaljer, de kan se, med det rette udstyr, f.eks. at hvalpene bliver født den 6. eller 7. januar, hvis de kommer til tiden. Og det plejer de altså at gøre.
Så de der er skrevet op, kan godt så småt begynde at glæde sig. Og der er plads til et par stykker mere på listen.
03.12:
Vi skylder vist en beskrivelse af de 2 kommende forældre. Mor Aida er ud af et kuld på 10 hvalpe, hvor 9 er blevet røntgenundersøgt på hofter og albuer. Alle 9 var tiptop, og deres mor Isis har da også det allerhøjeste hofteindex i Danmark nu. Og ret stor sikkerhed, da de fleste af hendes hvalpe er undersøgt. Aida har et blidt temperament inden døre, men elsker alle former for træning, måske især sportræning, hvor hun har bestået 400 meter/3 timers spor. Børn, børnebørn og gæster i huset elsker Aida for hendes sødme, men man skal ikke tage fejl af, at hun er enormt skrap til indlæring (ligesom sin mor), og det er da også kun min nu overståede sygeperiode, der har holdt træningen og dermed prøverne nede. Arne og Aida er klar til nye spor, når hvalpene er flyttet hjemmefra. Aida har udelukkende fået exc. til udstilling, og I kan læse hendes kritikker under resultater. Sidste gang, hun var til udstilling, var i Herning i november 2019.

Bjørn (Lab Lodur's Master of Magic) har vi især valgt pga. udseende, sundhed og behageligt temperament. Vi brugte Bjørn på vores E-kuld (som flyttede i sommers), og vi er rigtigt glade for både deres udseende og temperament. Aida har (hvis vi selv skal påpege det), lidt for lyse øjne, men det har Bjørn ikke, og hans forfædre heller ikke. Aida er i øvrigt mørk omkring øjnene, på snuden, på læberne, som vi bedst kan lide det, og hendes pels er strågul. Bjørn er lidt lysere i pelsen end Aida, men rigtig fint pigmenteret. Begge hunde er topsunde!

Vi tror (og håber), at hvalpene bliver samarbejdende, smarte i hovederne og stangsmarte at se på. Alle former for træning vil blive foretrukket, da Labrador Retriever altså er en arbejdsglad hund, så er du til spor, jagt, rally, lydighed, nosework eller udstilling, så bør du kunne få en hvalp, der er med på det hele og kan nå det niveau, du ønsker dig.
24.12:
Smukke Aida, som nu mangler 15 dages drægtighed, må ikke hoppe op og ned på sofaen. Aida har taget 5 kilo på, siden sin date med Bjørn (Lab Lodur's Master of Magic). Bjørnebanden ventes at ankomme den 07.01.2020, og vi glæder os så meget. Aida er kælen, kontaktsøgende, træt, sulten, og hun gider ikke lege vildt mere end få minutter ad gangen. Hen over hendes pande, står det jævnligt skrevet: 'Skulle vi ikke tage at sælge alle de andre, så der bare var dig og mig?' Præcist den adfærd, vi kan forvente med en højdrægtig tæve. Tænker tilstedeværelse og anerkendende pædagogik er vejen frem mod vellykket fødsel, og Aida deler nu dobbeltsengen med Pona (Fordi hun er gammelnok), Arne og mig (fordi det er vores seng) og måske i nat Alfred (Labrander Erasmus) fordi han er på julebesøg og stadig lidt lille og lækker (og så kan vi holde ham og Sveske fra at lave unoder sammen i nat).
03.01:
Så er der kun en lille uge til forventet fødsel
08.01:
Hurra så er vi i gang.

3.25: 1. hvalp, gul han, 470 gram, sutter ved mor. Og bliver vasket af mor.

4.00: 2. hvalp, gul han, 471 gram, sur, stærk og strågul. Sutter sammen med brormand.

4.40: 3. hvalp, gul han, 450 gram, lidt lysere i pelsen, sutter hos mor.

4.45: 4. hvalp, gul han, 450 gram, fin og sur. Sutter fint. Da vi nu har et helt boyband, har vi anmodet Aida om et par tøsepiger. Hun arbejder fint på den næste, så må vi se, om vi skal have 5 på stribe eller en tæve.

5.20: 5. hvalp, nogle gange får man det, man lige ønsker sig. Stor gul tæve, 475 gram. Og vi har flere hvalpe på vej, siger Aida.

5.45: 6. hvalp, fin tævehvalp, 400 gram. Dejlig og sulten.

7.05: 7. hvalp, frisk og frejdig tævehvalp på 425 gram.

8.00: Vi tror fødslen er færdig nu. Aida har spist, været ude en kort tur og putter nu igen med de 7 små babyer. De er nu tørre og varme, har pæreformede maver, og alle har fået den vigtige råmælk under fødslen. Aida har glad og gerne ammet mellem hver hvalp, og enkelte hvalpe har hun født liggende, så de andre kunne babse imens. Vi kontakter alle, der er skrevet op til hvalp efter denne kombination om et par dage. Vi skal lige sikre os, at alle 7 er i trivsel, og både Aida og vi skal have hvilet ud. Aida er naturligvis træt nu, og det er derfor vores opgave at holde øje med, at der ikke kommer en hvalp i klemme eller på afveje de næste timer. Som altid har fødslen været 'helt sin egen', og vi er så taknemmelige for, at vi har måttet dele oplevelsen med Aida. Jane har været fødselshjælper, og det har Aida virkelig nydt. Det har vi 2-benede nu altså også.
10.01:
Er det ikke utroligt. Kun 2 dage gamle og de roder bare helt vildt med tæppet i hvalpekassen? Mor Aida har nu nok hjulpet lidt - those damn hormones - men dybest set ro og hygge døgnet rundt.
11.01:
3 dage gamle og kuldet har allerede taget 55% på i gennemsnit. De vokser hurtigt og fint alle 6.
Nu har vi haft kontakt med alle de familier der var skrevet op, og der er 1 han tilbage. Der var ønsket flere tæver end hanner, så der er nogle der er rykket videre til Vera/Harvey kuldet, der forventes om ca. 10 uger.
13.01:
Alle hvalpene er nu reserverede. Men vi har formentlig Vera hvalpe om 9-10 uger, så det er stadig muligt at ønske sig en gul Labrander om 17-18 uger.
Loke har fået tjansen med at holde øje med hvalpene, mens deres mor er ude og grave på en af sine huler. Da Vera  er startet i løb tilbringer Loke en del af tiden i kontoret sammen med Aida og hvalpene. Aida synes tilsyneladende, at det er rart med lidt selskab.
14.01:
Mens der skiftes tæpper og mor er på skovtur med Birgitte må man klumpe sig sammen på et lillebitte tæppe.
15.01:
Man kan godt blive lidt træt når man har holdt 1-uges fødselsdag, og har fået besøg af indtil flere bamser.
Nu begynder det sorte pigment for alvor at vise sig.
På den første uge har kuldet taget 130% på, 3,495kg. Og det er alt sammen kommet igennem lille seje Aida.
510g. det sidste døgn, hvor Aida får 750g. foder. Så er der ikke meget tilbage til mor.
18.01:
Normalt villevi vente tilhvalpene havde fået øjne førvi flyttede dem, men Aida var godt og grundigt træt af at være isoleret med dem. Hun ville gerne ud til de andre, og specielt Sveske har nydt at få Aida tættere på.
Aida er godt tilfreds med de nye tingenes tilstand.
19.01:
Så blev det dagen, hvor hvalpene både fik navne og halsbånd på.
Tæverne: Labrander Fylla (rødt halsbånd, Labrander Falka (gult halsbånd) og Labrander Fortune (orange halsbånd).
Hannerne: Labrander Føniks (grønt halsbånd), Labrander Fafner (blåt halsbånd) og Labrander Fimbul (sort halsbånd.
25.01:
Så er det blevet tid til at forsøge sig med tørkost, opblødt og blendet med A38. Aida synes som alle andre tæver, at det er et værre svineri, og det giver en hel masse ekstra pusse og nusse arbejde til hende.
Men de gik til fadet med stor entusiasme.
Man bliver hurtigt lidt træt af alt det 'nye'.
Men med en støttende hånd, så gik det lidt igen.
Og ens søster smagte faktisk bedre bagefter.
Skålen var simpelthen SÅ sjov at sutte på.
Og kysseriet ville da ingen ende tage bagefter. Her Fortuna med orange og Fylla med rødt halsbånd.

Vi har idag haft besøg af sidste familie til en af F2-erne, og vi var glade, og de var glade og alle F2-hvalpe er nu for alvor reserveret til virkelig skønne hjem. Vi er så taknemmelige for, at 'nogen' synes så godt om vores opdræt og vores måde. 1000 tak til alle 6 familier. Vi lover at gøre det bedste, vi kan de næste uger.
29.01:
3 uger gamle og for første gang ude på terassen. Det har knebet lidt med ordentlig vejr de seneste dage, så det blev først i dag.
De er sllerede ved at være skrappe til at spise tørkost.
Fimbul er ikke helt sikker på at han tør at vove sig uden for tæppet.
Fortuna og Fafner er hellelr ikke helt trygge ved de våde fliser, Fortune vover dog den ene pote.
01.02:
Nu er hvalpene udenfor flere gange i løbet af dagen, og der er ingen jammer og klage længere. Vi har samlet deførste klatter op udenfor, så i løbet af en uges tid begynder de at insistere på at komme ud, når de skal af med noget.
Et stående taffel er joaltid fint.
Fimbul holder godt fast selv om mælkebaren har det med at flyttte sig.
Fliserne i køkkenet er stadigvæk lidt for glatte i forhold til motorikken.
Falka har helt styr på det.
Fylla traver selvsikketrt afsted.
Nogen vil hellereholde sig på måtten.
Fimbul har fundet et spor, og følger det koncentreret.
04.02:
I dag virker det som om hvalpene lige pludselig finder fornøjelse ved at være ude. Vi har set det før, det sker fra den ene dag til den anden.
Det er bedst at vi holder lift sammen
Fimbul vil gerne hilse på fotografen.
Nu har vi snart været ude længe nok.
Fylla i en solstråle
Fafner holder sig på måtten
Føniks vil gerna have at Fafner holder lidt afstand.
Falka smager på et par nyvaskede cowboybukser
07.02:
Amalie og Jacob er kommet hjem på weekend.
Amalie er i gang med sit glansnummer!
Og så er alle hvalpe lagt op som sardiner i en dåse.
14.02:
En af de få dage i vinterferien med bare nogenlunde vejr. Mor Aida på tur med F-lottenvapserne.
 
De er som små varmesøgende missiler stadigvæk. Efter babserne - de gik den vej.
Nogen har fanget et stykke kaninskind. Måske han flytter til Fanø?
Det smager dejligt og sidder næsten ikke fast mellem tænderne eller hvad?
Mor er den bedste i verden.
Øv - gik hun bare?
Jauthunde er de nu stadig...
Upsedasse, Falka. Du bider da aldrig i Fimbul. Gør du?
Nu kommer Helen.
Hvalpene er nu med + 5 uger enormt sociale. De elsker alle slags mennesker, alle slags hunde, alting faktisk, og INGEN trækker sig fra kontakt, som I nok kan tælle Jer frem til.
Legepladsen bruges flittigt i det gode vejr. Motorikken styrkes af vippebro, og alt skal prøves. Fimbul moviestar forrest. Han ligner altså lille A, som er bror til mor Aida.
Det her tør vi også godt alle 6.
Kaninjægeren igen igen.
Fylla vil også gerne fange kaniner, og metalliske høje lyde fra de to madskåle, der klasker sammen i vinden, er på ingen måde et problem. Vi skyder dog først for dem i næste uge.
Er man lækker eller hvad? (Fylla igen)
De sure tæer kender vi SÅ godt. Hygge = Tygge.
Hurrah, kaninen fanget og nedlagt.
Tjah, alle har haft pels i munden nu. Tjek.
Vi er stolte og glade over denne fine Bjørne/Aida bande. Dem kan vi også godt være bekendt.
16.02:
Når det regner og stormer udenfor er det ind imellem svært at underholde 6 friske labradorhvalpe.
En snusemåtte nede fra Heidi og Ælse er et kæmpehit.
De har muligvis ikke helt fattet at man skal lede grundigt.
Når det hårde arbejde er ovre er det rart med en lille lur sammen med en bamse.
21.02:
Endelig skinner solen igen, så er det med at komme ud og lege.
Kropssproget fortæller om temmelig meget selvtillid her på hjemmebanen
Kornel er en dejlig formiddags snack
Selv de små kviste smager dejligt
Falka er kravlet i kurven.
Den næste udåd er under planlægning
Fafner og Fimbul på en mision
Stenhunden skal have et morgenbesøg
Man kan undre sig over at blodbøgen stadig står, når man tænker på hvor mange hvalpe, der har forsøgt at grave den op.
23.02:
I dag har vi haft besøg af Birthe og Ida. Birthe hjalp os med at stille hvalpene, mens Ida sammen med Sveske underholdt dem, der ikke blev fotograferet.

Vi præsenterer med vanlig stolthed: Labrander F2 kuldet, 6,5 uge gamle.
Labrander Fylla
Labrander Falka
Labrander Fortuna
Labrander Føniks
Labrander Fafner
Labrander Fimbul
26.02:
I dag kom Jane men Simson og Quieto. Især Quieto er helt pjattet med hvalpe, og smider sig bare ned midt i flokken og lader dem alle kaste sig over ham.
Kom så og tæv mig hvis i tør!
Det gør vi
Har du snart fået nok
Jeg får aldrig nok
I er da vist ved at være trætte nu.
Efter et kvarters legen "tæv ham den store brune" er det tid for en lille lur på hængebroen.
02.03:
I dag har hvalpene været ude og køre i bil. Vi kørte en lille tur op af markvejen, så vi kunne går en tur i skoven.
Den ser muligvis lidt farlig ud den skov!
Hvis mor tør, så tør vi også.
Der er rigtig mange mærkværdige dufte i sådan en skov.
Alle mand med mor ind imellem træerne.
Man skal passe på ikke at blive forladt i sådan en stor skov.
De vilde planter kaster sig over Fafner
Da vi kom hjem, var der flyttet en farlig tigerløve ind på terrsassen. Det var dog ikke noget, der kunne imponere en flok friske hvalpe. Den blev slæbt ud på græsset og slået lidt ihjel.
04.03:
Så er allekufferter pakket og hvalpene erved at gøre klar til at flytte. Vi har lige forsøgt med nye hoveder her på sidste dagen.
Labrander Fylla
Labrander Falka
Labrander Fortuna
Labrander Føniks
Labrander Fafner
Labrander Fimbul

DEVDHCH DKCH(U) SECH(U)
Lab Lodur's Master Of Magic
Devonshires Huckleberry Finn USCH
Tabatah's Sunfest Decker
USCH
Tabatha's Sunfest Hudson
USCH
Tabatha's Plush
USCH
Devonshires Wild Berry Zinger
USCH
Zinfndel Brigham
USCH
Devonshires Darjeeling
Lab Lodur's Kawloon Black Moon INTCH
Devonshire Doubel Trouble
USCH
Devonshires Limited Edition
USCH
Rhapsody's Pride And Prejudice
Lab Lodur's Carmen Exquisito's Chocolate Blanco
Cassandra De L'etang Balancet
Labrander Aida DEJCH DEVDHJCH
Thyson Of Sweet Heartbreakers
Never Be Alone Of Sweet Heartbreaker PLCH SICH LUCH CZCH
Tsarodej Snowstorm
Sretlaw Shades Of Gold
Carmen Sea Dancer CZCH
Carromer's Hurricane Joe
CH
Heatherbourne Moondancer
Labrander Isis DEVDHCH DECH
Devonshires Stash
USCH
Visions Cain's Mutiny
Devonshires Time For Tia
Gilhøj's Nuttede Nanna Coco Loco's Vip
Gilhøj's Tændte Tyra