G2 kuldet
Lablover's Wellcome to the Universe (Vera) Wahnahnish Simply Sensational (Harvey)
23.01
Vera blev parret med Harvey den og vi forventer hvalpefødsel ca. 23. marts.
05.03:
Det næste kuld vi venter er på Vera og Harvey. Der er samme kombination som vi forsøgte sidste sommer, men der gik Vera desværre tom. Denne gang er hun skannet og alt tyder på et pænt kuld på måske 8 hvalpe.

24.03.2020:
Vera har været i gang med opblokning hele dagen:

  • Klokken 20:00. 1. hvalp en stor fin tæve på 525 g.
  • Klokken 21:25. 2. hvalp endnu en stor fin tæve 555 g.
  • Klokken 22:20. 3. hvalp nok en tæve, denne gang på 485 g.
  • Klokken 23:15. 4. hvalp og vi fortsætter med tæver, nu på 525 g.
  • Klokken 00:45. 5. hvalp og så kom den føreste han på 535 g.
  • Klokken 01:45. 6. hvalp en stor flot han på hele 585 g.
  • Klokken 02:45. 7. hvalp, en stor flot han mere på 595 g. Alle 7 sutter ved mor.
Labrander Giza Labrander Geronimo
       
Labrander Galatea Labrander Galahad
       
Labrander Guenevere Labrander Ghandi
       
Labrander Gardenia    
       
25.03.2020:
Klokken er nu 4.00 og der er fuldstændig ro i hvalpekassen. Det kan enten skyldes, at Vera nu er færdig med at føde, eller at hun efterhånden er så træt,at hun tager sig en hårdt tiltrængt lur. Alle 7 hvalpe er lune og tørre, har spist af den vigtige råmælk og er blevet vasket og stimuleret godt af mor. Nu sover de op ad hendes varme mave. Det er vores erfaring, at netop timerne efter en fødsel er den periode, hvor en hundemor pga. træthed ovenpå det kæmpe stykke arbejde, hun har præsteret, kan komme til at lægge sig på en hvalp. Det ønsker vi ikke at udsætte hverken hvalp eller mor for. Og da vi jo altid er min. 2 til fødsel, kan vi godt overvåge det første døgn meget nøje. At det så samtidig er en utrolig lykkefølelse at sidde stille med en kop kaffe og nyde de små gryntelyde fra hvalpene og mors trætte snorken, gør det jo kun nemmere og endnu bedre at være i. Vera har fået franskbrød med leverpostej, skåret og smurt med mormors kniv, som alle vores tæver efter en fødsel. Hun skal en tur ud og 'på toilettet' og hun skal have et varmt brusebad på hele 'undervognen'. Tæppe og aviser under hvalpene skal skiftes, og Vera skal mærkes grundigt igennem. Men det haster altså ikke. Ingenting haster lige nu. Det er nemlig Vera og mig tid. Den bedste tid i hele verden for en opdrætter. Og er det en dag ikke sådan, så skal vi holde op med at lave hvalpe.
Vera har været ude og blive vasket, og der er kommet rene aviser og tæppe i hvalpekassen.
Nu skal hvalpene have et eftersyn.
Der er muligvis også lidt skidt under den ene pote her.
Alle er rene og nypussede, og så er det tid til en formiddagslur (mere).
27.03:
Tredie dag i G2-kuldets liv. Alle trives og er i vækst. Det er muligvis det kuld med den mest ensartede vækst vi nogensinde har haft. Hele kuldet har taget 25% på i vægt, og tilvæksten varierer fra 24 til 26%, så temmelig imponerende, sunes vi. Vi har besluttet at da fødslen gik hen over midnat, er deres fødselsdag den 24. marts da det var fødselsdag for de fleste.
Og så er der fredagssnolder.
 
 
 
03.04:
Så er der dømt fredagsguf. Først de store G2-hvalpe. Mens mor er i skoven med Nina.
 
Hanhvalp G2 - grøn i nakken.
07.04:
I dag er der sket store ting i Vera hvalpenes liv. De har været udenfor for første gang, og det tog de egentlig forholdsvis pænt. Der var lidt piberi, sikkert på grund af alt det lys, der er ude i solen. Det kan sikkert virke temmelig overvældende dagen efter, man har fået øjne. De løber ikke rundt i hele haven endnu, men der var da et par stykker, der fik møvet/mavet/vrikket sig væk fra tæppet.
Desuden har de fået registreret deres navne ved DKK.
Tæverne hedder:
Labrander Giza, Labrander Galatea, Labrander Guenevere og Labrander Gardenia
Hannerne har vi navngivet:
Labrander Geronimo, Labrander Galahad og Labrander Gandhi.
Vi ved godt at de fleste af hvalpene efterfølgende får nye kaldenavne, og det er naturligvis helt fint med os. Vi forsøger at undgå for mange almindelige menneskenavne, og tidligere forsøgte vi at holde os til mytologien. Men det her er jo vores G2 kuld, så med 12 hvalpe i G1 kuldet, er mange af de bedste brugt.
Vera holder øje med, at alle har det godt.
Er det ikke lidt for koldt her udenfor tæppet?
Kan du gå ind på tæppet igen.
Selv om man er udenfor skal der være styr på hygiejnen de disse Corona tider. Og Vera er en stjernemor. Vi er sikre på, at hun og Aura, som har de 8 H2-hvalpe på kontoret, 1 uge gamle i dag, er de mest 'propre' mødre i No. (Nøj hvor bruger vi dog det ord for lidt. Proper altså. Hvor blev det dog af? Brugt meget om gode husmødre i vores barndom.)
Så er alle inde på tæppet igen, og kærlige trøstende hænder begynder at være rigtig dejligt.
Ovenpå sådan en voldsom oplevelse er det rart at komme ind igen sammen med mor Vera. Og få en lille ekstra tår til trøst.
08.04:
Også i dag er der sket nyt hos Kennel Labrander. Veras hvalpe har fået kulørte halsbånd på og er blevet vejet. Det var så nok det. I disse Corona tider er det begrænset, hvilke store oplevelser man kan rende ind i på en dag. Efterhånden er det en fest, bare der kører en bil forbi.
Nu kan man lettere følge med i hvilke hvalpe, der oplever hvad. Labrander Giza har fået rødt halsbånd, Labrander Galatea har fået gult halsbånd, Labrander Guenevere har fået orange halsbånd, Labrander Gardenia her fået Lilla halsbånd, Labrander Geronimo har fået blåt halsbånd, Labrander Galahad har fået grønt halsbånd og endelig har Labrander Gandhi fået et sort halsbånd på.
10.04:
SÅ kom dagen endelig, hvor Veras hvalpe for første gang skulle stifte bekendtskab med andet end modermælk. Efter en lidt vaklende start fandt de alle ud af, hvad det gik ud på, og da de alle var svinet til i opblødt blended hvalpefoder, overlod vi rengøringen til Vera.
Hvad er nu det for noget?
Det kan da vist godt spises!
Et forfærdeligt griseri er det.
Hov du har da fået noget på din ene pote!
Det er ikke alle der spiser lige grimt.
Så klarer mor Vera resterne.
16.04:
Vi nyder det dejlige forårsvejr med hundehvalpe på terassen
Hvalpene vokser og vokser, så derer ved at være fyldt helt ud ved mælkebaren.
Det kræver dyb koncentration når der skal spises ved mor.
17.04:
Endnu en dejlig udedag, med besøg af super dejlige kommende hvalpekøbere.
Vi må snart på jagt efter en større madskål.
To søstre, der stikker hovederne sammen.
Hun sover ikke, men er bare meget fokuseret på opgaven. Høhø. Gardenia, der er mere mad. Haallooo?
Vi har set en orm, så vi må hellere give ormekur! Den blev ret hurtigt til 1/2 orm. Og vi ved jo ikke, hvem der har spist den. Så G (uld) kuldet har fået deres 1. ormekur i dag, mens H-(erlighederne) må vente et par dage.
Hvis vi ligger os her, så er der ikke andre der tar maden! Og dagens gættekonkurrence: Hvor mange gule hvalpe går der på en madskål?? Svaret er 2. Og havde nogle gættet rigtigt kan de hente et halvt pund smør som sidegevinst!
Hvorfor skal man gå uden om, når man kan kravle over?
Når hvalpene har spist det, de orker, kommer mor Vera og ryder op.
Hvad er det dog hun laver med min pote? Kloklipning. 15 hvalpe gange 20 kløer = ???
18.04:
I dag har hvalpene haft besøg af 2 kommende familier, så der har været rigtig meget i hænder. I formiddag lavede vi familiesammenføring med de to kuld. Det gik rigtig fint, der var ikke noget med at de store kanøflede de små. De puttede fint sammen på tæppet.
Familiesammenføring med hvalpe i flere størrelser.
Jeg skal da lige over på den anden side.
Man kan da også bare ligge her.
Der plejer da ikke at være nogen i den farve!
Vera passer sit arbejde som hvalpemor.
PS. Vi har set flåten på Veras øre, og den er fjernet.
Jeg er ikke sulten,men derfor kan jeg da godt ligge hen over mine søskende.
21.04:
endnu en dejlig forårsdag i haven. Veras H-kuld er i dag 4 uger gamle og Auras G-kuld er 3 uger. Derfor har det været store vejedag og alle hvalpene trives og vokser helt som forventet. Den gennemsnitlige væget forskel på de to kuld er ca. 900 g. hvilket svarer til det Veras hvalpe har taget på den sidste uge. Så det ser ud til de følges pænt ad, og vi forventer at hannerne kommer op på ca. 8 kg. ved afrejse og tæverne ca. 500 g. mindre.
Vera er nu gået helt over til stående taffel. Hun kan sompelt hen ikke nå at komme ned at ligge før hvalpene kaster sig over hende.
Det kræver fuld koncentration for ikke at tabe sutten!
Man kan jo vælge at stå inde i skyggen under bagbenet.
Eller man kan ligge mageligt på ryggen.
Gardenia laver en sniger!
Røret er blvet lidt af et hit.
Man kan for eksempel overfalde sin bror fra et baghold.
Når solen skinner som i dag kan røret også bruges som skygge.
23.04:
Gardenie har fundet skygge i røret.
Jane har vasket hvalpenes halsbånd i dag, så her er der en der midlertidigt, ikke kan afsløres i at tæve en bamse.
Ukendt hvalp under bænken.
29.04:
Efter 2 dage med den ene ende af haven skilt fra til det ene hvalpekuld, har vi delvis opgivet det projekt. Hvalpene ligger på hver side af hegnet og vil gerne i kontakt med hinanden. Derfor forsøgte vi i eftermiddag at fodre dem sammen på terassen. Det eksperiment gik forbavsende godt, så nu har de været sammen i nogle timer.
Vi synes måske nok at de to tæver er lige en tand for moderne, men de har vidst nok indgået det man kan kalde et partnerskab om omfostring af hvalpene. Det begyndte egentlig i går, da Vera fodrede Aura's hvalpe, mod til gengæld at stjæle resten af deres tørkost. Og nu ammer tøserne de hvalpe, der har lyst, sort, gul og lille gul uden spor af problemer. Vi har besluttet foreløbigt at blande os uden om den del.
Halmhulen er knap nok tilstrækkelig stor.
Der ligges tæt.
Verden er tryg og varm.
Auras tur.
G2 - H2 ingen grund til forskelsbehandling.
Og så tager Vera lige resten.
02.05:
Vejrudsigten tog heldigvis fejl, og vi har haft opholdsvejr det meste af dagen. Veras hvalpe er nu ved at være renlige, forstået på den måde, at de kun tisser inde i hvalpegården om natten. Er der større ting på programmet, siger de til og bliver sat ud på græsset. Det går naturligvis lidt ud over skønhedssøvnen, men til gengæld er det mindre rengøring. Auras hvalpe er også godt på vej, og har nu klaret to nætter med kun tis i hvalpegården. Heldigvis er de også ved at være så store, at de ikke alle skal bæres ud. Vi åbner hvalpegården og døren ud til terrassen klapper, og så myldrer de ud af døren, næsten alle sammen.
Fællesspisning for H2 og G2 hvalpe.
Hov! Var der nogen der sagde mad?
En Vera hanhvalp.
En Aura hanhvalp
Så er der fælles amning.
Bagefter kan man godt lige tage en lille dessert.
06.05:
Efterhånden er det hele forhaven der er indraget i hvalpenes territorie. Dog kan vi tydeligt se aldersforskellen. Veras hvalpe bruger hele haven, mens Auras stadigvæk holder sig i nærheden af terrassen. Man kan næsten se dem vokse for dag til dag, og de har vældig travlt, når de er vågne. Både med at tæve hinanden, men også med at afprøve alle de legeredskaber, vi er ved at have samlet.
Hefeistos pmed en mision. Først over Vippen
Hen over græsset
Og så skal lille søster Hekla have klø.
Gardenia erlige blevet færdig med at banke Galatea
Giza tæver sin bror Galahad
08.05:
I dag har vi haft besøg af Dorte og Hans der har Elbjørn. Dorte havde sit nye kamera med, og har taget rigtig mange billeder. Der kommer et udpluk her:
Ups altså, det skulle ikke have kunnet dokumenteres på nettet. Til evig tid. 
Galatea og Geronimo 'leger' så sødt. 
Hrmpfqrzp. Eller bare upsedasse. 
Det er så skønt, når ens hvalpe bare er vildt søde mod hinanden. We just love it, when siblings get along and never fight or bite one another.  
Mor Vera tjekker lige, at de er okay. 
Geronimo!   Spacedog...flyvende hunde kan forekomme i haven.
Vera - Lab Lovers Welcome to the Universe.   Kukkuk. Er jeg nuttet??
Regnbuefamilie.... 
Nuttethedsoverload. 
Swimmingpool. Uden vand. 
Benzo og Quieto tester lige, om den kan holde til store hunde. Det kunne den godt! 
   
 
Vores hvalpe går ind for samsovning.   Og hvorfor skulle de ikke det?  
1000 tak for alle de skønne foto til både Jakob Larsen og Dorte Irene Sattrup Lund Nielsen. (Duplos far og Elbjørns mor).
10.05:
I den forgangne weekend havde vi også besøg af Jakob og hans nye kanera, han havde ogsa travlt med at øve sig i at bruge det. Vi synes faktisk, han er sluppet ualmindeligt hæderligt fra det. Og regnvejr og isnende kulde tvang os indendørs til portrætter¨, og med en elektrisk pære i hoved og r..., ja så blev portrætterne ikke så gode. Men actionbilleder herunder er da fantastiske.
 
En af de smukke, smukke gule. Kan ikke lige se, hvem af dem. 
 
Galatea og Guenevere - partners in crime. Et par ret friske tøser. 
 
Rensdyr på menuen? 
 
Ghandi sover trygt i Janes favn. 
12.05:
Både Dorte, Jakob og vi selv har forsøgt at tage portrætter af Veras hvalpe. Her præsenterer vi med stolthed, det uovertrufne G2-kuld. Når hele kuldet er så velbyggede, som det her kuld, så bliver vi så kræsne med små detaljer. Men vores evner til at stille, når ikke op i nærheden af fotografernes evner. Trods vores manglende evner, beder vi kongerigets klogeste ud i udstilling om at sende os en mail eller sms, hvis man kan se, hvilken han og hvilken tæve, der vil egne sig bedst til udstillingsfaget. På forhånd tak for hjælpen til alle, der gider ytre sig.
Labrander Giza
Labrander Galatea  
Labrander Guenevere  
Labrander Gardenia
Labrander Geronimo
Labrander Galahad
Labrander Ghandi
16.05:
I dag har alle hvalpene været med på tur ud til Sisse, Christian og pigerne i Spjald. Det var en lidt længere første tur end vi normalt prøver. Både køreturen og det at blive læsset ud et helt nyt sted tog alle hvalpene imponerende flot.
Aida var med som en ekstra hjælper. Tanken var at hun skulle hjælpe med at holde styr på hvalpene, men det havde hun vist ikke helt forstået. Vi havde håbet at præsentre dem for en kat, men Walde flygtede i sanseløs rædsel. Det eneste vi så til ham var hovederne fra de mus han havde fanget i nat. Det havde hvalpene heller ikke set før, så tak Walde.
15 hvalpe i et dobbeltbur beregnet til 2 labber. Så rykker man sammen i bussen og blæser på Brostrøms anbefalinger.
Nye spændende dufte skal undersøges.
De har heller ikke prøvet at spise en børnecykel før.
Terrænnet i Spjald byder på andre udfordringer, end de er vant til
Der er stadig buske man kan blive væk i.
Men trapper er noget helt nyt, så for en sikkerheds skyld tager man den ved siden af.
Skåninger er også nyt
Det går op af bakke
Og det går ned af bakke
Det trætter at være terrængående.
Og så den helt lange trappe ned til køkkenhaven.
17.05:
I dag har vi testet hvalpene fra G2-kuldet, og fordelt dem til de nye ejere.
Testeren skrev om kuldet.
Jeg har 17.5 2020 testet et kuld labradorhvalpe hos Kennel Labrander. Kuldet består af 4 tæver og 3 hanner. Det er 7 fine hvalpe - kraftige og alle med en en blød og blank pels.
Generelt om kuldet:
Kuldet har vist rigtig fine takter i forhold til samarbejde og deres jagtinstikt er rigtig fint hos dem alle. Det er hvalpe der tænker sig om, inden de kaster sig ud i kontakten med mig. Det er selvstændige hvalpe, der tydeligt er glade for at være sammen med mig om en aktivitet, og som også kan underholde sig selv, hvis de skal det.
Deres selvstændighed viser sig også, når de kommer væk fra flokken. Da er de nysgerrige og undersøgende i forhold til de ukendte omgivelser og genstande. De er tydeligt vant til at være i hænder og opdrætter har igen gjort et godt arbejde i forhold til at vænne dem til at blive håndteret.
Et skønt kuld hvalpe som det bliver spændende at følge.
 

Wahnahnish Simply Sensational USCH
Devonshires Huckleberry Finn
USCH GRCH
Tabatah's Sunfest Decker
USCH
Tabatha's Sunfest Hudson
USCH
Tabatha's Plush
USCH
Devonshires Wild Berry Zinger
USCH
Zinfndel Brigham
USCH
Devonshires Darjeeling
Elvis' Return To Sender from Georingme INTCH LTCH RUCH
Timantti Solid Davidson
INTCH RUCH BYCH ROCH
Porto Lab of Francos Valley
Timantti Solid Playmaker's Tytar
Inishfree Homeless X-site Of Ashford Castle ICH MULTICH JCH
Rocheby Smokescreen
CH
Georwills Four Seasons
Lab lover's Welcome to the Universe SECH(U) DKCH NOCH NORDCH
Annual's Poker Star 
SECH(U) NLCH PLCH
Seawind Polish Poker
USCH
Wit's End Jacks Or Better At Blackw
USCH
Allegheny's Bells Of Ireland
SECH(U)
Annual's Texas Rose
SECH(U)
Annuals Trendsetter
Annual's Navy Girl
PLCH DKCH SECH(U) DEVDHCH
Exquisito's Irresistible
Dancing Dreamweaver V.D. Weeward Hunt Club Clayview Supernova At Belquest
Undercover Secret Lady V.D. Weeward
DKCH SECH(U) DEVDHCH PLCH
Exquisito's Hola Cielito
USCH
Hyspire Adrenaline Rush
DEVDHCH SECH(U) DKCH INTCH(U)
NORDJUV04 KBHV05 08 14 NORDV08
DKKV08 09 DKV09 11 12 DKVV12 13 14 15
NORDVV12 KBHVV14
Exquisito's Carmencita