I2-kuldet
 
Labrander Zoe (Zoe) Sostack's Louis (Louis)
       
Labrander Ivalo Labrander Ismael
       
Labrander Ikaros Labrander Ivanhoe
       
Labrander Ingolf Labrander Indigo
       
Labrander Icon    
       
       
14.09:
Zoe er nu på vej op i progesteron, så vi regner med parring onsdag, torsdag eller fredag i denne uge. Så får vi fødsel omkring +- 2 dage 18. november, og hvalpene er klar til at flytte i midten af Januar 2021. 8 uger efter fødslen. Regner med der er god basis for masser af børnebørnsbesøg i jul og nytår i år? Vi glæder os meget til brune og sorte basser.
17.09:
I dag er Zoe blevet parret med Sostack's Louis. Det vil sige vi forventer hvalpe den 17 eller 18 novenber.
14.10
Zoe er blevet scannet, og der kan forventes mellem 8 og 10 hvalpe. Vi glæder os, det bliver så hyggeligt. Vi kan naturligvis ikke sige noget om kønsfordeling endnu. Så alle må væbne sig med tålmodighed.
15.11
Så går det løs, cirka 1-2 døgn tidligere end forventet
Klokken 07:30. 1. hvalp, en brun ham på 410 g. der allerede spiser ved sin mor.
Klokken 08:00. 2. hvalp, endnu en brun hanhund, dennegang på 460g. han spiser også ved mor.
Klokken 08:35. 3.hvalp, endnu en han, men denne gang en sort på 500g.
Klokken 08:50. 4. hvalp, vi bliver ved med hanner, denne gang en sort på 330g.
Klokken 09.15, 5 hvalp, stor fin sort han, 490 gram.
Klokken 10:20, 6. hvalp, og så kom der endelig en tæve, sort på 430 gram.
Klokken 10:40, 7. hvalp, første brune tæve på 380 gram
Klokken 15.10 8. hvalp, sort han, 410 gram, stærk og sulten

16.35 Vi tror faktisk, Zoe er færdig nu. Hold nu op for en fantastisk fødsel, hvor Zoe bare har vist os alt sit overskud, psykisk og fysisk, og hun har ammet hver eneste hvalp, efterhånden som de blev født. Hun har været helt ligeglad med, at de andre kom ind i huset igen i eftermiddag, efter at have hygget sig i boks med ekstra lækre tyggeting. De kom selvfølgelig ikke ind på kontoret, hvor Zoe skal have fred de næste dage, indtil hun bliver klar til andre hunde. Hvalpe og mor bor i kontoret, indtil hvalpene får øjne, eller de begynder at spænde så meget rundt, at vi synes, de skal have mere plads.
Først efter et døgn kontakter vi hvalpekøberne, der er skrevet op til hvalp efter dette kuld. Vi skal lige sikre os, at alle er i trivsel, før vi ringer.
16.11:
Natten er forløbet relativt roligt, det er kun når Zoe har været ude af kassen for at drikke der har været lidt klynk. Det er når hvalpene føler de er blevet væk fra deres mor. Endnu er det en uoverstigelig forhindring, hvis man er havnet på bagsiden af sin mor. Når man er mindre end et døgn gammel er der rigti langt rundt.
Den stolte mor med de otte små basser.
Trygt og godt, tæt på mor.
Hvem er det der siger det er svært at læse de sorte. Hende her ser da vældig tipas ud.
Når man er mæt og nypudset, gælder det bare om at finde tryghed tæt på andre.
18.11:
Nu efter bare tre døgn har hvalpene taget 25% på i vægt. Hele 400 gram siden i går, så der skal allerede nu en del foder igennem Zoe.
Fred og ro i kassen
De fleste af hvalpene er mætte og tilfredse, mens et par stykker hyggesutter på mor.
Der er lige en enkelt der ihærdigt forsøger at få en ekstra tår klemt ud.
21.11:
De 8 blev desværre til 7 i går, da den lille brune tæve ikke karede 'livet'. Præcis hvad der skete, ved vi ikke.Hun havde ganske vist den mindste tilvækst men stadig over 40% ved gårsdagens vejning. Så der var egentlig engen bekymrende tegn på misvækst. Om Zoe har fået hende klemt lidt, selvom Arne sov ved siden af kassen,  ved vi simpelthen ikke.
De berørte hvalpekøbere har fået besked. Det sker jo desværre af og til, men det er altid så trist at opleve. De 7 andre hvalpe er i fin vækst og vi regner bestemt ikkemed yderligere problemer.
Mens mor kortvarrigt har foeladt kasse for at gå ud og tisse, har vi hevet hvalpene ud på et tæppe for at give dem rene aviser og tæppe.
Selv om vi sagde de skulle blive på tæppet, er der naturligvis en lille bandit, der ikke hører efter.
Selv når man kun har været væk i 5 minutter, når hvalpene at vælte sig i sølet, så der venter et større regøringsarbejde.
25.11:
Hvalpene vokser og trives, så i morgen flytter vi dem ud i køkkenet. De har ganske vist ikke fået øjne endnu, men deres mor begynder at kede sig. Når hun har fodret og vasket dem, trænger hun til at være hund igen, og have andet selskab end os og Loke.
Sveske er startet i løb, og vi har besluttet, at hun skal have sit første kuld hvalpe nu. Vi har, synes vi selv, fundet en rigtig fin hanhund der skal være far til hvalpene. Man kan læse nærmere på siden med planlagte hvalpe.
De fylder allerede meget mere på det tæppe vi lægger dem på, når der skal skiftes tæppe og aviser i hvalpekassen.
Der er stadig ikke antydning af øjne.
Og heller ikke tænder.
Vi kan ikke forstå den dommer der synes at Zoe har et for maskulint udtryk!
Hun er da både sød og køn, og passer sine hvalpe til UG (det svarer til 12 for de yngre generationer).
26.11:
Så har der været flyttedag, og Zoe og hvalpene er flyttet ud i køkkenet. Zoe har tjekket 7 gange, om der er flere hvalpe i kontoret, men nu er hun vistnok overbevist om, at alle er kommet med i køkkenet.
 
En af de sorte hanner skyndte sig ud på aviserne og tissede! Altså hvor ved de det fra?
Denia har fået sig en ny hobby. Vi tænker den varer de næste 6,5 uge, og hun er både så sød og forsigtig omkring hvalpegården. Ventede på Zoes tilladelse, før hun lagde sig tæt på.
Men kunne man nu få snuden helt ind, nøj så ville der blive kysset på dem alle 7.
02.12:
17 dage gamle og så er det tid til tørkost for første gang. De kastede sig over det alle sammen, som om de ville sige, hvorfor tog det så lang tid.
Når der skal skiftes tæppe og aviser om morgenen, kommer alle hvalpene ud på et tæppe, men det varer kun et øjeblik, før de er ud over hele køkkenet, under borde og stole. Det kniber lidt med motorikken på det glatte køkkengulv, men vi ved jo, at øvelse gør mester.
Mor Zoes kængurubamse er en vigtig ting. Den får virkelig en på opleveren, før den flytter hjem sammen med Zoe igen.
Bambierne på glat-is.
Næsten klar til at komme ind og tisse på de nye aviser.
Der var forskellige angrebsteknikker på foderskålen. Nogen prøver at spise skålen..
Andre går mere målrettede til værks.
Og når man ikke gider stå op mere, så kan man heldigvis sutte mad af egne eller andres poter.
Mor Zoe spiser rester, før hun sørger for rengøring og dessert. Og desserten i dag var modermælk, serveret af Zoe med kærlighed og omsorg.
04.12:
Der gås til makronerne!
Og vi skal nok arbejde lidt mere med de gode manerer omkring spisetid.
Fra i dag bliver foderet ikke længere blended, og det har faktisk gjort grisseriet lidt mindre.
Verdens allerbedste dessertbar for hundehvalpe. <3 Mor Zoe
07.12:
Prøv lige at se, hvor gode vi er blevet til det halvglatte køkkengulv, praler Ikaros..
10.12
Verden er stor, kaldes moder jord...I-bamserne var ude i den friskeste luft i dag. Og de tog det pænt, selvom mor Zoe absolut ikke brød sig om ideen. Hun nægtede i første omgang at deltage i festen, meeen vi kender hende jo efterhånden så godt, og et par lakseguffer fra Lego og Duplos far? øh Jakob, fik moderskibet ud til de små.
Indigo var nu pænt sej, da han helt alene gik på eventur i det grønne.
Og så blev det straks mere moderne. Hvis han tør, så tør Icon og Ikaros saft suseme også. Næsten.
12.12:
Hvalpene er så småt ved at vænne sig til at være ude i den friske luft, bare det ikke er for længe af gangen.
Idag har de fået hule, denne gang ikk en halmhule med en høhule. Den skal undersøges da det er noget nyt der er kommet på terrassen.
De futter mere og mere rundt når de er ude.
Icon skuler noget til fotografen. Det er sikkert blitzen han ikke bryder sig om.
Ismael kysser på Ingolf. Eller også er det omvendt.
Efter at have futtet rundt nogle minutter samles de på tæppet, og så må der gerne komme enten en mor med noget mad, eller en menneskemor med lidt varme.
15.12:
4 uger gamle og nu begynder alt det sjove, og det helt store arbejde. Indtil nu har vi mest skullet sørge for, at de havde det rent og lunt, og at deres mor havde det godt. Nu begynder de selv at stille krav om menneskelig kontakt. De elsker at spæne rundt på køkkengulvet, helst når en af os sidder der, så de har noget at bide i og kravle op på. De er så småt begyndt at sige til, når de skal tisse eller skide, for det skal helst foregå ude på græsset eller terrassen. Det gælder både nat og dag, og det er ikke hvergang man lige får klaret begge dele på samme tur.
Ikaros
Og han har fanget et blad (eller også har det fanget ham).
Skovtur i det grønne. Party of 4 - Ingolf (brun), Icon med orange og Ismael med lilla. Og så en på den anden side, som vi ikke kan huske, hvem var.
Icon og Ismael.
Icon
Ingolf
Ismael har fanget en boldfætter, som ganske vist lå helt stille.
En af deres to favoritter. Mad fra mor eller mad fra skål. Nu ikke længere opblødt, men i dag en anelse A38 ovenpå. Fra i morgen er det helt tørt.
Stadig fødder, øh poter i maden. Men de står altså ellers fint alle 7.
Heldigvis spilder de lidt til de store hunde.
Men desværre rydder de selv det meste op bagefter.
19.11:
Både vi og hvalpene har nydt dagens gode vejr. Grimstrup Tivolipark er genåbnet med diverse forlystelser i hvalpestørrelse.
 
Mad er jo stadig et KÆMPE hit.
Men alt blev nu undersøgt og anvendt.
'Nogen' har spildt, så 'nogen' må rydde op.
Øh hvem tør prøve den først?
Man kan da blive så glad i låget af solskinnet. (Indigo).
Ivanhoe leger med bolde.
Ingolf var den første oppe i kurven med bolde.
Nej blev der sagt! Mor Zoe gider ikke altid, men krokodillerne med de spidse tænder hører ikke altid efter.
Skynd Jer. Mor gemmer sig.
Ismael graver efter regnorm. Og fandt tydeligvis mindst 1. Det var åbenbart lidt klamt, ihvertfald kastede han op bagefter.
En putte-hø-hule fyldt med det allerbedste.
Og børnehænder er det bedste, når man bliver lidt træt.
24.12:
Hermed en lillejulehilsen fra os i No. Hvalpene stortrives og bruger mere og mere tid ude, med at udforske haven. Vi holder jul sammen med noget af den nærmeste familie, og skal nok få en dejlig dag og aften.
At få alle 7 hvalpe med på samme billede, ville kræve en domptør af virkelig høj kvalitet. Ismael, Ingolf og Ivalo er med her.
Men de ligner nu hinanden, så disse 4 er glimrende til at illustrere hoveder og facon med. 
 
Vi glæder os til de næste uger, hvor hvalpene gradvist udvikler mere og mere særpræg og karakter, og vi glæder os til at finde den allerbedste til hver familie sammen med Helle Døj, når vi tester dem. 
01.01:
Hvalpegården er udviddet med en sektion, så nu er det ikke nødvendigt at sove i en stor dynge.
 
 
 
05.01:
Vejret har ikke rigtig været fotovenligt de seneste dage, men det betyder ikke, at hvalpene ikke nyder at være ude. De har nu indtaget hele forhaven, og er begyndt at beskære de forskellige buske.
Heldigvis er de blevet chipmærket, for de halsbånd de ikke selv piller af, dem klarer Denia.
Blade er supersjove.
Og sikke et trav.
Man kunne nok godt springe lidt på den der...
Et studie i hundesprog. En hvalp med ørerne tilbage og lange mundvige, forsøger at indynde sig hos sin mor. Mor er nemlig stoppet med amning døgnet rundt.
Men tryghed, kæl, samvær og leg kan man altid få hos mor Zoe.
Tante Denia afleder lige Zoe, så de hurtugste kan nå en lille babsetår.
Men de trænger altså ikke for alvor, så tit vil de hellere være med i legen.
07.01:
I dag har hvalpene været en tur i skoven sammen med deres mor. Det var en anderledes og meget spændende oplevelse. De ville helst holde sig på stien, men Zoe synes, at de skulle med ind mellem træerne.
Desværre var lyset, også i dag, meget dårligt til fotografering, så kvaliteten af billederne er ikke den bedste.
 
Kom vi følger efter mor.
På eventyr.
Og flere eventyr.
Det var sjovt.
Man kan godt blive lidt træt.
Mor lærer dem at lege med pind.
I believe, I can fly...
Zoe og hvalpene.
Meget spændende eventyr. Og nu snorker alle 7 i den varme hvalpegård.
08.01:
Så lykkedes det langt om længe at ramme en dag med bare nogenlunde lys udenfor, så vi kunne få taget portrætfotos af hvalpene. Så det er ikke uden vanlig stolthed, vi præsenterer I2 kuldet.
Labrander Ivalo
Labrander Ikaros
Labrander Ingolf
Labrander Icon
Labrander Ismael
Labrander Ivanhoe
Labrander Indigo

DKCH(U)
Sostack's Louis
Coco Loco's X-File INTCH SECH(U) NOCH NORDVV15
Tjotte's Lover Under Cover
USCH
Lubberline Pumpernickle
SECH(U)
Tjotte's New Years Cheers
DKCH
Mallorn's Storm In A Cup
Talimar Mallorns Storm Warning
Mallorn's Chocomotion
DKSCH(V) SEVCH FIVCH
Coco Loco's Premium Dark Chocolate
DKCH
Exquisito's Demasiado Caliente
SECH DKCH DEVDHCH INTCH NOCH
NORDCH SEVCH PLCH INTCH(U)
DKKV04 06 07 KBHV06 07 09
Lab Treasure's Dario
Exquisito's Buena Suerte Paisana
DKCH SECH NOCH NORDCH INTCH
Coco Loco's Classic
Mailiksen Gentleman
Coco Loco's Perfect Match
Labrander Zoe Lab Treasure's My Love

 

CH 

Willcare Leisure Suit Lary

CH

Lubberline Pumpernickle

CH 

Willcare's Godiva

Lab Treasure's Hollywood Bonaventure Lubberline Viscount
INTCH DKCH SCH KBHV00 NORDV00 KBHV03 DCHVDH O'Sofinas Quite As Nice
Labrander Katla Chablais Overseas Treasure Big Skys Stone Cutter

CH

Chablais Delorme Ziggy

Labrander Dina

Dutch, German & VDH Champion

Europavinder 2002

Mallorn's Aldebaran

Lab Treasure's Escada