Søndag den 07.09. var vi til Mentalbeskrivelse for Labrador Retrievere i Århus:
Vi havde meldt 2 hunde til det første (af forhåbentlig rigtig mange) mentalbeskrivelser for Labradorer i søndags. Først indenfor det sidste år er det lykkedes at få lavet en ønskeprofil for Labradorer, og der er kun få labber i Danmark, der har været igennem denne undersøgelse/beskrivelse af de medfødte egenskaber og instinktive reaktioner, der betyder så meget for, hvordan vores hunde opfører sig i det daglige og til jagt og træning. Anvendt med omtanke og ærlighed overfor sig selv, tror vi, at det kan blive et godt redskab for os som opdrættere, når vi skal finde den rigtige kombination af forældredyr til vores opdræt. Se beskrivelser af Cleo og Mjølner (klik på navnet).
Vi havde tilmeldt vores 2 kommende forældre til vores F-kuld udfra den betragtning, at vi ville sikre os, at det vi på forhånd har vurderet som et rigtig godt match, også på de punkter, mentalbeskriverne undersøger og vurderer, kan bibringe vores næste kuld de egenskaber, vi ønsker vores opdræt skal have. Vi laver primært familiehunde, selvom vores hvalpe, efter vores opfattelse, klarer sig fint både på træningspladserne, på jagt og til udstilling, og en mulighed for at undersøge de medfødte egenskaber, forældrene kan bringe videre til hvalpene, synes vi er meget væsentligt, når folk lukker vores "vilddyr" ind i hjemmet, i børneværelserne og på byernes gader. Det var altså disse 2 hunde, vi havde med:

Cleo (Labrander Cleopatra) ved skudprøve! (billede: Pernille Lillevang)	Mjølner (Moselund's Røde Robin) venter pænt i 3 minutter! (billede: Germaine Nielsen)
Begge vores hunde klarede sig fantastisk flot, efter vores helt personlige "ønskeprofil". Mentalbeskrivelsen består af 8 momenter, hvor man presser hunden og forskrækker den med både visuelle (en kedeldragt bliver pludselig trukket op på et stativ få meter fra hunden, der føres i løs line forbi), auditive (en jernkæde trækkes hen over en metalplade), når hunden passerer, og et moment, hvor 2 spøgelser (se billedet herunder) nærmer sig fører og hund fra hver sin side. Nogle få meter fra hunden, vender de siden til og står stille. Snoren tages af hunden, som derefter frit kan undersøge spøgelserne eller stikke af og gemme sig i "flokken", som består af tilskuere. Både Mjølner og Cleo reagerede med forskrækkelse på kedeldragten og jernkæden, men de kom sig rimeligt hurtigt over forskrækkelsen, tog kontakt med hhv. kedeldragt og jernplade, og kunne herefter gå forbi i løs line uden at vise stressreaktioner eller frygt. Mjølner var som forventet meget ens i sit reaktionsmønster. Han tog de fleste ting, som han plejer, med selvtillid, ro og overblik, og han afreagerer lynhurtigt, når han har undersøgt tingene. Ved spøgelserne var han lidt overraskende "stærk", da han blev foran Arne, knurrede og gøede, hoppede på stive ben hen i mod spøgelserne, og så snart snoren blev taget af ham, løb han forbi det ene spøgelse, hen til det andet, blev rost og nusset af spøgelse 2, da det var demaskeret, og gik herefter hen og lagde sig i flokken, uden at tage notits af det 1. spøgelse, der blev demaskeret.
	Der er ikke noget at sige til, at hundene bliver lidt sure på spøgelserne. Sådan nogle møder man ikke hver dag her i No. (billede: Germaine Nielsen)
Cleo var også overraskende skrap i sin skælden ud på spøgelserne. Men hun logrede med halen, og da snoren blev sluppet, løb hun først til det ene og derefter til det andet spøgelse og blev rost og nusset.

Mjølner vil gerne lege med en "fremmed". (billede: Germaine Nielsen)	Jagtlyst testes på "harebanen". (billede: Germaine Nielsen)


Jernlænke på jernplade. Lidt forskrækket! (billede: Germaine Nielsen)	Nysgerrigheden tager hurtigt overhånd. (billede: Germaine Nielsen)
Der er også en øvelse, hvor føreren står stille i 3 minutter, kigger lige ud i luften og har hunden i løs line. Der bliver ikke givet nogen form for kommando. Her var Mjølner som forventet og vanligt: Roligt afventende, og efter 2 minutter satte han sig ved siden af Arne, uden at puffe eller springe op, bare kiggende op på Arne, som om han ville sige: Hvad sker der så? Sover du? For jeg er klar! Cleo, som er yngre og mere energisk, og ikke helt har Mjølners selvsikkerhed og ro, gik lidt rundt, fandt en lang pind, som hun gerne ville vise Arne. Cleo har boet hos os i 4-5 uger før mentalbeskrivelsen (hun bor ellers hos Helens søster i Støvring), da vi ville sikre os, at hun er fuldt integreret i flokken, før hun skal "hjem" til os og have hvalpe, og da hun elsker at slæbe på lange pinde, har vi lavet et ritual, hvor hun finder en lang pind, kommer til Arne og får et stykke brækket af, som hun så bærer på resten af gåturen. Det var simpelthen for farligt at færdes foran hende, når hun kom susende med 2 meter lange træer! Hun blev lidt frustreret, da Arne ikke ville brække et stykke af hendes pind i søndags, hoppede op ad ham et par gange, men begyndte så at lede efter en anden pind. Om det var en "stressreaktion" eller bare et ritual, ved vi ikke. Måske lidt af begge dele, men hvis dette kan betragtes som en "svag" side ved Cleo, så passer kombinationen med Mjølner ro superfint. Og ved alle de øvrige momenter viste Cleo både styrke og evne til at afstresse efter forskrækkelser, så vi er overbeviste om, at kombinationen Cleo/Mjølner passer rigtigt godt sammen mentalt set. Som en af de andre opdrættere sagde til os, så er alt andet bare en ekstra bonus. Mjølner og Cleo er begge AA på hofter, 00 på albuer, PRA-fri og de passer godt sammen farvemæssigt og vil give ca. 50% gule og 50% sorte hvalpe. Så vi glæder os nu endnu mere til at få vores F-kuld i løbet af efteråret. Cleo parres ved næste løbetid, som forventes at starte i slutningen af september.