N2-kuldet
Sveske (Emshope New Girl in Town) Løjser (NordCh, SeCh(U), DkCh, NoCh, KlbCh, DkJV13 Anual,s Poker Star)
       
Labrander Nuka Labrander Nemesis
       
Labrander Nova Labrander Narfe
       
Labrander Narnia Labrander Nestor
       
Labrander Nanok Labrander Nimbus
       
Labrander Nemo    
       
       
14.11.2022
Vera er startet i løb den 09.11 som den første. Vi havde forventet at Sveske ville komme først, men vi ligger under for naturens luner, så M2-kuldet bliver Veras.
Vi har valgt Duplo (Labrander Da Vinci) som far til de kommende hvalpe. Jakob Larsen, der ejer Duplo, har undersøgt ham for alt, hvad der kan undersøges, og Duplo er super sund og fri for alle de arvelige lidelser, vi kan undersøge for. Duplo har i dag været en tur i Hinnerup hos Katrine Kirchhoff for at få checket sin sædkvalitet, og den har fået betegnelse Excellent.
Når vi har ønsket at benytte Duplo skyldes det hans, efter vores mening, helt vidunderlige hanhunde temperament. Det samme temperament finder vi hos alle hans brødre, og vi håber, det er arveligt. Han er virkelig 'kennelmutter og kennelfatter's udvalgte, og ejer Jakob Larsen har valgt at undersøge alle mulige DNA tests. Kelvin garanterer for storebrors temperament - og det gør vi også. Bedre fåes ikke i vores optik.
Vi forventer at skulle parre midt i næste uge, hvilket betyder at der vil blive født hvalpe ca. 27.01.2023 næste år. Hvalpene vil så være 8 uger og klar til at flytte hjemmefra i ca. 24.03.2023.
Den 10. og 11. december har Arne og Sveske været på weekendtur til Sjælland, hvor Sveske både lørdag og søndag er blevet parret med Løjser. Det var 2 perfekte parringer med den erfarne Løjser og søde Sveske, og begge hunde gjorde alt det, man kunne forvente og ønske sig af dem. Det betyder forhåbentlig Sveske/Løjser hvalpe i februar
03.01:
I dag er Sveske blevet skannet, og der er også hvalpe på vej. Formodentlig et større kuld end Veras.
Vi forventer fødsel ca. 9. februar, og vi glæder so meget. Vi ved godt det bliver lidt hårdt med 2 kuld på en gang, men vi har prøvet det 2 gange tidligere, så vi regner med at vi kan gøre det godt nok, så alle hvalpene får det de har brug for. Vi har lavet en aftale med børnebørnene, at de kommer efter sklole de dage de har tid.

16.01:
Både Duplingerne i Vera og Sveske-løjserne i Sveske vokser som de skal. Vera er nu mere end 6 kilo tungere end på daten med Duplo, nu ca. 10 dage før forventet fødsel. De små gul(d)bamser sparker og bevæger sig meget nu, og Vera løber knap så hurtigt som tidligere på skovturene med flokken. Sveske er kuglerund, dog uden samme tyngde i understellet som Vera. Knap 4 kilo små gule og sorte hvalpe på nuværende tidspunkt, hvor Sveske er 38-39 henne i drægtigheden. Vera er blevet lidt utæt i hvalpebaren, (lækker af og til et par dråber mælk), hvilket Kelvin undrende snuser sig frem til på sækkepuder, lænestole og i kurvene : ) så der er helt sikkert ved at blive arrangeret fremtidig daglig mælketransport til matriklen. Flokken trives og fungerer optimalt - man venter gerne på kikseudleveringsstederne til også Vera kommer frem, når vi går i skoven, så godbidderne fordeles som vanligt. Vera får nu 3 daglige måltider, og foreløbigt går det fint at spise de rimeligt store måltider. Sveske skifter på torsdag til det hvalpefoder, hun skal have, og når mængden af foder stiger, vil hun også få 3 daglige måltider. Livets gang i Lidenlund - alt er godt her!

Nu vil vi nyde vores hunde, fodre og motionere dem optimalt, og så håber vi inderligt, at moder Natur vil tilsmile os denne gang. Vil man gerne i betragtning til en af de kommende hvalpe, skal man ikke vente med at henvende sig. Efter en længere pause uden hvalpe i huset, har vi allerede nu flere skrevet op til begge kuld, og især har vi lige nu flere gamle hvalpekøbere, der melder sig på banen til en afløser eller en lillebror/søster. Det er jo i sig selv fantastisk at møde familierne igen, med de små børn, der er blevet store, og det er altid en stor glæde for os, når 'gengangerne' kommer på besøg. Samtidig er der nye hvalpekøbere, der troligt har ventet (og ventet længe!), men som alligevel har valgt os som opdrættere til deres nye familiemedlem. 

Veras progesteron steg lidt langsomt denne gang, men vi er ret sikre på nu, at planen er lykkedes, og at Vera bygger med små Duploklodser. Skanning af Vera i Hinnerup den 22.12., så den bedste julegave ville være, at Vera og Duplo skal have hvalpe ca 27. januar.
28.01:
Søde Sveske er idag på dag 51. af sin drægtighed. Hun vokser planmæssigt, der er tydelige hvalpebevægelser i hende, og hun har det godt. Ca. 11-12 dage til forventet fødsel.
07.02:
Sveske er begyndt de indledende øvelser, så hun kan overtage fødekassen.
Der mangler stadig at blive flytte et par kubikmeter jord, før hulen er helt klar.
Hun begynder at blive lidt mere fjern i blikket, men reagerer stadig, når vi kalder på hende.
Man bliver en smule beskidt af sådan et anlægsarbejde.
08.02:
Efter nogle timer tilløb er vi gået igang med fødslen.
1. hvalp, en gul han på 460 gram, født klokken 02:00
2. hvalp, sort tæve på 420 gram født klokken 3:05
3. hvalp, gul han på 260 gram født klokken 3.45
4. hvalp, sort tæve 440 gram født klokken 4:45 - alle 4 hvalpe sutter ved mor.
5. hvalp, sort han på 440 gram, født klokken 6:45
6. hvalp, sort han på 470 gram, født klokken 10:15
7. hvalp, sort han på 440 gram, født klokken 11:45

12.45: Vi har været på en lille tissetur på marken, hvor Sveske fik gjort sig ren. Samtidig fik jeg lov til at mærke hende på maven, og jeg gætter på 2-3 hvalpe mere på vej. Sveske er stadig en rolig mor, som tager sig rigtigt godt af de små, og når alle er rene og har fået den vigtige første mælk, råmælken, kan hun sagtens tage sig en lur, mens hun venter på veer til den næste hvalp. Og når hele boy-bandet (med 2 sopraner) sutter, frigøres der oxytocin, som så hjælper med at give nye sammentrækninger og Sveske får igen veer. Vi har ikke på noget tidspunkt fjernet hvalpene, når Sveske har presseveer - vi er jo tilstede og sørger for, at ingen bliver klemt af mor. Man kan sagtens blive lidt træt, når fødslerne trækker ud, men adrenalin og glæde holder nu mindst en af os vågne. Sveske er en fysisk stærk tæve, som nok skal få de sidste hvalpe ud også, og de må gerne være tæver af hensyn til de ønsker, vi har fra hvalpekøberne, men det vigtigste er jo uanset, at de er livskraftige og velbyggede for de ting, vi nu kan tjekke for. Og det ser det ud til, at de første 7 er.

8. hvalp, gul han på 400 gram, født klokken 13:20. Han kunne nok egentlig godt kaldes Nilfisk! Han forsøgte sig først med en af Sveskes tæer, men efter et mildt forsigtigt puf af mig, fandt han den største dievorte i miles omkreds. Og den slipper han ikke i almindeligt stormvejr, skulle jeg hilse at sige. Kælenavn Niller - det kunne man da godt, eller...?
9. hvalp, sort han på 480 gram, født klokken 15:20
10. hvalp, gul han på 360 gram, født klokken 17:55

Med hele otte hanner betyder det at det er nu, chancen er der for at få den helt rigtige hanhvalp. Med så mange, at vælge imellem, skulle det være mærkeligt, om der ikke også var den der lige passer til jer.

09.02:
Først og fremmest 1000 tak til alle dem, der støttede og fulgte os i går. På sms, messenger og vores facebookside. Det er jo vores 'potefamilie', og at læse alle jeres kommentarer er rørende og overvældende. Af hjerterne tak til alle. Tak til Jakob Larsen, der sørgede for at komme med mad og nusse Veras Vidunderlige 7, som ikke må glemmes selv i fødselssituationer.

Tak for Fødevarestyrelsens dyrlæge besøg i går (de kommer jo uvarslet og kan naturligvis ikke afvises. Det synes vi er sikkert og godt), og trods fødesnask fra Sveske på gulvet, så fik vi igen en glad smiley for vores erhvervsmæssige opdræt (det skal man, hvis man nogensinde har 2 eller flere kuld på 1 år), og vi har altid haft regnskab og protokoller på alle hvalpe født her. Hun tog det som altid professionelt med skarpe øjne på rene skåle med friskt vand, glade sunde hunde osv. Rapporten er lagt op et andet sted på hjemmesiden, som vi skal gøre.

Alle, der er skrevet op til en Sveskehvalp, vil blive ringet op, når vi er sikre på, at alle hvalpene er i vækst og trives. Det ved vi i reglen efter et døgns tid.
1. nat med kliken, 10-lingerne, er gået fint. Sveske er en dygtig, rolig og fysisk stærk tæve, og hvalpene var jo store og fine, bortset fra den lille gule han på 260 gram, der, som billedet her viser, kaster sig ind i kampen om den bedste dievorte. Vi vejer hvalpene, når de er 1 døgn gamle, og først derefter kontakter vi dem, der er skrevet op til en Sveske-hvalp. Ville vi have ønsket flere tæver? Ja vi ville da, for dem havde vi flere skrevet op til. Men det er (heldigvis) moder natur, der bestemmer den slags. Vi nyder de små, hviler ud og støtter dygtige Sveskemor.
10.02:
Hvalpene vokser for hver dag, og der sker hele tiden nyt.
Søde Sveske er så god til at passe sine hvalpe.
Nogen spiser og nogen sover. De gule skal nok få sort pigment, men ved fødslen har de altså lyserøde læber, snuder og trædepuder.
16.02:
Også Sveske/Løjserne vokser for hver dag, og bliver rigtig fine.
23.02:
Nu er Sveskes hvalpe også rykket ind i køkkenet. Det var nødvendigt, da Veras er begyndt at kalde, når de skal ud om natten. SÅ er det lettere at have begge kuld i samme rum.
Det ser ikke ud til at genere dem at være blevet flyttet.
Der puttes tæt i en solstråle.
Måske er det lidt varmt lige i solen. Forøvrigt har de fået øjne.
26.02:
Sveskes hvalpe er nu faldet helt til i køkkenet. Det virker som om de så småt begynder at reagere på lyde.
Der er ro i Sveskes hvalpegård.
02.03: 
Gro er kommet på besøg efter skole, og hjælper med at give Sveskes hvalpe deres første måltid ude på terrassen.
 
Der udvises en gevaldig entusiasme ved fodertruget. 
 
Det kræver dyb koncentration at spise. 
09.03:
Oven på "snestormen" er der dejligt solskinsvejr, så vi må skynde os at tage nogle snebilleder, før det hele er tøet igen.
 
Sveske-Løjser banden. 
 
Vi begynder at se fine ud, synes vi selv. 4 uger i dag. 
 
Alternative fodrerritualer afprøves. 
 
Nanok med madskæg... 
 
Sveske og Kelvin hjælper med opvasken. 
 
Og bagefter er der dessert til alle 10. 
 
Nogle ordentlige benstammer... 
10.03:
Der soves til formiddag i det dejlige solskinsvejr.
Sveske/Løjserne
17.03:
Lars og Mette har været på besøg, og i stedet for at drikke kaffe med os andre, gik lars rundt ude i haven med sit kamera. Det er der kemmet denne fine billedserie ud af.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
29.03:
I dag er Sveske/Løjser hvalpene blevet fotograferet, og med stolthed præsenterer vi vores N2 kuld:
Labrander Nuka
Labrander Nova
Labrander Narnia
Labrander Nanok
Labrander Nemo
Labrander Nemesis
Labrander Narfe
Labrander Nestor
Labrander Nimbus
31.03:

Vi har i dag haft hvalpetest af vores N2-kuld og alle hvalpene er fordelt til deres retmæssige familier. Sammen med Helle Døj bliver det altid så nemt at se. Helle skriver:

Jeg har i dag testet 9 hvalpe hos Kennel Labrander. Kuldet består af 2 tæver og 7 hanner.

Jeg har oplevet hvalpe, der meget gerne vil være i hænder. De har været afslappede og rolige under berøring. Ikke overraskende, når man kender opdrætterens omhyggelighed med at vænne hvalpene til dette.

Hvalpene vil meget gerne samarbejde;  både når de skal hente bold eller trække i skindet, har de masser af energi og lyst til at arbejde sammen med mig.

I forskellige elementer af testen vælger de oftere at være tæt på mig – de er glade og nysgerrige, når vi gør tingene sammen. De er ikke de mest modige hvalpe – deres afreaktion på overraskelserne tager tid. På trods af dette er de nemme at få kontakt med og de holder sig tæt på mig.

De har et aktivitetsniveau, der vil passe til de fleste familier. En hvalp fra dette kuld kommer med energi, nysgerrighed og en stor lyst til at samarbejde.

Jeg glæder mig til at følge dette kuld ud i verden. De er klar!

01.04:
I dag har vi været på besøg i Spjald , hvor hvalpene har besøgt Fenris og børnebørnene. Det virker som om katten ved, hvornår vi kommer, den er aldrig hjemme, så vores hvalpe kan få hilst på en kat.
Meget har vi præsenteret hvalpene for, men et løbehjul, det er første gang.
Hvad gemmer der sig heromme?
Nova har fundet Sinne
Nestor vil gerne lige fortælle noget!
Narnia skal lige have lidt kæl, inden han hjælper brormand med snørrebåndene.
Vi kommer nu. Var der nogen der fløjtede?
Motoriske udfordringer er en barneleg.
Skal vi gå herned på den anden side.
Der er nogen der har fundet Fenris's graveprojekt.
 
SECH(U) DKCH NOCH(U) NORDCH DKJV13 KLBCH
Annual's Poker Star
SECH(U) NLCH PLCH INTCH(U)
Seawind Polish Poker
USCH
Wit's End Jacks Or Better At Blackwing
USCH
Blackwing Superfine
USCH
Wit's End Windfall Vegas Showgirl
USCH
Allegheny's Bells Of Ireland
Dickendall Buckstone Superman
USCH
Allegheny's Gem Of Caer Bren
SECH(U)
Annual's Texas Rose
SECH(U)
Annual's Trendsetter
Mallorn's Romeo
GBCH(U)
Abbeystead Tranquill
Annual's Navy Girl SECH(U)
Jayncourt Natural Star
Annual's Creme Fraiche
Emshope New Girl in Town Labrander Loke

DKCH  SECH(U)

Lab Treasure's As Good As It Gets

Tweedeldum Finn For Fun
Lab Treasure's Raspberry
Labrander Epona

INTCH NORDCH DKCH SCH NCH DCHVDH PLCH SVCH NOJV02 SV03 DKKV04 KBHV06 DKKV06 KBHV07 DKKV07

Lab Treasure's Dario

Gilhøj's Nuttede Nanna
Emshope Heart On Fire DKCH KBHV16
Dee-Fair Tea For Breakfast
SECH(U)
Annual's Teddy Bear
DKCH KLBCH
Dee-Fair Watson's Melting Moment
Bianca DKCH
Exquisito's Demasiado Caliente
Emshope Fair Play