Y-kuldet
Labrander Nixi (Aura)		Labrander Loke
Aura		Loke
Labrander Ylva		Labrander Yara
Labrander Ydun		Labrander Yahto
07.08:
Så er Aura (Labrander Nixi) endelig gået i løb, så vi forventer at parre i løbet af ca. 14 dage, hvilket betyder at vi forventer hvalpe i uge 42.
Det er første gang vi kombinerer vore to linier, og vi forventer os rigtig meget af denne kombination. Aura, der stammer fra vores gamle Megan (Lab Treasure's Escada) er en temmelig stor tæve, har klaret sig fint på udstillinger, er en glimrende apportør og har, som alle Megans efterkommere, en helt fantastisk ro i hovedet. Aura og hendes familie vælter ikke i selv det værste tordenvejr, de er kærlige og forsigtige med børn, og Aura er den 'evige' hvalp af sind, der altid gerne vil lege. Loke har vores Nanna (Gilhøj's Nuttede Nanna) som mormor og Dario (Lab Treasure's Dario) som morfar, og hans mor, Pona (Labrander Epona) bruges her på stedet til jagt og er altid klar til arbejde eller træning, hvad enten det er i vand eller på land. Nannas linie har ry for, at være ekstremt smarte i hovederne. De er selvstændige, arbejdsivrige og iderige, og så har de masser af energi hele livet. De kræver træning/aktivering, da de ellers kan finde på egen underholdning, som jo ikke altid er det samme, som vi mennesker synes. De har her i huset en del ansvar for de anlægsarbejder, der stadig ses især i baghaven, hvor de gerne vil grave en times tid for at fange en lille mus eller muldvarp. Loke er en fredelig fyr, der selvom han er 'herre i eget hus' og har 5 tæver at passe på aldrig er upassende eller aggressiv i sin adfærd, heller ikke overfor andre hanhunde. Han er temmelig velopdragen og lærenem, og når han ikke har diverse prøver at vise frem ift. jagtegenskaber, så skyldes dette mest, at han som ung kom til skade i en apportering og blev opereret i et haseled, så vi passer lidt på ham. Han kan det hele, men vi får ikke trænet nok til, at han kan det hele på prøver. Loke er dog som oftest med Arne på jagt sammen med Pona. Exteriørmæssigt ligner Loke og Aura hinanden så meget, at gæster i huset tit er i tvivl om, hvem af dem, det er, der kommer og lægger deres store hoved på skødet. Sidder man på gulvet her hos os, f.eks. for at kigge på små hvalpe, så sidder Loke altid på skødet. Alle vores tæver tillader Loke adgang til selv nyfødte hvalpe, og han viser respektfuld interesse og beundring og kunne aldrig drømme om, at gøre en hvalp noget som helst. Han kan faktisk ses gøre 'hvalpe rene', hvis deres mor ikke lige er i nærheden. Loke klarer sig flot på udstilling, får altid excellent, bliver ofte vinderplaceret og har 3 certer (1 i Danmark, 2 i Tyskland). Hvalpene vil blive sorte og statistisk set 1/4 gule. Begge forældre har AA på hofter og 00 på albuer. Auras indeks er lige nu 104, Lokes er 113. Vi forventer et kuld stærke, sunde og aktive hvalpe, og vi glæder os meget til at præsentere Y-bande bamserne for Jer. Vi er nemlig nået til bogstavet Y i alfabetet, så alle hvalpene får et stambogsnavn, der starter med Y. Billederne af Aura og Loke er taget af Thomas Liebig, og vi siger igen 1000 tak til Thomas.
13.08: Vi har nu fået svar på de første 4 V-hvalpes røntgen af hofter og albuer. V-kuldet var Auras første kuld, og farhunden er Chabal (Lab Treasure's Oh What a New Year). Af de 4 hvalpe var alle 4 00 på begge albuer. Altså helt tip top. 3 havde AA på hofterne, mens den ene brune tæve, Vita, havde en A hofte og en C hofte. De sidste to hvalpe i Auras 1. kuld bliver undersøgt på mandag, men indtil videre er vi meget glade for og stolte af V-bandens sundhedsresultater. Loke synes, at Aura er vældig spændende nu, og han har forsøgt at invitere hende på date i baghaven. Vi tror, Aura vil være højløbsk og klar til parring om et par dage, så vi lige kan nå, at få de sidste to røntgenresultater. Bedre kunne det ikke passe os, da vi rigtigt gerne vil kende sundheden på en tæves 1. kuld, før vi laver 2. kuld på hende. Men det ser lovende ud, og med Lokes hofteindeks tal på 113, er han også på dette område et godt bud til Auras kommende kuld. Vi glæder os meget til dette kuld.
18.08: Endnu en vellykket parring her kl. 17.00. Aura skulle overtales lidt, men det klarede Loke nu fint selv. Woop woop. Det er så spændende.
20.08: Sidste nyt i den lokale 'Lovestory' her på Grimstrupvej. Aura afviste Lokes tilnærmelser i aftes, da vi tobenede nok havde forestillet os en 4. parring. Efter nogle charmerende mooves fra Lokes side, (synes han selv) accepterede han tingenes nye tilstand, og lå blot ved side af hende og kiggede beundrende på hende. Med små nuttede 'pibe-lyde' fortalte han, at dersom hun nu skulle ombestemme sig, så var han stadig til rådighed. Aura var dog rimelig immun overfor hans ellers meget høflige og forsigtige tilnærmelser. Her til morgenmaden i dag, spiste Aura med usædvanlig hast sit eget drægtighedsfoder, og da hun efter 3 sekunder havde tømt sin egen skål, gik hun hen til Loke, som på det tidspunkt havde ca. halvdelen af sin mad tilbage. Han trådte straks et skridt tilbage, hvorefter Aura, inden vi kunne nå at reagere, spiste hans mad også. For os er det første tegn på drægtighed, og vi så det ofte med vores gamle hanhund, Mjølner, som faktisk ventede med at begynde på sin mad, til han havde set, om en nyparret tæve i flokken villFor os er det færste tegn pæ, at hun er drægtig, og vi sæ det ofte med vores tidligere hanhund Mjælner, sæ snart vi kom hjem med en tæve, der var blevet parret. Han sad sæ ligefrem og ventede med at spise, til han havde set, om tæven ville have hans mad ogsæ. Det er sæ færste gang vi har set det sæ tydeligt med Loke. Vældig sædt, synes vi, men vi stopper det nu fra i aften bæde af hensyn til Aura og til Loke.For os er det færste tegn pæ, at hun er drægtig, og vi sæ det ofte med vores tidligere hanhund Mjælner, sæ snart vi kom hjem med en tæve, der var blevet parret. Han sad sæ ligefrem og ventede med at spise, til han havde set, om tæven ville have hans mad ogsæ. Det er sæ færste gang vi har set det sæ tydeligt med Loke. Vældig sædt, synes vi, men vi stopper det nu fra i aften bæde af hensyn til Aura og til Loke.e have hans mad. Mjølner gjorde det stort set fra dagen efter en parring. Det er første gang, vi har set det så tydeligt hos Loke, men af hensyn til både ham og Aura vil vi fra i aften stoppe det. En drægtig tæve må nemlig ikke blive fed (kun drægtig), og Loke skal helst holde sit sul til det store arbejde med at passe på hvalpene og mor kommer. Vi ved fra tidligere kuld, at Loke er en vældig dygtig og omsorgsfuld far for alle hvalpe i huset. Formentlig går han ud fra, at farhunden altid er den, der bor i huset, lidt ligesom loven siger, at faderen er den, ægteskabet angiver. Vi er ikke i tvivl. Aura er drægtig, men for tvivlernes skyld skal vi nok vende tilbage medsikkerhed, når Aura er så langt henne, at vi kan skanne hende.
23.08
Romantikken ville ingen ende tage, da Lars Kastrup Jørgensen og Mette Dahl var på besøg i lørdags. Nogle vil måske mene, at vi disneyficerer vores hunde, men jeg kan kun sige, at enhver lighed med Lady og Vagabonden naturligvis er helt utilsigtet. Aura virker her efter endt løbetid mere træt end normalt, og det plejer at være et ret sikkert tegn på ny-drægtighed. Loke er dog stoppet med at tilbyde hende sin mad ved måltiderne, og det er jo sådan set godt nok.
01.09: Sidste nyt i den lokale 'Lovestory' Aura/Loke: Aura havde igen til morgen voldsom morgenkvalme. Vi er faktisk ikke i tvivl om, at hun er drægtig, men af hensyn til kommende hvalpekøbere har vi fået en tid til skanning for drægtighed mandag den 12.09. Efter skanningen vil vi også få kuldet lagt på hvalpeliste i Dansk Retriever Klub, for selvom vi har forudbestillinger af hvalpe, så tænker og tror vi,på at der stadig er hvalpe til rådighed på nuværende tidspunkt. Og vi vil så gerne møde alle, der er interesseret i en hvalp efter denne kombination og lade alle møde Aura og Loke før fødslen. Vi ved jo af erfaring, at når først hvalpene er født, så er Aura først og fremmest mor, så hvis man som kommende mulig hvalpekøber vil opleve hendes temperament og væsen, er det mest reelt at møde hende, før hun bliver mor. Synes vi. Loke tillader i øvrigt ikke, at Aura går alene i skoven mere. Hver gang hun laver en lille afstikker mellem træerne, er han ved hendes side. Han passer altid godt på de drægtige tæver, og også hans måde at reagere på Aura på, fortæller os, at hun er drægtig. Men vished får vi så for alvor den 12.09.
12.09: Så har vi været til skanning for drægtighed med Aura. Og HURRA - Aura er drægtig. Loke får lige tilbudt en cigar om lidt, og Aura må nu stige i fodermængde. Det blev vurderet, at hun er 27 dage henne i drægtigheden, præcist som Loke og vi havde regnet med. Antallet af hvalpe kunne dyrlægen ikke udtale sig om endnu, så det må komme som en overraskelse omkring den 18.10. Vi rejser til Rom i morgen og bliver væk indtil næste tirsdag den 20.09, men hundene bliver passet herhjemme.
18.10: Aura har været i opblokning hele natten, og nu ses spredte presseveer. Tror bestemt Y-erne får fødselsdag i dag. 7.55: 1. hvalp, stor sort tæve, 560 gram. Hurrah. 9.55: 2. hvalp, sort tæve, 640 gram. Hold da op, Aura, du har passet dem godt derinde. Fin og frisk og sutter. 12.00. 3. hvalp, en sort han på 555 gram. Sur og stærk. Aura har det så fint. 13.30: Der snorkes højlydt i hvalpekassen afbrudt af smaskelyde fra de 3 små, der varmt og trygt ligger op ad Aura og sutter/sover. Aura har lige spist frokost - hun hørte låget på en foderspand blive taget af og viste tydeligt, at hun også ville have mad. Tænker det giver energi og kræfter til de næste hvalpe, der skal fødes. Alt forløber stille og roligt, og Aura virker veltilpas mellem veerne. 14.30: 4. hvalp, sort tæve, 600 gram. Fin og velskabt, kan sutte ved mor. Der er langt mellem 'snapsene', men det er nogle ordentlige gibbernakker!!! Aura har det fint. 16.00: 5. hvalp var desværre dødfødt sort han. Når vi mærker på Aura nu, føles hun tom, men dyrlægen tjekker det lige for os. Vi kontakter alle på venteliste i løbet af i morgen, når vi er helt sikre på, at de alle 4 er i vækst. Men de ser super godt ud og er runde, faste og varme. Der er også en dejlig ro i hvalpekassen, som altid betyder mælk og omsorg nok. Mor Aura har det fint og er glad for sine firlinger.
18.10
Det er ikke let at se det, hvis man ikke lige ved det. Men her er de 4 fantastiske, blødeste, nuttedeste hundehvalpe i No, sammen med deres mor Aura. Vi skal nok få bedre billeder i morgen, for nu er vi lidt trætte. Den lyserøde klat, I kan se på halen af den ene, er neglelak, så vi kan kende de 3 sorte tæver fra hinanden, og dermed kan holde øje med deres vækst. Der er fred og idyl i kassen, og vi er stolte af vores smukke Aura, som har klaret fødslen fint. Tak for de opmuntrende tilråb undervejs. Mere i morgen.
19.10: Hvalpene og Aura har haft en rolig 1. nat. Aura har dårligt nok tid til tisseture udenfor, og hun har bestemt No-rekorden i hurtigtisning. De skulle jo nødig dø af sult, når hun går fra dem. Mad spiser hun i kassen, for det vil hun altså ikke forlade de små vidundere for. Vejning og nye billeder senere på dagen.
Så har vi vejet de 4 små, og ALLE 4 har taget på siden fødslen. Normalt siger man, at en hvalp må tabe op til 10% af sin kropsvægt, før den begynder at tage på, men de har altså allesammen taget 20 gram på siden i går. Så vægtøgningen er så stabil og ensartet, at vi ikke behøver være bange for, at en eller flere af dem ikke er i vækst. Mor Aura nægtede i dag stadigvæk at forlade kassen længe nok til, at vi kunne få et billede med hvalpene alene, og vi følger den næste uges tid udelukkende Auras behov. Vi passer hende så godt som vi overhovedet kan, og til gengæld passer hun hvalpene, så godt hun overhovedet kan. Vi mærker på hvalpene flere gange dagligt, og det må vi gerne, siger hun. Og hun så bekymret til, da de skulle en tur på vægten, men accepterede dog, at det skulle de. Labradormødre, i hvert fald dem vi har og har haft, er bare mødre med stort M. I løbet af de næste par dage skal vi nok snige os til enkeltbilleder med hver hvalp, men foreløbigt må I lige nøjes med dette billede i dag. Og vi kan så fortælle, at de ser rigtigt velbyggede ud, fine små tykke haler, korrekt placerede ben og poter og skinnende blanke sorte pelse. Det sidste kan I måske godt se? Alt er således vel i No, og alle på venteliste får besked inden sengetid, når vi ellers kan få fat i Jer. Måske efter fyraften for nogles vedkommende.
22.10
Nogen her i huset tror vist, det er søndag og holder en slappe-fede-hygge dag. Men hvad søren, de klarer nok en mere i morgen, når det så er søndag.
884 gram - vejet og IKKE fundet for let. Vægtskålen begynder allerede at stramme lidt. Men topnuttet er hun da?
26.10: Nedenstående billeder er taget af Lars Kastrup Jørgensen og vi har lov til at bringe dem her på siden. Lars havde fået en ny blitz samme morgen, så hvis nogle af billederne virker lidt brune, skyldes det manglende træning i at bruge den nye blitz. Men pletskud af Y-nglingerne er det nu da. Hvalpene hedder Ylva, Ydun og Yara for tævernes vedkommende. Hanhvalpen hedder Yahto (indiansk navn for blå). Lars og Mette, der som de eneste ved, hvilken hvalp de skal have, fik lov at vælge navn til hanhunden. Skulle vi have bestemt, var det blevet Yngve (andet navn for Odin) eller Ymer (også fra nordisk mytologi, en kæmpe, der gav liv til alle guder, mennesker og jætter). Men som skrevet: Lars og Mette døbte ham Yahto, så det hedder han også i stambogen.
Hvalpene havde taget deres pæneste nyeste tæppe på, da de skulle til fotograf for første gang. Lyserød nakke er 1. fødte tæve, som skal hedde Ylva (Islandsk hunulv).
Ylva
Yara er helt oppe på benene. Noget vi er meget opmærksomme på, fordi de så hurtigt tager på. Man kan nemlig få flade brystkasser (Svømmerhvalpe), men ingen af firlingerne er i risiko. De spæner (bobbob) rundt om deres mor.
Far Loke fintænker i ynglingsstolen (den Arne bruger hver aften). Men det er vel det, fædre gør!
27.10:
Dagens status fra hvalpekassen: Alt er vel. Tyksakkerne bruger stadig det meste af dagen pæ at spise hos mor, hygge med mor, blive nusset og ordnet af mor osv. Yahto ses her med ny spiseteknik - hen over alle de andre, og vi kan oplyse, at det fungerer. Han har d.d. overhalet sine søstre, er nu den største hvalp og har hele 30 gram ned til næststørste hvalp, Ydun, med lyserød klat på bagdelen.
28.10: Mor Aura bliver nu igen mere social, bæde i forhold til de andre hunde i vores flok og i forhold til os. Hun synes nu gerne, at dæren til kækkenet skal stæ æben om aftenen, sæ hun bæde kan deltage i fællesskabet i kækkenet og hære den mindste lyd fra hvalpekassen. Nær hvalpene giver lyd, styrter hun stadig ind til dem, men hun ligger ikke i kassen konstant. De smæ er varme, faste, spændstige og har i dag tilsyneladende lært, at de godt selv kan komme af med affæring. Indtil nu har mor Aura klaret det ved at slikke dem pæ maven og kænsdelene, men nu futter de rundt i kanten og sætter sig selv. Sæ snart de fær æbnet æjnene, hvilket meget vel kunne blive pæ sændag, nær der kommer hvalpekiggere, sæ vil vi flytte dem til en stor hvalpegærd i hjærnet af kækkenet. Med blædt sovetæppe i den ene ende, og 'skide'-gode aviser i den anden ende. Pæ det tidspunkt vil de selv kunne bæde tisse og skide, og vores erfaring er faktisk, at de fra færste dag i det nye hjem forsæger at næ ud pæ aviserne. Sæ gær vi 'rent' ved at fjerne den æverste avisside, hver gang vi ser noget i kassen. Og skifter selvfælgelig alle aviserne et par gange om dagen, sæ de ikke er væde eller ildelugtende. Nær vi flytter dem til kækkenet, vil vi kunne se, at de erfarne hunde hæfligt 'ser væk', nær de passerer hvalpene og deres mor. Ingen af de ældre hunde vil forsæge at fæ kontakt gennem tremmerne, medmindre Aura er udenfor. Sæ kan de sæmænd godt finde pæ at præve at kysse lidt pæ de smæ. Det er Xerinas færste gang med hvalpe i huset. Hun vil være meget interesseret, men formentlig vil Aura ogsæ tillade hende, at befinde sig tæt op ad buret. Hun har stadig hvalpelicens i flokken, og er hun forsigtig og rolig omkring hvalpegærden, kan hun sikkert godt fæ lov at liste ind og putte sig ved de smæ. Men det er Aura, der bestemmer det, og hun taler et meget tydeligt hundsk i alle situationer, sæ ingen hunde her vil være i tvivl om, hvad der er tilladt og forbudt i forhold til hvalpene. Loke vil forsægsvis opsæge de smæ, nær Aura er ude. Det plejer han at gære, og han fær altid lov. Tit kan han fæ chancen for at passe de smæ, mens moderen tager en lur udenfor buret, men ogsæ her er det Aura, der bestemmer. Vi skal i godt en uge endnu færst og fremmest passe Aura, sæ passer hun de smæ. Nær hvalpene er 3 uger, begynder det store arbejde for os. Sæ skal de have sæ meget menneskelig kontakt som muligt, og pæ dette tidspunkt vil de ogsæ være begyndt pæ at spise opblædt hvalpekost fra en skæl. Det begynder vi pæ i slutningen af 3. leveuge.
30.10:
Disse billeder er taget af Helle, Jesper og William, som skal have en af de sorte tæver med hjem om 6 uger. Billederne er taget i søndags, og som det tydeligt kan ses, er Aura nu ligeglad med, at der er tilskuere på, når hun passer sine hvalpe. Man må også gerne forsigtigt løfte en hvalp nu, uden at Aura siger fra, og selvom hun kun har mødt folk få gange. Så ro og idyl i den lille familie.
Og tak til Helle, Jesper og William for de fine billeder.
02.11:
Hvalpene flyttede mandag ind i køkkenet i den større hvalpegård. Instinktivt forsøger hvalpene at nå ud på aviser, når de skal besørge, og allerede i mandags samlede vi flere små klatter op i den rigtige ende af buret. Så dygtige, de små Y-bamser. 2 kilo ramte vægten i går, da hvalpene var 14 dage gamle, så mor Aura fodrer vist med ren fløde!!Hvalpene har nu åbnet øjnene, men de kan stadig ikke høre. Det kommer først omkring 21. dag. Den ene tæve kan dog allerede gå, som en rigtig hund, og vi tænker, hun bliver vildt stolt, når hun første gang hører sit eget gø! Der er masser af lyd på dette kuld. Små tilfredse gryntelyde høres konstant, der smaskes velbehageligt, når mor Aura åbner for hvalpebaren, og der hyles højt, når man er kommet ud på de glatte aviser, har gjort det, man skulle, og så ikke kan komme op at stå, fordi poterne glider. Så må vi træde til med en hjælpende hånd. De andre hunde i flokken viser respektfuld afstand til Aura og hvalpene, men når Aura er ude i haven, kigges der grundigt på de små. Xerina fandt en sutsko, og med den i munden forsøgte hun at gå ind i buret til de små. Lågen står åben hele tiden. Aura løftede blikket, men skældte ikke ud, så vi måtte træde til og få sutskoen udleveret. De er lige lidt for små til at lege med Xerina endnu, synes vi.
05.11:
Lars Kastrup (I ved, Yahtos og Olivers far) var forbi i lørdags og skød som sædvanlig nogle rigtigt fine billeder. Her er Y-ndighederne ude i den store verden for første gang. Våde maver bagefter.
Hvem sagde skeløjet?? Bare fordi man bliver lidt træt!
Yahto og den orange gutan hyggeputter.
Nuttethed i sort. Bemærk de små krølører - tager timevis hver morgen at krølle ørerne på alle 4.
09.11:
22 dage gamle fik Y-basserne deres første måltid opblødt hvalpefoder med et twist af A38. Det var bare lækkert, sagde de.
Stor skål mad til kun 4 tyksakker. Yahto har travlt med at vaske det af poterne. Meget renlig lille hundehvalp.
Hader når der er A38 på ens fødder!!!
Ydun (orange) og Yara (gult) gik bare til makronerne!
Yahto stadig i gang med tåvask, så tøserne fik lidt ekstra.
Man blev lidt træt af Christian Hembo (fra Magtor) besøg (kiropraktor, massør, tusindkunstner) og første ædegilde fra skål. Fra højre er det Solveig, Yahto, Ylva og Cocodrilloen.
15.11
Så har y-pperlighederne holdt 4 ugers fødselsdag i dag. Og der er godt gang i 4-lingerne, når de er udenfor.
Krysantenumserne skal prøvesmages (har slået det op, de er ikke giftige).
Yara til venstre og Yahto til hæjre nyder den friske luft og solstrælerne.
Ydun tæver lige lidt på Yahto - ren søskendekærlighed.
Så tæver Ydun lidt på Ylva, det lille låkre øre.
Så er der et lille møde i gang: Hvad skal vi nu finde på???
Omgivelserne og forhindringsbanerne udforskes lidt forsigtigt.
Mad skal der til, nu med en kampvægt på knap 4 kilo hver. 150 grams forskel på største og mindste hvalp. Det er et meget ensartet kuld, Aura og Loke har lavet til os.
Nu med hver sin skål, som de så stadig helst spiser en ad gangen med alle 4 hoveder presset sammen.
22.11: Så er Ynglingshundehvalpene blevet 5 uger i dag, og de stortrives. Billederne herunder er taget af Lars Kastrup Jørgensen, og vi har fået lov til at bruge dem på hjemmesiden her.
Yara leger med bidetov.
Det smager vist ikke sådan helt friskt!
Yahto driller sin søster, Ylva.
Yahto, der som den eneste af de 4 skænheder ved, hvor han skal bo. Nemlig hos Lars og Mette. Til hæjre er det Ydun.
Mor Aura holder stående taffel. Ligesom hos dronningen. Fint skal det være.
I bytte for en tår mælk må man finde sig i at blive vasket og ordnet af mor.
Her hjælper Ydun sin mor med at 'ordne' Yahto. At dømme efter hans udtryk, bruger Ydun måske lidt tænder!
Ups. Så er der igen en hvalp, Yahto, i klemme under Ydun.
Yara til venstre, Ylva til højre.
Ydun: At stå på en gyngende plade og fange et dyr er noget, der kræver øvelse og god motorik. Udfordrende lege er nu en del af hverdagen for Y-lingerne.
Efter leg i haven kan man godt blive lidt træt, og så er det skønt at ligge helt tæt sammen i hvalpegården.
25.11
Ydun får fært af det lille spor, vi har lagt til hvalpene. Blod, kattemad og et rådyrløb i enden.
Jaaa, der er altså noget her....
Yara også dygtig med sin lille næse.
Og her er der fælles jubel over et rådyrløb og en smule kattepaté.
Hvad er det dog, vi har fanget?
Yahto meget interesseret.
Men Ydun render med sejren. Og løbet. Hun fiser så udenfor hegnet og hygger med byttet.
Men der var heldigvis 2 løb, så Yara og Ylva fik også en til deling.
Og Yahto fik da også lov til at dufte/smage på dyret. Efter sporet er det sjovt at se, at alle Y-ndighederne bruger næserne og søger. Vi har ikke prøvet blodspor før, men der er ingen tvivl om, at næserne fungerer. Vi har ikke viden nok til at bedømme, hvem der klarede næsearbejdet bedst, men fantastiske Helle Døj tester hvalpene på søndag, den 04.12., og hun skal nok finde den med bedst næse til kommende schweiz-hund.
03.12 Så fik vi endelig taget os sammen til at tage portrætfotos af Y-ndighederne. Vi præsenterer med stolthed Labrander Y-kuld: I morgen er det 'store testdag', hvor hvalpene testes i samarbejde med fantastiske Helle Døj. Herefter vil familierne blive kontaktet med forslag til, hvem der skal være deres nye familiemedlem. Yahto ved så godt, hvor han skal bo, da han jo er den eneste dreng i kuldet. Han vil dog blive testet, så Lars og Mette har lidt retningslinier og er forberedte på hans reaktioner. Lidt træningsfif fra Helle og os følger også gerne med i beskrivelsen. Vi glæder os til i morgen, og det gør de 4 familier bestemt også, kan vi forstå.
Labrander Ylva
Labrander Ydun
Labrander Yara
Labrander Yahto
Helle, Jesper og William listede også rundt med et kamera, mens vi tog portrætbilleder, og vi har fået lov at bruge billederne.
Jeg kan ikke lige se på billederne, hvem der er hvem. Men søde er de nu alle 4.
Ydun laver balanceøvelser!!
Og så fik hun lige lidt hjælp fra de 3 andre.
Hængebroen benyttes flittigt, når man lige får trang til at fange et eller andet. Her er det en stump skind.
04.12:
Testeren skrev om Y-kuldet: 'Jeg har i dag testet 4 hvalpe hos Kennel Labrander, 3 tæver og 1 han. Alle 4 hvalpe er fine i pelsen og i god foderstand. Generelt om kuldet: De er alle 4 aktive hvalpe, der rigtigt gerne vil samarbejde. Jagtinstinktet er godt og de melder aktivt ind i trækkelegen med skind. Det er modige hvalpe med et godt aktivitetsniveau. De afreagerer rigtigt fint i forhold til pludselige bevægelser og fremmede genstande. De er nemme at komme i kontakt med, og har en rolig måde at møde fremmede på. De er tydeligt vant til at være i hænder - alle 4 tager øjenkontakt. har en rolig mæde at mæde fremmede pæ. De er tydeligt vant til at være i hænder - alle 4 tager æjenkontakt. Det er helt sikkert hvalpe, der vil elske at blive brugt til al slags hundesport. Især bruger de alle 4 deres næser i alle faser af testen, hvorfor sporarbejdet ligger lige for. Endnu et pletskud fra Kennel Labrander.' Vi siger som sædvanligt 1000 tak til Helle for nænsom og kærlig testning, hvor alle hvalpene havde en god oplevelse, trods de 'farlige' ting, der skete omkring dem. har en rolig mæde at mæde fremmede pæ. De er tydeligt vant til at være i hænder - alle 4 tager æjenkontakt. Det er helt sikkert hvalpe, der vil elske at blive brugt til al slags hundesport. Især bruger de alle 4 deres næser i alle faser af testen, hvorfor sporarbejdet ligger lige for. Endnu et pletskud fra Kennel Labrander.' Vi siger som sædvanligt 1000 tak til Helle for nænsom og kærlig testning, hvor alle hvalpene havde en god oplevelse, trods de 'farlige' ting, der skete omkring dem. Det er helt sikkert hvalpe, der vil elske at blive brugt til al slags hundesport. Især bruger de alle 4 deres næser i alle faser af testen, hvorfor sporarbejdet ligger lige for. Endnu et pletskud fra Kennel Labrander.' Vi siger som sædvanligt 1000 tak til Helle for nænsom og kærlig testning, hvor alle hvalpene havde en god oplevelse, trods de 'farlige' ting, der skete omkring dem. Det er skønt at have Helle til at teste vores hvalpe hver gang, og vi lærer stadig noget nyt hver eneste gang. Ikke mindst den efterfølgende snak om placering af hvalpene til de forskellige familier er så vigtig, og vi er helt sikre på, at Helle bærer en stor del af æren for, at stort set ingen Labrandere skal finde nye hjem pga. fejlplaceringer. Tak til hvalpekøberne for den store tillid, I viser os, ved at lade os vælge Jeres kommende nye familiemedlem. Vi har en rigtig god mavefornemmelse med alle 4 og deres nye familier. Meget heldige små hundehvalpe!!!
10.12:
Lige et par stemningsbilleder haven i dag. Nu ligner de da små hunde??
Ydun næser lige lidt. Dygtig sporhund, tror vi godt, hun kan blive.
Det er hårdt arbejde at banke de andre - men nogen skal jo ligesom gøre det. Så det gør de så!!
Lillemor, som vi kalder Xerina disse dage, er i gang med sin første løbetid. Hun er hvalpenes allerbedste ven - altid klar til at gå med udenfor eller hygge inde i en sækkepude.
Ups, den faldt lige ind under mig!
Man må gerne bide i Xerina...
En har en lille stump pind i munden, og den vil Xerina altså gerne have. Eller også var det omvendt, så Xerina havde den først.
Hallo i røret. 4. hvalp er gået ind i den anden ende af røret, og kan lige anes ved siden af Xerina (og lidt ovenpå Xerina).
Smukke Yara til venstre med sin meget smukke gule kusine, Xerina. Gæt hvem Xerinas mor er??? Ja nemlig ja. Isisdatter, som snydt ud af næsen på sin smukke mor.
Mælkebaren er stadig lejlighedsvis åben. HVis Aura synes, de bliver for vilde sammen, kommer hun og tilbyder en beroligende mælketår. Og ingen af firlingerne har endnu bidt i Aura, for så ville hun stoppe amningen.
12.12: Når man som opdrætter af hvalpe skal socialisere hvalpe, er det vigtigt at man tænker på det miljø, hvalpene møder, når de flytter hjemmefra. Og da julen står for døren, besluttede vi at vænne hvalpene til julepynt.
Vi synes selv, de blev rigtig gode til det.
Nissehuer er nemlig ikke spor farlige...
Tag den, nisse. 2 mod 1.
Nissehuebanden.
En enkelt nytårshat måtte også lade livet.
Rudolf har muligvis fået en mindre sportsskade....
Fik den!!