Z-kuldet | |||
Labrander Katla (Katla) | Lab Treasure's My Love (Gilbert) | ||
Labrander Zorro | Labrander Zoffi | ||
Labrander Zeus | Labrander Zoe | ||
Labrander Zoltan | Labrander Ziva | ||
Labrander Zala | Labrander Zoya | ||
20.12: Katla er nu parret med Lab Treasure's My Love (Gilbert). Hvalpene forventes fø¸dt ca. 19. februar, og er klar til at flytte hjemmefra omkring påske 2017 |
|||
28.01: Katla er på besøg her i børnehjemmet. Hun er nu tydeligt drægtig, har absolut ingen talje og er begyndt at smide pelsen omkring dievorterne. Det gør alle vores tæver faktisk, så de små hvalpe ikke får hår i munden. Katla er nok det mest velfungerende dele-barn/hund, jeg kender. Når jeg kører ind på gårdspladsen hos Marie og Peter og lukker bildøren op, så springer hun ind og sætter sig foran mig. Det fungerer jo ikke rigtigt, når jeg er kørende selv, så når jeg lukker bagklappen op, kan hun næsten ikke vente på at komme ind i buret. Når Marie og Peter så kommer her, er hun ligeså klar til at komme med dem hjem. Hun ved, at hun skal med, når Marie tager hendes halsbånd på bordet, og så er hun bare SÅ klar! Hun flytter herud senest en uge før fødslen. Og når først hvalpene er født, vil hun overhovedet ikke med Marie og Peter hjem. Som om hun slet ikke overvejer det. Og det er jo fint, for hun bliver selvfølgelig her og passer hvalpene, til den sidste er flyttet hjemmefra. Katlas absolutte favorithund i vores flok er Loke. De to følges ad på alle turene i skoven, og de ligger tæt sammen, når flokken hviler. Hvis vi, f.eks. de sidste nætter før fødslen, gerne vil have Katla med i soveværelset ovenpå, så kigger hun forbløffet på os. Det vil hun bare ikke. Vælger vi så, at invitere Loke med op, så går hun gerne med. Men er Marie her de sidste nætter, tuller trunten hjertens gerne med op i gæsteværelsen og putter sig tæt til Marie. Vi glæder os nu til den kommende fødsel. Hvalpene er på dette stadie af drægtigheden fuldt udviklede og har åbne øjne og ører. De er stadig ret små, og de sidste 3 uger frem til fødslen vil Katla tage 1,5 til 2 kilo på om ugen. Inden fødslen lukker hvalpenes ører til og øjnene lukkes, så de fødes døve og blinde. Ca. 10 dage gamle åbner de øjnene, og ca. 21 dage gamle kan de også høre. De første par uger har hvalpene og mor kun brug for hinanden, og vores job er på dette tidspunkt at passe mor optimalt. Så klarer hun selv hvalpene. Vi vejer de små hver dag de først dage, men det er nu mest for vores egen skyld. Er hvalpene varme, faste og rolige i kassen, så får de mad, varme og omsorg nok. Katla er en eminent hundemor, ved vi fra de første to kuld. Hun spiser sin mad i kassen de første dage, har vand lige ved siden af og skal lokkes med på gåturene. Katla har da heller ikke mistet en eneste hvalp i de to første kuld. Men vi vejer nu hvalpene og holder godt øje med deres vækst alligevel, for det har vi det bedst med. Vi opdaterer hjemmesiden løbende under fødslen, ligesom man kan følge med i Labrander gruppen på facebook. |
|||
17.02. + 18.02 kl. 11.00: Katla er nu startet i opblokning og vi forventer hvalpe indenfor de næste 24 timer. Katla graver i hulerne, stønner og puster, men småsover også ind imellem. Så vi forventer, at der stadig er flere timer til vi ser 1. hvalp. Vi opdaterer hjemmesiden og Labrander Facebook under hele forløbet, når vi har nyt og i øvrigt tid til det. 22.05: 1. hvalp, sort tæve, 429 gram. Hurra så er vi i gang. 22.35: 2. hvalp, sort tæve, 489 gram. 22.45: 3. hvalp, sort tæve, 518 gram. Sikke det går derudaf. Alle 3 hvalpe sutter ved mor. 23.30: 4. hvalp, sort han, 564 gram. 00.30: 5. hvalp, sort tæve, 509 gram. Sulten og sutter allerede. 01.10: 6. hvalp, brun han, 510 gram. Flot mørk brun, ser det ud til. 01.25: 7. hvalp, brun han, 535 gram. 02:45: 8. hvalp, brun tæve, 425 gram. |
|||
18.02. kl. 7.45: Både mor og alle 8 hvalpe er kommet godt igennem natten, og der er en pludren og tilfredse grynt fra hvalpekassen hele tiden. Vi mennesker er lidt trætte i dag, men i aften vejer vi skønhederne, og når vi er sikre på, at alle er i vækst, begynder vi at kontakte Jer, som er skrevet op til en hvalp fra dette kuld. Næsten alle på listen kan få en hvalp i det ønskede køn, men der mangler 1 han for at få det til at gå helt op. Katla klarede fødslen så flot! 7 hvalpe på 3,5 timer er næsten rekord her i huset. Min Nanna-hund bliver dog nok umulig at slå, da hun fik 14 hvalpe på 7,5 time i sit første kuld. Stærke tæver med gode yngelplejeinstinkter og en god fysik for fødende tæver betyder alverden. Vi vil helt sikkert beholde en tæve efter dette kuld selv, så vi på sigt forhåbentlig kan køre videre med det, de lærer af deres mor, som lærte det af sin mor, Dina, som lærte det af sin mor, Megan. Trætte men glade opdrættere vil i dag slappe af og hjælpe Katla med at passe og pleje de små. I skal nok få et billede eller to senere på dagen. |
|||
Katla og de 8 unger. Det er meget svært at få Katla ud af kassen længe nok til, at vi kan nå at skifte tæppe og aviser. | |||
Katla er en meget dygtig hundemor der tager sin opgave meget alvorligt. I
morges ville hun gerne med på luftetur, men nåede kun nogle få meter op af
markvejen før hun løb tilbage til sine hvalpe. Vi kontakter alle der skrevet op i morgen. |
|||
20.02: Alle 8 hvalpe og deres mor har det godt. Det varede lidt længere end sædvanligt for Katla at lægge mælk ned, men fra i aftes har der været rigelige mængder. Og Katla er en meget dygtig og omsorgsfuld mor, der trods den manglende mængde af mælk, har ladet alle sutte på fuld kraft, har holdt alle varme og fået maverne til at fungere, og det er med garanti de mest nyvaskede blankpolerede hundehvalpe i hele No! Katla har på intet tidspunkt virket stresset over den manglende mælk. Vi tobenede har stresset lidt over det, men med den ro, der hele tiden har været i kassen, og at vi samtidig var helt sikre på, at alle fik råmælk lige efter fødslen, så valgte vi alligevel at stole på Katla. Og det var det rigtige at gøre, kan vi nu tydeligt se. Vi får taget et par billeder senere på dagen, når de øvrige arbejdsopgaver er overstået. |
|||
Katla har tilbragt hele dagen i kassen med hvalpene. Og vi kan godt selv se, at der jo ikke sker så meget nyt på billederne den første uges tid. Men man kan da i det mindste se de fine brune farver og de fine små tykke haler. Dem med lyserøde klatter er tæver, den brune med grønt mærke er en han. En sort tæve, den sorte han og den brune tæve har ingen mærker. Dem kan vi jo godt kende uden mærker. Om nogle dage får de små halsbånd på, så det bliver lettere at se hvem, der er hvem. | |||
21.02: | |||
En balje så fuld, af det dejligste guld....Alle 8 hvalpe er nu pænt over deres fødselsvægt, og selvom jeg er temmelig sikker på, at Katla ikke kan aflæse vægten, så valgte hun idag for første gang siden fødslen, at hun ville med på hele morgenturen. De andre dage er hun kun nået over på marken for at gøre sig ren, og så i fuld fart hjem til hvalpene igen. Her til morgen gik hun glad og tilfreds med flokken i skoven, og først da hun kom ud af skoven og så huset, kom der fuld fart på hjemad. Kloge, dygtige Katla. Hun har helt ret, hvalpene kunne nemt klare sig uden hende den tid, sjkovturen varede. Her ligger de i en balje, mens vi skifter aviser og tæpper i fødekassen. | |||
22.02: | |||
Man kan godt blive mæt og helt forædt, når mor Katla for alvor har lagt mælk ned. Z-erne sover, spiser og ligger i dynge ved hinanden eller mor hele døgnet. Og de vokser!! | |||
24.02: |
|||
Et nyt baljebillede, fordi vi håber, man her kan se, hvor meget mere de allerede fylder. | |||
Der er altid noget at gøre for en hundemor. Her er hun lige kommet op i kassen, og hvalpene myldrer hen til mor! Som har 'vaskekluden' klar... | |||
Man kan godt spise og blive ordnet af mor på samme tid. Allerede træning efter 'noget for noget' principperne?? | |||
Katla ser lidt mellemfornøjet ud, fordi fotografen ville have hende til at kigge op - og den slags har hun da ikke tid til! | |||
26.02: | |||
Zala putter hos mor. | |||
28.02: | |||
Så har hvalpene fået navne og halsbånd, så I kan begynde at kende dem fra hinanden. Vi synes, de ser stangsmarte ud. De vejer nu mere end 1 kilo, og er blevet meget mobile. De futter rundt i kassen nu, og er hurtige til at opdage Katla, når hun efter luftetur kommer op i kassen til dem. Om et par dage rykker vi hvalpene til vores køkken/alrum i en større hvalpegård. | |||
Tæverne hedder: Zala: Sort tæve med lyserødt halsbånd Zoffi: Sort tæve med rødt halsbånd Zoe: Sort tæve med lilla halsbånd Ziva: Sort tæve med orange halsbånd Zoya: Brun tæve med gult halsbånd Hannerne hedder: Zorro: Sort han med lyseblåt halsbånd Zeus: Brun han med grønt halsbånd Zoltan: Brun han med blåt halsbånd |
|||
01.03: | |||
Så fik Katla sin vilje. Hun har i flere dage bedt om, at hvalpene blev flyttet til den store hvalpegård i køkkenet, hvor både vi og de andre hunde jo opholder os meget af tiden. Vi plejer at vente, til de små har åbnet øjnene, men Katla var altså meget insisterende. Så nu er de flyttet. Hundetræning, altså hvor hunden træner menneskene, er Katla bare god til. Herunder meget tilfreds Katla mor giver meget tilfredse hundebabyer. Resten af flokken er respektfuld og man stirrer ikke på Katla og hvalpene. Undtaget altså lille Vera, som synes, de er så nuser. Og hun må gerne for Katla. | |||
05.03: | |||
Efter et par dage uden billeder pga sygdom hos os mennesker, kan vi nu meddele, at det stadig ser sådan her ud. Nu med noget større hvalpe, men stadig et mål i livet: Spise sig store og lækre og hygge med mor og hinanden. De begynder så småt at komme lidt op på benene nu, og de bliver hurtigere og hurtigere til at 'fange' mor Katla, når hun kommer ind til dem. Katla ligger ikke konstant hos hvalpene mere, men hun passer dem til punkt og prikke. Om natten bliver hun hos dem til ved 4-5 tiden, hvor hun så snupper en lur udenfor hvalpegården. Ofte hos Arne på madrassen ved siden af. Lidt luksus må man jo godt unde sig selv som mor til ottelinger. | |||
Der er næsten ikke plads til alle 8 hoveder ved mælkebaren mere. Men Katla skal nok sikre, at alle får mad nok, selvom hun så af og til ammer i 2 hold. Husk at på Labrander på Facebook er der flere billeder og en lille video fra i går, da Katla og babyerne havde 1. besøg af kommende hvalpeejere. Som heldigvis havde en mobil, der kunne lave et lille videoklip. | |||
06.03: |
|||
Maiken kom forbi i går eftermiddags, og 'nogen' sneg sig til en ordentlig gang afslappende hundehvalpemassagenusning. Zoya i rimelig afslappet stil. | |||
Så kom dagen hvor ottelingerne skulle prøve 'fast føde' for første gang. Opblødt hvalpefoder, blendet med A38. Det kunne de vældig godt lide.. | |||
Katla ryddede skålen til sidst. | |||
Og det tog altså en rum tid bagefter, hvor hvalpene suttede foder af sig selv og hinanden, Katla vaskede resterne af og gav 'desserten'. | |||
07.03: | |||
Idag var tørfoderet så kun blødt op, ikke blendet. Man startede lidt forsigtigt - | |||
Men der blev hurtigt trængsel, og ja, i eftermiddag får de en større skål, så der er plads til alle 8 hoveder på en gang. | |||
Nogen gav bare slet ikke op - Zoya.. | |||
08.03: | |||
Zeus vil gerne 'pilles ved' af Christian Hembo. Som det fremgår af billederne, er det ikke spor ubehageligt for hvalpene, når Christian nulrer/retter op/mærker efter trykskader. | |||
Christian Hembo på besøg for 1. gang. Han var da meget sød, syntes de. Og det synes vi også. | |||
10.03: | |||
Zeus er weekend-klar! Han øver sig i total afslapning og er allerede vældigt god til det. | |||
Verden udenfor for allerførste gang. 2 tissede på fliserne, og de er allerede ret dygtige til at gå ned på aviserne, når de er i buret. Det kan så smutte, når forbenene når ud på aviserne, men numsen stadig er på tæppet. Men renligheds træningen er så småt i gang allerede. | |||
Lettere benovede - men ikke vildt skræmte. De næste dage byder på flere ture udenfor, når vejret tillader det. I weekenden laver vi 'legeplads' sammen med børnebørnene udenfor. | |||
Lønnen for de første 3 ugers arbejde med hvalpene... alle finder tryghed ved vores stemmer og berøringer. Og så er det vel okay, at føle sig som Verdens rigeste, når man har 8 små hundehvalpes kærlighed. Hvalpene kan nu tydeligt høre og genkende vores stemmer. De øver sig i at hyle højt, småknurre og sige mærelige lyde. Fra nu af bliver det kun sjovere og sjovere. | |||
Meget mærkeligt tæppe! Synes Zoe. | |||
11.03: | |||
Dejlige børnebørn, Sinne og Gro, har lært at omgås hundehvalpe forsigtigt og nænsomt. De sidder lige så stille og venter på, at hvalpene lægger sig op til dem, så de kan nusse dem. Sinne på knap to kan nu sige: Hvalpemaver blød.... Al omgang med mindre børn er stadig overvåget, da ingen jo skal have en dårlig oplevelse med børn her hos os. Men det er tydeligt, at hvalpene opsøger børnene og nyder at være tæt på dem. Og vores 4 børnebørn er jo meget vant til hunde og hvalpe. | |||
13.03: ALLE HVALPENE ER RESERVERET TIL GODE FAMILIER! | |||
Spiseteknikkerne udvikles, men helt ærligt så er det stadig noget værre griseri. Katla må i gang med den helt store vask, når hvalpene igen kommer i hvalpegården. | |||
Woop, woop. 7 små klatter på græsplænen efter frokosten i dag. Meget dygtige små hundehvalpe. | |||
Mere og mere mod på at smage på og dufte til naturen. Men stadig ikke leg udenfor, mere sådan forsigtig snusen rundt. | |||
15.03: | |||
Stående taffel udenfor i det skønne solskinsvejr. Halmhulen er bygget og ses i baggrunden. | |||
Nåja, man kan godt blive så ivrig, at man falder lidt bagover af bare fryd. Op igen Zoffi | |||
Udendørs toilet er nu et hit. Faktisk kaldte den første hvalp i går aftes, ville løftes ud for at tisse udenfor. Og kun 3 klatter på aviserne til morgen, mens 8 hvalpe med krydsede ben bare ventede på at blive løftet ud. Dygtige små basser. 3,5 uger gamle i dag. | |||
Mor Katla tester lige sikkerhed og ikke mindst rummelighed i den nye halmhule. Det gik kun liiige, at der var plads til hende. | |||
Bonderøvshundehvalpe med halm i pelsen. | |||
Frokost.... | |||
Meget vigtigt at komme nedunder skålene og spise det, der er tabt. | |||
Det nye foderstativ, så vi kan undgå, at nogen lægger sig i maden, ikke Zeus??? Du får så våd mave af det altså. | |||
19.03: | |||
Zødeste Z-bamser på legepladsen. Zoffi og Zoltan. | |||
Og når halmhulen er i brug, har vi halm overalt. Ikke Zeus? Zoe i en tænksom stille stund. | |||
Ziva og en mere på balance dimsen. De er så zeje, de små Z-ere. | |||
Zoe til venstre - tante Gaia og Zala til højre. Gaia elsker at passe husets hvalpe, og hendes 'lyd' kan lokke alle hvalpe til. Samme lyd som Nanna-hunden. Så rørende at se. | |||
Zorro til venstre - Zeus til højre. Zoe bag dem. Bare rolig, tante Gaia passer på Jer. | |||
Zoe, Zoltan og Zorro leger på måtten i køkkenet. | |||
Zeus ekspert i hurtige vendinger. NOT... | |||
Hele verden er til at lege med og skabt for deres skyld. Livsglæde hver dag hele dagen. | |||
23.03: | |||
Zoe kan da godt bære en bold. | |||
Zoe | Zorro og Zoltan | ||
Der bliver leget igennem på sådan en dejlig forårsdag. Hvalpene har været ude (sammen med os) fra kl. 9.00 til 17.30. | |||
Forhindringerne/legeredskaberne udforskes flittigt. Z-erne tør godt!!! | |||
Zorro og Zala snakker sammen... | |||
Zoe, Zala, Zorro og Ziva. Det er fedt at være udenfor og lege... | |||
Min balancedims. Skrid Zeus, siger Ziva. | |||
Aav, den bider. Ziva og Zoltan. | Zoe har vældig travlt. | ||
Babsetid. Mor Katla er stadig klar med en tår mælk mange gange hver dag. Nu indførte hendes mor jo også 8 ugers amning her på matriklen, så Katla ved godt, hvad det drejer sig om. Vi blander os ikke i den slags - morhunden ved altså bedst. | |||
28.03: | |||
Katla holder gravekursus for absolutte nybegyndere. Men de er meget lærenemme. | |||
Katla leger i det hele taget meget med sine hvalpe, og det er fantastisk at opleve, når hun skiller to ad, der småknurrer af hinanden. Nøjagtigt som sin mormor Megan og mor Dina. | |||
Smukke, lidt trætte Katla med ottelingerne. | |||
Nu skal vi nok liiige tage over, mor. Var det sådan her, man gjorde?? | |||
Zala kan man godt leje til forårets gravearbejde i haven, hvis muldvarpen ikke gider. | |||
31.03: Vera hjælper Katla med at underholde hvalpene. |
|||
Kom vi laver bunke på den søde gule.. | |||
Læge mærke til hvor sødt Vera holder forpoterne om en af hvalpene. Hun er så utrolig sød og kærlig med de små Z-bamser. | |||
Mor Katla overvåger naturligvis, at det ikke bliver for vildt. | |||
Vera med en lille pind, som Katla så gerne må låne. | |||
02.04: Så er der portrætter. Mai-Britt stillede hvalpene og Amalie har taget billederne. Så vi præsenterer med stolthed: Labrander Z-kuld! |
|||
Labrander Zorro | |||
Labrander Zeus | |||
Labrander Zoltan | |||
Labrander Zala | |||
Labrander Zoffi | |||
Labrander Zoe | |||
Labrander Ziva | |||
Labrander Zoya | |||
07.04: | |||
Z-ernes weekendplaner: Tæve hinanden.... | |||
Tæve den, der lige ligger nederst.... | |||
Lege med mor - og lokke babsetår ud af hende | |||
Spæne meget hurtigt gennem haven... | |||
Lokke mor til babsetår.... | |||
Grave ud til swimmingpool... | |||
Tæve hinanden og uddele bøllebank... | |||
Lege og så lidt tæve de andre.... | |||
Have fuld fart på.... | |||
Og putte sammen. Tæt, varmt, trygt og hyggeligt... | |||
08.04: Så har vi taget 7-ugers portrætter for at kunne vurdere deres kropsbygning. |
|||
Labrander Zala | |||
Labrander Zoffi (det røde halsbånd er pist væk). Men sort slanker jo også. | |||
Labrander Ziva | |||
Labrander Zoe | |||
Labrander Zoya | |||
Labrander Zorro | |||
Labrander Zeus | |||
Labrander Zoltan | |||
Hvalpene har også været med deres mor i skoven. Vi læsser alle hvalpene i buret i bilen, og så kører vi op til skoven og går en lille tur, hvor hvalpene får lejlighed til at stifte bekendskab med nye og spændende dufte. Så kommer hvalpene atter i bilen, og vi kører en lidt længere omvej hjem for at træne dem i at køre bil. | |||
Det er da en meget spændende skov, synes Zmuksakkerne. | |||
Zorro tør da godt være alene i den 'store vilde natur'. | |||
Vent på os. Vi kommer nu... | |||
Det dufter dejligt... | |||
Uha hvor er det bare farligt.... | |||
Zoe slås med de vilde vækster. | |||
Zoya og Zoffi bruger næserne. | |||
Nu skal vi hjem til bilen igen... | |||
09.04: Så er hvalpene blevet testet og fordelt til familierne. Testeren Helle Døj skrev om kuldet som helhed: Jeg har i dag testet 8 labrador-hvalpe hos Kennel Labrander, 3 hanner og 5 tæver. Alle hvalpene var i fin foderstand med blank pels og masser af energi. Alle hvalpene er rigtig glade for at samarbejde. De er meget kontaktbare og er både nysgerrige og vedholdende gennem hele testen. Labrador er en jagthund, som arbejder tæt sammen med sin fører. Alle hvalpene i dette kuld har et rigtig fint jagtinstinkt og er rigtig glade for kontakten med mig under hele testen. Det er tydeligt, at de har været meget i hænder hos opdrætteren, og de har det rigtig fint med at møde en fremmed og tager øjenkontakt. Er trygge og tillidsfulde. De har masser af mod og er gode til at afreagere under hele testen. Det er 8 hvalpe, som helt sikkert er klar til at komme ud i verdenen. Dette er så den generelle beskrivelse af kuldet som helhed. For hver hvalp er der desuden lavet en beskrivelse af netop denne hvalps medfødte egenskaber, som bliver udleveret til dens nye familie. Her vil man f.eks. kunne læse om hvalpens reaktioner på forskrækkelser og evne til at afreagere, og disse ting kan man bruge i forhold til socialisering og træning af hvalpen. Selvom hvalpene har 'samme genpulje' og har haft samme opvækst de første 7 uger (8 uger, når I henter dem), så er de meget forskellige. Trods vores efterhånden rimeligt store erfaring (fra A-kuld til Z-kuld) bliver vi altid overraskede over testen. Tak til Helle Døj for supergodt arbejde igen. Tak til alle de 7 kommende hvalpefamilier for den tillid, I har vist os og den måde, I modtog besked om, hvem der skulle være Jeres nye ven for livet. Vi er dybt taknemmelige. Og vi glæder os til at sende de små zødheder med Jer hjem. |
|||
10.04: De sidste dage bruger vi på at socialisere hvalpene yderligere. Vi kommer en del ud at køre i bil, besøger bl.a. Nina og hendes katte, Marie og Peter og deres store Grand Danois, Aika. Deres lille hund, Ace, er kommet på besøg i dag, så de har allerede leget med den lille, venlige pelstot. |
|||
Onkel Ace (Maries lövchen) er da meget sjov, synes Z-erne. | |||
Vi overvejer lige vores næste aktivitet... | |||
Mor Katla og Zoya... | |||
Kigger på onkel Ace... | |||
Som er klar på leg og hygge.... | |||
Zoya sniger sig ind på 'katten'.... | |||
Men jeg er jo kun en lille hvalp, siger hun så. Fint hundesprog - og så får man ikke bank af selv småsure hunde... | |||
Trampolinen er nu bedsteste sovested. | |||
3 raske gutter, Zeus, Zorro og Zoltan... | |||
11.04: | |||
Zoya og mor leger med den Goe-rilla... | |||
Katla - verdens bedste hundemor. | |||
Man kan godt blive lidt træt af at fange en hel Goe-Rilla, siger Zoya. | |||
Boop, så faldt 'nogen' omkuld. En stille stund med Zoya.... | |||
12.04: | |||
Det er vist godt, Flemming (Zeus) snart flytter. For Peter smeltede totalt og øvede sig nok i at holde en baby, som i øvrigt (baby altså) er i færd med at vokse sig stor og stærk i Maries mave. Til oktober skal Katla være storesøster - og det vil hun være fantastisk til. | |||
Mor er den bedste i verden, siger Zorro. | |||
Og de andre er helt enige: Mor Katla er bare så god og blød og lækker. | |||
13.04 Sidste dag med kliken - eller hele Z-banden. I morgen hentes Zorro og Zoe, og lørdag flytter de 5 sidste. Zoya bliver jo så her på matriklen. | |||
Tante Aika er stor, men rar, og hendes ører er vildt sjove..På besøg hos Marie og Peter. | |||
Tålmodigheden selv. Sådan skal det jo være. Man behøver IKKE være en bølle, bare fordi man er større end de andre. Tak, Aika mus. | |||
Stort er smukt, synes Z-erne. | |||
Zoe dæmper - og Zeus, som fra på lørdag hedder Flemming dæmper med. *Vi er ikke ude på ballade, siger de to små', og Aika siger: 'Det ved jeg godt!' | |||
Men onkel Ace kender vi - og hans pels er bare det bedsteste bideting. Ace er super sød og tålmodig. | |||
Zoya har 'vundet' bamsefyren. | |||
Vi var også inde i huset. Hvalpene legede - og faldt i søvn - under sofaen, men Peter lokkede et par stykker frem igen. |
Lab Treasure's My Love |
CH Willcare Leisure Suit Lary |
CH Lubberline Pumpernickle |
CH Hunt Club Clay View Brown Derby |
Lubberline Chocolate Factory | |||
CH Willcare's Godiva |
Borador Willcare Master Copy | ||
Willcare Fortune of the Nite | |||
Lab Treasure's Hollywood | Bonaventure Lubberline Viscount | Epochs Edward of Bonaventure | |
Classique's Count On Me | |||
INTCH DKCH SCH KBHV00 NORDV00 KBHV03 DCHVDH O'Sofinas Quite As Nice |
SCH SVCH Trendmaker's The Moose Is Loose |
||
INTCH FINCH ESTCH FINV-95 ESTV-96 Loresho Jell-o |
|||
Labrander Katla | Chablais Overseas Treasure |
|
CH Paradocs Tabatha Stonehenge |
Big Skys Sable | |||
CH Chablais Delorme Ziggy |
CH Superbe Moka Savanes |
||
CH Chablais Gipsy |
|||
Labrander Dina |
Dutch, German & VDH Champion Europavinder 2002 Mallorn's Aldebaran |
Fin.ChMallorn’s |
|
Fin.Ch. Boothgate Miz Showbusiness |
|||
Lab Treasure's Escada | Lab Treasure's Born To Be Wild | ||
Lab Treasure's Always On My Mind |