Så er Aida blevet parret for anden gang med Emil. Det har været 2 vellykkede naturlige parringe, så vi imødeser i spænding, når vi kan scanne om ca. 4 uger.
Så er det sikkert og vist, at Aida og Emil skal være forældre til en flok små gule hvalpe ca. 1 marts 2022. Aida er i dag skannet drægtig med mindst 7 hvalpe.
Hvalpefostrenes rygsøjler måler i dag 1,1 cm store, hvilket fortæller dyrlægen, at Aida er på dag 28 eller 29 i den ret præcist 63 dage lange drægtighed. Fødsel kan altså forventes mellem 28.02 og 02.03. Ved skanningen ses de små fostre liggende et lille stykke fra moderkagen, forbundet af navlestrengen, i et væskefyldt hulrum med plads til at vokse i. En lettere nørdet oplysning får I så lige her: Fostrene ved endnu ikke, om de bliver til hanner eller tæver. Kønskromosomerne overføres de næste dage, og ligesom hos mennesker og mig bekendt alle andre dyr, der har et køn, skal der et X kromosom og et Y kromosom til at lave en han, mens 2 X kromosomer giver en tævehvalp.
Det er faktisk muligt med et godt røntgen udstyr at tælle mere præcist, hvor mange hvalpe, der kommer, hvis man venter til hvalpenes knogler er ordentligt forbenede, når tæven er 6 - 7 uger henne. Vi gør det meget sjældent, fordi det betyder, at den på dette tidspunkt temmelig store hundemave skal lægges op på et bord og have taget røntgen. Det hjælper os ikke ift. hvalpekøbere, da vi heller ikke her kan se hvalpenes køn; det stresser tæven unødigt (synes vi) og vi skal køre et stykke vej efter et tilstrækkeligt sikkert røntgenbillede (kun de store dyrlægeklinikker har det dyreste, nyeste udstyr). Vi har gjort det under fødsler, hvis vi har brug for at vide, om der sidder en hvalp på tværs i fødselsvejen, f.eks. Veras sidste kuld, hvor den store sorte hanhvalp viste sig at ligge helt korrekt, men bare var en stor hvalp. Og så kan det af og til være nødvendigt eller give os ro i maven efter en fødsel, hvis vi på nogen måde kan være i tvivl, om tæven er færdig. Men det er en helt anden situation, som vi efterhånden ikke så tit oplever.
Lige nu skal Aida og vi bare nyde livet de næste uger. Nu må Aida igen spæne på skovtur med flokken og få al den motion, hun gider, og hendes foder bliver sat op med 1/3 del. Ikke nogen ringe faktor for en sulten labradortæve. Alle, der venter på en Aida hvalp, må gerne sende en mail eller en sms til os, da ventetiden på hvalp fra Aida har været så lang denne gang, at der naturligvis er nogle på ventelisten, der har fået hvalp et andet sted fra i mellemtiden. Kønsfordeling og antallet af stærke, levedygtige hvalpe, må vi allesammen vente til efter fødslen med at få klar besked om. Men en forhåndsmelding tør jeg godt give: De bliver gule, bløde og krummer ikke i sengen! Vi glæder os så meget til L2 kuldet.
Aida har det fint og hun er nu på dag 41/42 i
drægtigheden. Hvalpene er nu færdige med at blive dannet. Kønnet på hver
hvalp er nu fastlagt, de har pels, åbne øjne og kan se; og ørerne har lige
nu åbne øregange, så de kan også høre. Nu er der jo mørkt og lyddæmpet, så
sikkert ikke så meget at se på og høre efter, men så vidt vides, kan de
altså se og høre på nuværende tidspunkt. Mors hjerteslag er formentlig
yndlingslyden.
Aida har taget 3,5 kilo på, og man ser nu en fin rund
mave, set oppefra. Under maven ses masser af brystvæv, store dievorter og
fra nu af er der begyndende mælkeproduktion. Ikke så meget endnu, men
allerede om en uges tid kan hun begynde at lække lidt mælk af og til. Der er
tydeligt tyngde i livmoderen, og hvalpene vil på nuværende tidspunkt være
umulige at tælle, da de fylder livmoderhornene helt ud.
Aida er naturligvis præget af hormoner, og andre af
vores tæver vil på dette tidspunkt i drægtigheden helst ikke snuses bagi
eller hilse på fremmede hunde. Det gælder så ikke Aida, som gerne tillader
besøg af hunde både udenfor og i haven, og hendes temperamentsændring går
mere til den blødere side. F.eks. forguder hun flokkens yngste Kelvin, og
hvis en af de andre hunde formaster sig til at brumme lidt af ham, når han
leger for vildt, så går mor Aida imellem og afværger konflikter af enhver
art. Hun viser tydeligt, at sådan behandler man IKKE små hvalpe på 22,5 kilo
her i huset.
Når hvalpene bliver fødte, er øjne og ører lukkede. Vi
kalder dem små varmesøgende missiler, for de kan faktisk selv finde deres
mor og hapse på dievorterne, og de kan kalde højlydt, hvis de er kommet på
den anden side af mor (altså rygsiden, den uden mælkehaner). I naturen
tilbage til hundens forfader ulven, ville man jo nok gå til, hvis man ikke
var hurtig eller motorisk dygtig nok til selv at finde mor og hapse på. Men
nu er det jo meget os mennesker, der bestemmer hvornår, med hvem og under
hvilke omstændigheder, hvalpe kommer til verden. Vores tamme hunde er også
vant til, at vi er der og hjælper dem med fødsel og hvalpepasning, og vi
kunne ikke drømme om ikke at være til stede eller hjælpe til ved behov.
Aida er stadig fysisk aktiv på samme niveau som
tidligere, men hun er tryghedssøgende og er med i soveværelset hver nat.
Lidt oppe i sengen, men så får hun det for varmt og kravler ned på madrassen
på gulvet. Tror bestemt det er varmedannende sådan at holde gang i
hvalpe-byggepladsen.
Alt forløber så vidt vi overhovedet kan se fuldstændig
normalt. Fødekassen er sat klar, og vi er klar, når Aida om ca. 20 dage er
klar.
Aida bygger naturligvis stadig på hvalpe. Vi ser tydelige bevægelser i den tykke mave, og hun er endnu mere kælen end vanligt. Faktisk bryder hun sig ikke om det, hvis vi begge to forlader huset på en gang, så det lader vi være med.
Den sidste drægtighedsuge er især præget af, at maven falder lidt ned, så tæven næsten ser mindre drægtig ud end før. Samtidig drikker tæven, Aida, en del mere end vanligt, og en helt særlig form for uro kan opstå hos tæverne i den sidste uge. Ingen tvivl om at livmoderen nu forbereder sig på at udstøde hvalpe, fremfor at holde på dem. Bedst som Aida sover sødt og højt snorkende, kan hun 'springe' op, gå ind i et hjørne og grave lidt. Kort efter falder hun helt til ro igen. Om det er hvalpespark eller sammentrækninger i livmoderhornene, ved vi ikke. Det er i hvert fald helt normalt i denne sidste fase af drægtigheden.
Ude på gåturene løber hun stadig, men lad os bare indrømme det: Hun kan ikke længere fange en skildpadde i fart. Men hun går glad med, og når skovturen er overstået tjekkes hulernes tilstand. Naturen får tæverne til at forsøge at grave en hule i god tid inden fødslen. De instinktsikre tæver vil faktisk, selvom de har set fødekassen redt op og klar, have en plan B for fødslen. Her hos os er hulerne gravet af tidligere generationer, men de udbedres af alle fødeklare/højdrægtige tæver, og de andre hunde sidder klar ved hulerne til at passe på. Selvom de alle er født indenfor i fødekassen, så ved alle de voksne hunde nøjagtigt, hvad der forventes af dem som del af 'hvalpeopfostringsenheden'. Lille Kelvin, som jo er i lære som hanhund hos sin far, Loke, graver et lille hul ved siden af. Tror ikke et øjeblik på, at han ved hvorfor, men når nu Aida, Sveske, Aura og mor Vera graver, så graver han også lige lidt. Og han er ved dyb brummen fra Loke og Aida gjort opmærksom på, at 'HULEN', den bedste af alle hulerne er aldeles forbudt område for ham.
Livet går sin gang her i 'Lidenlund', vi har ikke lagt nogen som helst planer efter på lørdag, men Aida ved sikkert bedst, hvornår hvalpene er klar, og hun skal nok fortælle os, når den tid kommer. Og så skal vi nok fortælle Jer om det.
Har brugt dagen på at lave den sædvanlige kontrakt med Aida, som har termin indenfor 1-3 dage nu.
Kontrakten lyder nogenlunde sådan: Kæreste tykkeste dejligste Aida. Nu puster du temmelig meget og din temperatur er på vej ned. Så nu kommer hundehvalpene snart. Bedste tidspunkt er mellem kl. 6.00 og 21.00, og du er parret formiddage, så dybest set er det 61-63 døgn FORMIDDAG.
Og jeg fungerer bedst i det tidsrum, søde Aida. Til gengæld lover jeg dig, at du ikke på noget tidspunkt bliver alene om det her. Vi går ikke fra dig på een gang de næste uger, der vil altid være støtte, opbakning og beundring lige ved siden af kassen. Er det okay, Aida?
Efter den lange smøre var hun egentlig faldet i søvn - der soves meget sidst i drægtigheden...
Efter en del timers tilløb er Aida endelig gået igang.
00:35 1. hvalp, en gul tæve på 510 gram der allerede gør tydeligt opmærksom på sig.
01:00 2. hvalp, en gul han på 490 gram, livlig og fin.
01:40 3. hvalp, en gul tæve på 480 gram, fin og dejlig.
02:35 4. hvalp, en gul han på 540 gram, stor og stærk.
03:35 5. hvalp, en fin tæve på 440 gram, sur og sulten.
05.30: Aida hygger med de 5 hvalpe, som skiftevis sutter og bliver stimuleret og vasket af mor. Der er så meget ro i kassen, at vi tror, at Aida måske er færdig med at føde, men vi er ikke helt sikre. Det vil vi blive i løbet af et par timer, når Aida vil ud i haven og gøre sig ren. Er vi stadig i tvivl, vil vi køre en tur til dyrlæge med Aida og hvalpene, men kun hvis vi er i tvivl.
De 5 gule bamser og mor Aida har det godt. Vi er alle lidt trætte og bruger tiden på at nusse Aida og passe på, at hun ikke kommer til at lægge sig på en hvalp her i døgnet efter en fødsel, hvor tæverne jo er træte og let bliver urolige. Ro og nærvær er bedst for os alle i dag. Billeder følger, når vi får tid til det. Men alt er godt her.
PS.: Alle hvalpene er reserveret. Når vi er sikre på, at alle er i vækst, kontakter vi dem, derkan få en hvalp fra kuldet. Der blev desværre ikke hvalpe nok til at opfylde alles ønske, men I hører fra os, når vi ved, hvalpene tager på i vægt og trives. Det ser ud til, at de alle 5 har det fint, men det første døgn er afgørende, og det er vi ikke igennem før i morgen tidlig jo.
Alle 5 guldbamser er vejet og ingen er fundet 'for let'. Mor Aidas flødebar virker, alle vokser og trives, maverne fungerer og de protesterer skønt og helt korrekt, når vi løfter dem op på vægten. De er faste og spændstige, som hundehvalpe skal være! Håndtamme skal de såmænd nok blive med tiden, men lige nu er det vores job at passe mor Aida på bedste vis, så passer hun nemlig selv hvalpene. Vi skifter tæppe og hjælper dem, hvis de ikke kan finde deres mor (hun har jo to sider, og kommer man nu om på rygsiden, så kan man sagtens føle sig lidt Palle Alene i Verden-agtig).
Aida forlader nødigt kassen, dog når Arne tager vest på om morgenen, så er hun klar til en hurtig skovtur med flokken. Det er godt for hende at løbe en tur med resten og få 'fødselsmaven' i gang igen, men dørene skal helst stå åbne, for i det sekund hun kommer ud af skoven og kan se huset, så sætter hun fart på og løber hurtigst muligt hjem og op i kassen igen. Efterveer kan hunde faktisk godt få efter en fødsel, men de kan ofte klares med en kalktablet, lidt foder og en kærlig hånd. Efterveer mærkes som uro hos tæven, halsen (altså pustende vejrtrækning), evt. gravelyst og det er selvfølgelig ubehageligt for både hvalpe og mor. Kalktablet hver dag, D vitamin 2 x ugentlig hjælper meget på det, har vi lært, og da hun jo producerer mælk, så mister hun også kalk, så det er bare en god ide at give kalk.
Alt er således godt i hvalpeland, og vi har så småt overskud til at begynde at kontakte dem, der er skrevet op til en hvalp efter Aida og Emil. Vi går i gang med det efter fyraften.
Hvalpene trives fortsat og har til nu taget 36% på i vægt siden fødslen. Det er 490 gram siden igår, så Aida skal lige lidt mere op i foder, så der også bliver noget til hende.
Aida har besluttet, at hvalpene nu er ved at være så store, at de selv kan klare toiletbesøgene. Det giver en del uro, da det ikke er alle hvalpene der er enige. De er simpelthen så velnærede, at det virker, som om der er pustet for meget luft i dem. Den erfarne hvalpepasser Aida er til stede med moralsk støtte, men de må altså prøve selv, før hun hjælper dem. Dygtige Aida mor. De vejer alle over 1 kilo her til aften, så der er absolut ingen grund til bekymring, 5-linger. I får al den mad, I kan holde til. Løb en tur rundt i kassen - det skal nok hjælpe...
I dag har vi besluttet os for de sidste stambogsnavne. De kommer her: Pigerne hedder (Labrander) Leda, Livia og Lærke, og hannerne hedder: (Labrander) Legolas og Lancelot. Man bestemmer naturligvis selv hvalpen/hundens kaldenavn. Dette er blot de navne, de får i stamtavlen og hos DKK. Dette er vores L2 kuld i vores opdræt, så vi har brugt alle de nordiske guder og helte i vores 1. L-kuld. I øvrigt kan de overhovedet ikke høre endnu, og derfor kommer de heller ikke, når vi kalder....
Fredagsguf!
Så blev det store flyttedag. Hvalpene er flyttet ind i hvalpegården i køkkenet. Vi var lidt spændte på, hvordan specielt Kelvin ville reagere, men han tog det ganske roligt. Han har været smuttet ind til hvalpene en enkelt gang, men da de ikke gad lege, så mistede han interessen. Aida sad ved siden af og tog det ganske roligt.
Hvalpene bruger næsten hele dage på at spise eller sove.
I dag har vejret været så flot og lunt, med næsten ingen vind. Derfor har hvalpene været ude på et tæppe på terassen for første gang. Det tog de faktisk forbavsende pænt.
Hvalpene spiser så meget fra deres mor, at vi har været nødt til at starte med tørkost til hvalpene, tidligere end foderleverandøren anbefaler. Selv om vi den sidste uge har givet Aida 1300 gram foder om dagen har hun tabt sig 1400 gram i den samme periode. Så selv om der kun er 5 hvalpe, så kan de suge al saften ud af ders mor. Vi forsøgte med en meget lille portion i går, og den forsvadt bare. Så i dag prøvede vi med lidt mere, og det gled også ned uden de helt store problemer.
Hvalpene vokser og trives, mens deres mor efterhånden begynder at se en smule brugt ud. Vores erfarring er heldigvis, at tæverne ret hurtigt kommer sig igen, når hvalpene flytter. Hvalpene begynder også at spise mere og mere af den tørkost, vi giver dem, så Aida bliver aflastet.
Endnu en dejlig solskinsdag. Selvom vinden igen er kold, er det heldigvis fra et hjørne, der giver læ på terrassen, så hvalpene kan nyde at være ude i den friske luft.
De er nu oppe på 3 måltider tørkost, og vi skruer stille og roligt op for mængden, men indtil videre har de stort set spist op 2 gange i dag.
Det er bare med at nyde det gode vejr, så vi har taget endnu en dag i haven med hvalpe og voksne hunde.
En dejlig solskins eftermiddag i haven med hvalpene.
Hvalpene voker og indtager efterhånden hele forhaven.
17.04:
Så tog vi med Kelvin i skoven.
Dyrlæge til sundhedstjek af små og store i dag, Kenneltilsyn, vaccination af 10 hunde (kelvin skal ikke have endnu), og så skal Kennelmor jo skrive: Dyrlægen fandt 5 bankende hjerter, 10 velfungerende lunger, 10 klare øjne, 0 navlebrok, 4 velplacerede testikler, 5 korrekte saksebid og alle forventede tænder, 20 stærke ben, 4 til hver, et i hvert hjørne og 5 lorende haler. Alle 5 hvalpe blev vaccineret 1. gang og erklæret klar til nye udfordringer om 6 dage. Kennel Labrander blev samtidig til fortsat at have erhvervsmæssigt opdræt.
23.04:
Vi er nu færdige med at teste de 5 L2 hvalpe, og de fem familier har fået
afgørelsen. Helle Døj skriver om kuldet som helhed:
Jeg har i dag testet et rigtig fint kuld hvalpe hos Kennel Labrander. Kuldet
består af 5 hvalpe - 3 tæver og 2 hanner. Testen af alle 5 har vist et
sjældent harmonisk kuld. Alle hvalpe klarer isolationen på 3 minutter
utrolig godt. De møder mig glade og tillidsfulde og har været utrolig nemme
at få kontakt med. De scorer højt i samarbejdsøvelserne, har et stort
jagtinstinkt og alle har det godt med at være tæt på mig. Det er tydeligt at
opdrættere har haft alle hvalpe meget i hænder. Kuldet består af 5 modige
hvalpe, der er klar til at komme ud i den store verden. De er nysgerrige og
vil helt sikkert give mange sjove oplevelser i deres nye familier. De er
flotte repræsentanter for racen Labrador, der er en samarbejdende,
apporterende hunderace. Jeg glæder mig til at følge kuldet og ønsker Kennel
Labrander tillykke med et meget flot-testende kuld.
Så er hvalpene fordelt mellem de nye ejere, og det er tid til et besøg i Kilkdsig hos børnebørnene, og Fenris.
Vi ved ikke om Aida fornemme, at det er ved at være de sidate dage sammen med hvalpene. Hun vil rigtig gerne være sammen med dem, men det kræver en del overtalelse, før hun vil give en lille tår.
Store afrejsedag, så der er lige et par søskende, der skal have et sidste lag klø.
