Labrander Q-kuldet

Dina (Labrander Dina) Guinness (Carriage Hill's Sharp Dressed Man)
Labrander Queen Queen_Hoved_5_uger.jpg (73159 byte) Labrander Quiz Quiz_Hoved_5_uger.jpg (65123 byte)
Labrander Quark Quark_Hoved_5_uger.jpg (69085 byte) Labrander Quattro Quatro_Hoved_5_uger.jpg (75306 byte)
Labrander Quinto Quinto_Hoved_5_uger.jpg (68716 byte) Labrander Quasimodo Quasimodo_Hoved_5_uger.jpg (63773 byte)
Labrander Quang Quang_Hoved_5_uger.jpg (76885 byte) Labrander Quieto Quieto_Hoved_5_uger.jpg (71343 byte)
Vi har valgt at få et 4. og sidste kuld på Dina, og har fundet en dejlig hanhund i Holland hos Kennel Farbourne.

15.01: Så er Dina blevet parret med Guinness fra Kennel Farbourne i Holland. Arne startede hjemmefra kl. 6.00 i går morges, var omkring dyrlægen til progesteronmåling, som viste os, at Dina nu havde haft ægløsning, videre til Århus for at hente vores søn, Christian, som havde indvilget i efter 2 døgnvagter i træk hos Jørgen (Christian er handicaphjælper ved siden af sine studier) at forlade kone og barn igen (Sisse og Gro), for at køre med Arne til Holland. Vejret var ikke med dem, så med nogen forsinkelse nåede de frem til Guinness sent i aftes. Anja og Joop, som ejer Guinness og Kennel Farbourne, var ualmindeligt gæstfrie og velvillige, på trods af det sene tidspunkt, og for Guinness og Dina var det bare 'kærlighed ved første blik'. Parringen blev gennemført med professionel assistance fra Anja og Joop, og derefter kørte Arne og Christian og Dina hjemad. De er nu landet sikkert i Århus. Vi siger 1000 tak til Anja og Joop for gæstfrihed og varm velkomst, og samtidig tak til Guinness for veludført arbejde. Nu må vi så vente et par uger for at se, om Dina som forventet fik noget med hjem! Brune hvalpe forhåbentlig ca. den 17. marts 2013.

12.03: 

Til alle Jer der længes efter nyt om de brune bamser, Dina er ved at bygge på, kan jeg fortælle, at Dina nu vejer godt 10 kilo mere end ved parringen med Guiness, og vi regner bestemt med at vi får dem at se på søndag eller mandag. Dina kommer af og til hen, og lægger sit store, dejlige hoved på mit skød og ligner en, der siger: 'Skulle vi ikke tage at sælge alle de gule, så vi kunne koncentrere os om mig?' Så følges vi ad ind på kontoret og checker fødekassen, som er redt op og klar, og nogle dage går vi så ud i haven og kigger på den hule, Dina afgjort har som plan B til fødested, og så tror jeg på, at hun er klar over, at vi ikke har glemt at hun skal føde lige om lidt! Ja ja, lidt 'disneyficering' er der vel over det, men hun har det i hvert fald godt, vokser efter planen og det skulle I lige have at vide, her midt i alt 'guleriet'. 

16.03: 

BREAKING NEWS: 

kl. 17.05: Der er nu ro på Dina, og hun har spist lidt blød kost. Vi tror, hun er færdig nu, men det er altid svært at mærke med sikkerhed, før der er gået nogle timer. Er vi i tvivl, kører vi til dyrlægen med Dina for at få taget et røntgenbillede. Men lige nu får hun en hyggestund, mens hvalpene hyggesutter og putter ved deres mor. 8 flotte store hvalpe er jo også et fantastisk flot kuld, så det er hensynet til Dinas velfærd, når vi er så opmærksomme på, om hun har flere hvalpe i sig. Vi ser an nogle timer og så skriver vi igen!

 

kl.16.00: 8. hvalp, stor, flot han, 495 gram. Det må vel så være den Q8, som Helen havde planer om. Eller...

kl.13.00: 7. hvalp, kæmpe han, 525 gram. Det er åbenbart sæson for hanhunde.

kl.12.45: 6. hvalp, han, 480 gram. Endnu en flot mørkebrun hvalp.

kl.11.50: 5. hvalp, han, 480 gram. Huha som det går!

kl.11.15: 4. hvalp, han, 430 gram. Alle 4 fine og sunde at se og føle på!

kl.11.00: 3. hvalp, stor han, 520 gram, vistnok den største hvalp nogensinde her i huset!

kl.09.20: 2. hvalp født, tæve, 465 gram, stærk og spændstig, begge hvalpe sutter hos mor, og Dina snupper sig en slapper, inden det går løs igen. Alle har det fint!

kl.08.50: 1. hvalp født, tæve, 500 gram, sutter allerede hos sin mor, 

Vi tror faktisk, Q-kuldet får fødselsdag i dag. Dina har været i gang med opblokning det meste af natten, noget svingende intensitet og med sovepauser af og til. Her til morgen fortsætter hun med at være rastløs, gravende, tømmer sig og vil skiftevis ud og ind hele tiden. Temperaturen er nede på ca. 37 grader, og det betyder i reglen fødsel indenfor 24 timer. Vi er klar og jeg passer i dag KUN Dina - og vi opdaterer løbende her på siden. God dag til alle - det ved vi, vi vil få!!!

17.03:

Mor Dina og hvalpene har haft en rimelig rolig nat. Alle er her til morgen faste og varme, og de protesterer vildt, når vi løfter dem op. Sådan skal det være! Ingen slapsvanser imellem, så vidt vi kan bedømme nu. Vi vejer dem i eftermiddag og får taget de første billeder af dejlighederne, så I alle kan nyde dem sammen med os. Dina klarer det i erfaren overlegen stil. Havde nær skrevet, at hun ligger på sofaen og læser damehundeblade, drikker portvin og ryger cigarer, og så smutter hun til hvalpene og ammer 15 minutter hver time....men det ville være løgn, godt nok. Hun ligger selvfølgelig i kassen hele tiden, men hun spiser hos de andre hunde i køkkenet og vil gerne med på en kort luftetur i skoven. Og det, at hun overlader hvalpene til mine ikke nær så kyndige 'poter', viser os, at Dina er sikker på, at de er stærke og sunde alle 8. Og vi tror på tæverne - de ved bedst! Mere nyt senere

Se nu bare, hvad Dina har bygget på - er de ikke fine? (De små lyse pletter er vores mærker, så vi kan kende dem fra hinanden).

Hun er skam også meget glad for dem, og når de skinner så flot, er det måske fordi hun pudser dem så fint hele tiden. Alle er nu vejet og ingen er fundet for let -- alle har taget på siden fødslen og er altså i trivsel!

19.03:

En hel baljefuld af brune chokolade bamser. Og de hverken feder eller krummer i sengen!!

22.03:

Hermed præsenteres m, med stolthed:

  • Labrander Queen (tæve, gul nakke)

  • Labrander Quiz (tæve, uden mærke)

  • Labrander Quark (han, grøn nakke)

  • Labrander Quattro (han, grøn hale)

  • Labrander Quinto (han, grøn ryg)

  • Labrander Quasimodo (han, gul hale)

  • Labrander Quang (han, gul ryg)

  • Labrander Quieto (han, uden mærke)

24.03:

Uha, det er bare hyggeligt, når der kommer hvalpekøbere og hjælper med pasningen, synes Dina.
Og Jane nød det også, kunne vi godt se. 

27.03: Hvalpene har nu godt og vel fordoblet deres fødselsvægt, er flyttet ind i køkkenet (på mor Dinas talrige opfordringer; hun kedede sig væk fra flokken) og de er begyndt at futte lidt mere rundt. Ingen åbne øjne endnu, men det varer ikke længe nu. Der er stadig 1 hvalp til salg fra dette kuld. 

En flok påske-chokolade-bamser sender en hilsen til alle og ønsker GOD PÅSKE!

01.04:

Så har vi prøvet opblødt, blended tørkost. Og det var noget dejligt gris, syntes chokolade-bamserne.
Der bliver stadig fyldt modermælk på, så de var ikke sådan helt vildt sultne.
Som I kan se, er øjnene nu åbne, stadig blålige (men der arbejdes på sagen), og de er begyndt at futte endnu mere rundt. En dejlig tid vi går i møde!
08.04: 

3 uger og 3 dage gamle er de stadig ikke rigtigt lykkelige for at komme udenfor. Der er også stadig koldt her, men de kommer altså ud en tur flere gange dagligt nu.

'Det er kooldt, jeg er vååd og hvooor er de aandre???' Hyyyl. Dina-mor hjælper med at spise op.
Det her elsker både hvalpe og Dina til gengæld. Alle hvalpene ud på et tæppe, os ned på gulvet og så er der dømt fælles hygge/amning/øve sig i at gå!
Dina er en omsorgsfuld, kærlig mor. Her er hun lige fanget i et af de kærlige øjeblikke, der er mange af hver dag!
Her er alle 8, der har lavet dynge på mor!
Nu har de altså fået ben, når de ikke er for trætte til at bruge dem altså.
Blå øjne er normalt i den alder, selvom det ser lidt pudsigt ud---
Nu kommer vi, fotograf!
12.04:
Selvom Dina er en stor tæve, begynder det så småt at knibe med pladsen ved (mælke)baren.
At spise er en sag, der kræver meget stor koncentration.
13:04: Prale, prale, prale - nu har Q-chokolade-bamserne i 2 hele nætter holdt buret rent. De er ude ved 23-tiden, kalder igen kl. 3 eller 4, og efter en fælles tur ud sover de igen til ved 5.30-6-tiden, hvor vi under alle omstændigheder skal op til hverdag her i huset. Det er nu vist alligevel det tidligste, vi har haft rene morgenaviser, så vidt vi kan huske! 
Efter morgenmaden (tørkost med A38) der gerne indtages senest klokken 6.00, kan det være nødvendigt at klumpe lidt sammen for at få varmen. En stor varm, blød, tryg, klump lykke!
Når mor så er færdig med at rydde op efter morgenmaden er det tid for en lille tår, før der skal soves morgenlur.
Labrander Queen Labrander Quiz
Labrander Quark Labrander Quattro
Labrander Quinto Labrander Quasimodo
Labrander Quang Labrander Quieto

22.04: Vi præsenterer med stolthed: Labrander Q-kuld, nu 5 uger gamle og med de første stå-lige-pænt billeder...

Labrander Queen
Labrander Quiz
Labrander Quark
Labrander Quattro
Labrander Quinto
Labrander Quasimodo
Labrander Quang
Labrander Quieto
Det skønne forårsvejr nydes i fulde drag i haven og på terassen.
Hallooo. Er der nogen i røret???

 

Brunbamsechokoladebasserne nyder solen og varmen - og vi nyder dem!
Store og fine er de blevet..
Kan spæne rigtigt hurtigt -
bliver SÅ glade, når de får øje på os -
Spiser tørkosten tør -
og kan komme snigende og spille med bold. Det er nu den bedste tid med hundehvalpe, og vi nyder det i fulde drag. Kom selv og se i weekenden, hvor søde og fine de er blevet. 

27.04:

Så fik vi ved hjælp af Sofie nye billeder til Jer af de 8 brunbasser. 
Nuuu kommer jeg!!! Sniger-tiger..
Flot fyr med begyndende dækhår på halen.
Hvad skal jeg nu finde på? Er lidt træt. Tror jeg snupper en lur...
Dejligt med en tår friskeste vand- eller en stump gulerod fra i går, halvvissen og lækker...
Puha, vi er tørstige
meget tørstige
Øh, hej, Sofie. Jeg lader altid Quasimodo vinde, så bliver han så glad. Lige om lidt tæver jeg ham!
Hvad? Var det mælkebaren, jeg kunne lugte??
Kødæder (Carnivar) ???
Ikke labradoren, den er omnivar (altædende!)
Men mor er stadig den bedste i verden....
Og det er skønt at være sammen et par uger endnu...
Selvom de ligner hinanden -
Er der alligevel lidt forskel på udtryk - Og hovedform -
Men søde når de sover - det er de alle 8.
Elsker mennesker - i alle aldre 
Om 2 uger er de klar til Verden udenfor hegnet - Og stærke nok til at være alene -
Så vi skal huske at nyde hver dag og hver time med dem - og det gør vi også.

1000 tak til Sofie og Chris, som har investeret i et rigtigt godt kamera, når de nu skal til at fotografere deres egen lille brune bamse, og som så har øvet sig i at bruge det på hele banden dag!

I morgen kommer chipmærkeren fra DKK, og i næste uge er der hvalpetest og fordeling af hvalpene. Så kommer køreturene og kaffen hos kusine Jasmin, og til sidst kommer dyrlægen og kigger alle godt efter og vaccinerer dem alle 1 gang.

Så skal der pakkes kufferter, laves CD-rommer med billeder, sendes købsaftaler ud til hver familie til godkendelse, og der skal laves beskrivelser af hver enkelt hvalp fra fødsel til nu, hvalpetestbeskrivelse, foderskema og alt det andet, der hører med til at flytte hjemmefra. 

Snart er de klar - men lige nu nyder vi dem døgnet rundt og forsøger at forberede dem på livet udenfor vores matrikel. Og de skal nok være klar til at møde det hele med højt løftet hale og mod på at erobre både deres nye hjem og familiernes hjerter!!

 

Glædelig 1. maj til alle!

Så har vi datoerne for de sidste dage med hvalpene: Fredag er der bilkørsel og besøg hos Jasmin, både haven og huset, og vi kører først hjem igen, når alle 8 har prøvet at falde til ro og snuppe sig en lille lur i 'det fremmede hjem'. 

Weekenden 04. og 05. maj bruges på visit af hvalpekøbere, og Arne og Loke skal til udstilling i Roskilde, mens Amalie og jeg søndag skal til barnedåb ved lille Ellen i Støvring!

Mandag den 06.05 er der store hvalpetestdag og fordeling af de 8 små chokomolademus. Altid den næst mest spændende dag i hele forløbet, kun overgået af selve fødslen!

Tirsdag holder vi hyggedag med hvalpene og giver 3. og sidste ormekur. Købsaftalerne laves færdige med navnene, som vi fandt frem til mandag, og der laves beskrivelser, fodervejledning og pasningsvejledning på hver enkelt hvalp. 

Onsdag kommer den sødeste dyrlæge og undersøger og vaccinerer hvalpene og vores store hunde. Alle skal have den årlige vaccine, så vi kan passe godt på dem! 

Torsdag pakkes kufferterne og der laves CD-rommer med billeder af de første 8 uger + mor og far. Og så er 7 af de 8 klar til at flytte hjemmefra. Den ene tæve nægter at flytte, er jeg glad for at kunne fortælle, men jeg så bare ikke, hvem af dem, det var. Så vi afventer testen, før vi finder ud af det. Ligesom alle I andre må vi pænt vente med at få besked om, hvem det bliver!

Vi glæder os meget til at se hver af de 7 brunhårede skønheder køre herfra med netop den familie, der passer bedst til dem, og vi håber at alle har den fornemmelse i maven, at 'VI FIK DEN BEDSTE', for så har vi gjort vores arbejde ordentligt. 

Men videre i dagens tekst - nye billeder senere på dagen!

Så har den sidste Q-hvalp fundet sit nye hjem. Vi er glade over den store interesse der fortsat er for vores opdræt, og er naturligvis kede af, at ikke har været hvalp til alle.

Men hold øje med hjemmesiden, hvor vi vil melde planerne ud, så snart vi ved, hvem der skal være forældre til R-kuldet.

Samtidig stort tillykke til de 6 N-kulds hvalpe, der nu er røntgensvar på: Alle er AA på hofter og 00 på albuer. Den 7. og sidste hvalp, Nona, mangler stadig, men hun skal nok blive undersøgt også. Godt klaret, alle 6 familier. Vi ved jo, at hofter og albuer kun for mellem 20 og 30% skyldes avl, resten skyldes miljø. Især er overvægt og overdreven motion det første år en vigtig faktor. Så tak til alle, der har passet så godt på deres hvalp, og tak til Dina og Todd for gode gener!!

02.05:

Mor Dina syntes i går morges, meget tidligt, at det var på tide at hvalpene kom med på tur. Helt over på marken og et godt stykke op mod skoven nåede de, inden vi fik gnedet søvnen ud af øjnene og fandt ud af, at Dina ikke bare ammede dem på terrassen.
Hjem igen over grusvejen, som selvom den ikke er ret befærdet kl. 6.00 om morgenen, alligevel ikke indgår i hvalpenes daglige opholdsområde. Det gør den så nu, og lige siden kan de ikke være ubevogtet i haven i 10 minutter ad gangen. Ved aldrig, hvornår de daffer af igen!

03.05:

Så har chokomolade-musene været ude i den store vide verden. Biltur helt til Ringkøbing på besøg hos kusine, Jasmin, og Gaia-datteren, Menja, som var på besøg hos sine bedsteforældre. 
Jasmin havde fået en halv ko (eller en lårknogle) i påskeæg, og det måtte brunbamserne gerne smage på og tygge i. Det kunne de ret godt lide!!
Menja holder øje med enten benet eller hvalpene. Det vides ikke med sikkerhed!
Der blev beskåret krukker (Undskyld til Marianne og Jan, vi håber, de kommer igen!)
Jasmin er en yderst velopdragen og efterhånden meget erfaren værtshund, som glad og logrende tager imod det ene hold terrorister efter det andet fra Kennel Labrander.
Hygge i skygge -
Festens absolutte midtpunkt -
Og selvom vi afventer hvalpetesten, før vi udtaler os altfor meget om temperamentet, så er de i flok ikke baneg for noget som helst -
Og man tør godt ligge helt selv og tage en lille lur i en fremmed have!
Eller spise ben helt alene -
Men Jasmins kæmpe bamse er det nu alligevel rart at deles om. Der var lidt hylen i bilen, så bjørnebanden får en ekstra tur i bil, inden de skal afhentes af deres familier.

07.05: Og testen blev lavet, alle hvalpene fordelt til de rigtige familier, og testeren skriver om kuldet som helhed:

Hvalpetest Kennel Labrander, Q-kuldet -8 hvalpe, 2 tæver og 6 hanner – alle brune. Alle hvalpe er i god foderstand – har fin pels.

Det er et meget harmonisk kuld. De er rolige og vil meget gerne kontakten med TL. Generelt klarer de isolationen godt, selv om tilknytningen til flokken er rigtig god. De er ret gode til at afreagere på udfordringerne i den sidste del af testen og de, der lader sig mærke med de enkelte elementer i testen, kan TL nemt få kontakt med bagefter. De er allerede tydelige i deres signalsprog og hilser alle på TL både roligt og venligt. De er alle rolige under berøring og nemme at få kontakt med. De er alle glade for at samarbejde og deres byttedrift er rigtig god. Det er selvsikre hvalpe, der også rigtig gerne vil kontakten til TL.

For alle hvalpene gælder det, at de skal have en grundig alene-hjemmetræning, og de skal møde verdenen med en rolig hundefører ved siden af.

Vi siger endnu engang 1000 tak til Helle Døj, som med vanlig grundighed, professionalisme, hyggelige væsen og sikre blik for detaljer hjalp os med at finde ud af, hvilke medfødte egenskaber hver hvalp indeholder, og derefter finde det bedst mulige match mellem familierne og hvalpene. Og tak til de 7 familier, som modtog vores opringninger med glæde og tillid til, at vi havde fundet den bedste til dem. Vi beholder selv Queen og håber, hun måske en dag kan komme i avl her hos os.  

 

06.05: Store testdag for Q-bamserne. Puha, vi har ondt i maven af spænding, for det er altid SÅ spændende, hvad dette kuld har af medfødte egenskaber. Lige nu er rummet tømt og rengjort, kaffen står klar til testeren og os, og vi har opgivet at få hvalpene til at tage en ekstra lur, inden hun kommer. I kender det sikkert fra det med at få børn til at sove til middag juleaften. Det ville være så rart, hvis ungerne/hvalpene ville, så de var friske til senere, men det lykkes aldrig!! Til alle 7 familier: Vi ringer, så snart vi er færdige, men det kan tage mange timer, for hvis de små pus sover dybt, så er vi nødt til at lade dem sove lidt, før vi vækker den næste i rækken til test. Og vi kan ikke ringe til nogen af Jer, før alle 8 hvalpe er testet og beskrevet af testeren! Så giv tid, giv tid, vi nynner glad, og ryster de små vinger, giv tid..... Nå nej, nu gik der vist højskolesangbog i den!

18.05: 

Alle Q-erne er flyttet nu, undtaget Queen, som bliver her hos os.

USCH

Carriage Hill's Sharp Dressed Man

 

USCH

Wilcare Leisure Suit Larry

USCH

Lubberline Pumpernickle

USCH

Hunt Club Clayview Brown Derby

Lubberline Chocolate Factory

USCH

Willcare's Godiva

USCH

Borador Willcare Master Copy

USCH

Willcare Fortune Of The Nite

Carriage Hills Maple Sugar

USCH

Arabadors Bo Knows

USCH

Willcare's Masterpiece

Arabadors Ms M N M
Carriage Hill's Thyme After Thyme

USCH

Kresland's Axcalibur

Carriage Hill Kresland's Ginger

Labrander Dina

Dutch, German & VDH Champion

Europavinder 2002

Mallorn's Aldebaran

Fin.Ch

Mallorn’s Shenandigan  

Rosanen Whisky Sour
Fin.Ch
Mallorn’s Opium

Fin.Ch.

Boothgate Miz Showbusiness

Brandhams Show Stopper  
Oulsmi Endless Love  
Lab Treasure's Escada Lab Treasure's Born To Be Wild Master Of Chocolat D.Taillis Madame

DKCH KBHV00 SCH NORV00 INTCH KBHV03 DCHVDH

O'sofinas Quite As Nice

Lab Treasure's Always On My Mind

SCH FINCH DKCH NORDCH INTCH

Trendmaker's Mugwump

Palcon's Oline