Labrander T-kuld |
|||
Labrander Katla (Katla) | Lab Treasure's My Love (Gilbert) | ||
Labrander Terra | Labrander Trud | ||
Labrander Tanne | Labrander Tundra | ||
Labrander Thyra | Labrander Thea | ||
Labrander Tjalfe | Labrander Thor | ||
Katla | Gilbert | ||
|
|||
Labrander Katla (Katla). Katla er en blid og blød tæve, som med sit ualmindeligt skønne sind og temperament, blev godkendt som besøgshund hos Tryg-Fonden knap 2 år gammel. Katla er den type hund, man kan have med overalt, og hun er aldrig besværlig. Hun kan med alle hunde og mennesker, elsker børn, og hun er super skøn at træne med. Katla har bestået brugsprøven, og hun træner hver søndag hernede med apportering, og det elsker hun. Hun har også en overgang trænet Rally og klarede sig vældig flot i de første konkurrencer. Men apportering og jagt står bare højst for Katla. Hun elsker det, og derfor valgte Marie at fortsætte med det. Katla bor hos og trænes af Marie og Peter i Holstebro, men hun kommer meget ofte hjem til os og er en integreret del af vores flok. Hun skal her hjem og have sine hvalpe og bo her, til de flytter hjemmefra. Marie og Peter kommer her heldigvis meget, og de vil sikkert være her rigtigt meget, mens Katla passer sine små. Det bliver bare så hyggeligt for os alle sammen. |
|||
Katla's forældre |
|||
|
|
||
|
|||
Lab Treasure's My Love (Gilbert) Gilbert er en smuk, dejlig hanhund, som er født og opvokset hos Lab Treasure i Faxe. Gilbert har fantastisk flotte bevægelser og løber helt eminent flot. Han har et skønt temperament, som vi gerne vil have blandet med Katlas. Han er en energisk hund med masser af drev. Han er sort og bærer brunt, så vi får fine sorte og brune hvalpe af denne kombination. Begge forældre har tip top sundhed. |
|||
Gilberts Forældre |
|||
|
|
||
Lab Treasure's Hollywood |
USCH JH Wilcare Leisure Suit Larry |
||
31.01. kl. 17.00: Så er vi hjemme igen efter en to-dags tur til Faxe. Katla (Labrander Katla), Marie og jeg kørte i går ved middagstid, og da vi ankom til Lab Treasure ca. 18.30, var Lisbeth Tunby og Gilbert (Lab Treasure´s My Love) klar til at tage imod os. Hun så ham dybt i øjnene, han lagde ørerne en smule tilbage og vendte vrangen ud på dem, så kom vi ind af lågen og - ja, så blev de forlovet. Vellykket naturlig parring i går og igen i dag, så nu håber vi meget, at Katla musen bygger et T-kuld til os med brune og sorte hvalpe. Fødsel ca. 25.03 - og vi glæder os meget til at se hvalpene fra denne kombination. Begge hunde er flot bygget, har skønne temperamenter, masser af arbejdslyst og er super gode familiemedlemmer oveni. Flere er skrevet op til hvalp af denne kombination, så kontakt os, hvis du også skal på listen. Vi regner med at skanne Katla den 21.02. Og så skriver vi straks efter her på siden. Foreløbig siger vi 1000 tak til Lisbeth og Claus for endnu en dejlig oplevelse. Det er en sand fornøjelse at parre hos Lab Treasure. Hver gang. |
|||
21.02: Katla er skannet og juhuu - der er hvalpe på vej. Brune og sorte, fødsel ca. 1. april. Og nej, hvor er vi glade for det. |
|||
04.03: Vi var til en ekstra skanning med Katla i går, for at sikre os, at hvalpene vokser og udvikler sig normalt, og det ser meget fint ud. Det er stadig ikke muligt at tælle dem, men dyrlægen mener, der kommer et pænt stort kuld. Han var temmelig sikker på 8 eller derover. Og det er jo skønt for os og alle, der er skrevet op til en Katla/Gilbert bamse. Fødsel forventes ca. 25 marts. |
|||
31.03: JUHUUUU, vi har fødsel på Kennel Labrander. Katla startede opblokning i går morges, og her til morgen kom første hvalp i T-kuldet så. 1. hvalp: 1 Sort tæve 436 gram. Født udenfor på terrassen, men stærk og sur og sulten. Sutter ved mor og venter på at blive tvilling! 2. hvalp: 1 sort tæve, 457 gram ,født i fødekassen. Så nu har vi tvillinger og ser frem til trillinger. 3. hvalp, 1 brun han, 472 gram, en frisk fyr, der kaster sig over mors varme mad! Firlinger venter rundt om hjørnet, tror vi nok. 4. hvalp, sort tæve, 380 gram, sur og spændstig. 5. hvalp, sorte tæve, 469 gram. Stor fin hvalp, født i en ve. Katla hygger og nusser sine 5 små nyfødte. Katla har været ude i haven og gøre sig ren, så vi kunne få bundskiftet i fødekassen, og så snart hun kommer ind, lægger hun alle de små babyer til brystet eller under hovedet. Så er de varme og trygge, og kun hyggelige smaskelyde forstyrrer idyllen. Og vi tror bestemt ikke, Katla er færdig med at føde. 6. hvalp, sort han, 446 gram. Så er vi forhåbentlig i gang igen! 7. hvalp, sort tæve, 440 gram. Så fint, Katla. 8. hvalp, brun tæve, 472 gram. Stor dejlig tæve. Nu er der meget roligt i fødekassen. Katla har spist 3 boller med leverpostej, dukket lidt vand og været ude en gang mere. Vi er stadig lidt i tvivl, om vi er færdige, eller om der er en enkelt hvalp mere i hende. Men senere, når livmoderen har trukket sig mere sammen, er det lettere at mærke. Og er vi i tvivl, tager vi forbi dyrlægen til et røntgenbillede. Kl. 15.15: Nej, der kommer ikke flere. Der er fuldstændig ro i hvalpekassen, Katla sover trygt og roligt, men vågner dog ofte og nusser en af de små, hvis der er en af dem, der er kortvarigt utilfreds. 8 hvalpe fik vi, store og flotte. 1 brun han og 1 brun tæve. 1 sort han og 5 sorte tæver. Nu hviler vi ud til i morgen, og så vil vi kontakte dem, der er skrevet op til en Katla/Gilbert hvalp. Billede af hele dejligheden følger senere. |
|||
31.03:
|
|||
Vi præsenterer med stor stolthed Katla og Gilberts T-kuld. 8 smukke store hvalpe blev det til. 1 han + 1 tæve i brunt tøj, 1 han + 5 tæver i nydelige sorte pelse. Samtidig stort tillykke til Marie og Peter, som jo i hverdagen er Katlas mor og far, med deres skønne tæves dejlige hvalpe. Hun gjorde det SÅ godt. |
|||
01.04: Vi har haft en meget rolig nat i hvalpekassen. Katla sørger for hvalpene på en måde, som giver alle 8 små skønheder alt det, de har brug for af mad, pleje og tryghed, og det giver bare de rolige hvalpe, vi kender fra de gode mødre. Alle 9, inkl. mor Katla, i fin form her til morgen, og vi vejer dem senere i dag. Men alle er faste og spændstige og har små tykke maver. Så vi gætter på minimalt vægttab eller måske en lille vægtøgning allerede til 1. vejning i eftermiddag. |
|||
|
|||
De passer lige til en opvaskebalje. Endnu da. |
|||
03.04: Alt er vel på Vestfronten. Alle 8 hvalpe tager på i vægt og er i trivsel. De kan da så heller ikke være andet bekendt, må vi sige, for mor Katla holder mælkebaren åben 24 timer i døgnet. Meget korte tisseture i haven er nok til en yderst dedikeret Katlamor, som lige nu kun har 1 ting i hovedet: Hun er MOR med store bogstaver, og hvalpene er mætte og tilfredse døgnet rundt. Så skønt at se, at den gode tævelinie, der startede med smukke dejlige Megan, der var vores allerførste hvalpemor, og som er oldemor til de små T-ere, holder også i Katla.
|
|||
Smaske, sutte, synkelyde konstant. Mælkebaren er åben døgnet rundt. | |||
04.04: Stadig godt gang i mælkeriet her hos os, og alle 8 hvalpe tager på i vægt, har små pæreformede kroppe (som de altså skal have i denne alder) og der er stadig meget roligt og stille i kontoret, fordi Katla konstant ligger hos de små pus og tilbyder sin 'døgnpleje'. Gætter på, at denne weekends program for hvalpene bliver: Sove, spise, sove, putte med mor, sove, spise, ligge tæt med søkende, hygge med mor, spise osv. Vi har nu valgt stambogsnavnene til de små T-bamser: Brun han: Tjalfe, sort han: Thor, Brun tæve: Thea, Sorte tæver: Terra (først fødte, som blev født på terrassen), Thyra, Trud, Tanne og Tundra. Alle hedder så Labrander før navnet i stambogen. Man må selvfølgelig kalde hvalpen lige, hvad man har lyst til, men disse stambogsnavne vil blive brugt i officielle papirer og ift. Dansk Kennel Klub. Vi synes selv, det er fine navne, og bortset fra Thor er der ikke så mange hunde, der hedder det samme som disse her. |
|||
07.04:
|
|||
T-bamserne er nu 1 uge gamle, og som om de havde læst hvalpebøgerne, har de næsten fordoblet deres fødselsvægt. Håber I kan se, at de er vokset. | |||
Katla er stadig hos hvalpene konstant, kun afbrudt af lufteture. Og som I kan se på billedet, får T-erne lov at spise i hold og stort set konstant. Dygtig, dejlig hundemor. | |||
09.04: Vi mener nu, det er bevist, at labradorer kan tælle! Katla kan i hvert fald. Hun fik på det nærmeste et panikanfald i nat, da der var kommet en fold på tæppet i hvalpekassen, hvor en af de små så lå gemt. Det var tydeligt, at Katla manglede en hvalp, og lykken var stor, da Arne let og elegant fik løftet Thea på plads hos sin mor. Måske kan hun kun tælle til 2, Katla, og opdagede så, at der manglede en brun? Arne fik et taknemmeligt slik hele vejen op ad armen, og Katla og de små fortsatte så med det, de nu er bedst til. Hygger, vasker, ammer og vokser! Stadig ingen åbne øjne, men det kommer nok i løbet af weekenden. |
|||
11.04:
|
|||
Klipning af kløer hører med til de ting, hvalpene skal vænne sig til at få gjort, og som det ses på billedet, er det ikke noget stort problem, når Marie fører klipperen. |
|||
14.04: Nu har T-banden fået åbne øjne og er flyttet fra kontoret til stuen. Det nyder Katla meget, og hun er SÅ klar til at vise dem frem nu. Men I bliver nu nok nødt til selv at komme og se de åbne øjne.
|
|||
Eller er der et enkelt åbent på den sorte tæve bagerst? Tror jeg. | |||
Katla elsker, når vi er fælles om at amme. Så kommer hun ned at ligge på gulvet, og så kommer vi med hvalpene. | |||
Og så kan man få nus og kæl, både store og små, mens Katla ammer. | |||
Tjalfe og en af de sorte tæver. Kan ikke lige se, hvem det er. Men den er sød, blød og sort! | |||
15.04: I dag skal T-bamserne udenfor for første gang. Solen skinner og vinden har lagt sig helt, så nu skal den store vide verden mærkes for 1. gang. Billeder følger senere. |
|||
|
|||
Første gang ude på terassen, så er det rart at have mor med. |
|||
16.04:
|
|||
Solskin på terrassen og hvalpene får opblødt hvalpefoder med lidt A38. De var faktisk ret gode til at spise det. | |||
Og efter maden kan der bruges lang tid på at sutte egne og søskendes poter rene for mad. SÅ hyggeligt. | |||
Lidt griset til bliver man jo. | |||
Mor Katla sørger for hovedretten. Tørkosten er stadig kun et lille tilskud, men det øver hvalpenes motorik at skulle spise stående, og så aflaster det Katla en smule. Hvalpene er nu mere end 3 gange så store, som da de blev født. Og bløde, nuttede og lækre og lige til at kysse på. Og det gør vi så! | |||
18.04:
|
|||
Se nu, de har næsten fået ben nu. | |||
Og de er mere og mere interesserede i den 'rigtige' hundemad. | |||
Dog skal vi nok arbejde lidt mere på gode manerer omkring maden! | |||
Moster Aura kigger efter, om der er noget, hun kan hjælpe med? Spise op eller noget?? | |||
19.04:
|
|||
Katla og T-erne nyder det skønne solskinsvejr og spiser ude i dag. | |||
Man må bare finde sig i det, når mor Katla finder 'vaskeren' frem! | |||
Hygge! | |||
21.04:
|
|||
Lidt mad om munden, så sover man så dejligt og drømmer om næste måltid! Thor og Tundra. | |||
Fuld kontakt med Marie - lønnen for at gøre rent omkring dem de første par uger. De kender vores duft, og opsøger det kendte. Uha, det er godt. | |||
23.04:
|
|||
Thor - sød, sort og kysser som en drøm. | |||
25.04: Weekenden skal bruges på at nyde det gode vejr med hvalpe, børn og børnebarn, og så kommer der et par familier forbi for at se hvalpene for første gang.
|
|||
Marie, Katla og T-banden hygger sig i solen. | |||
'Jeg er da meget sød, ikke?' Tundra på græsplænen helt for sig selv. | |||
Mor Katla har fundet en lille pind, men de små vil hellere putte ved hende end lege med hende. Endnu da. | |||
Se nu den fine pind her.... | |||
Smukke, dejlige Katlamor. | |||
Snusebanden synes, græsset dufter dejligt. Og så er det altså bare skidegodt at ..... på. Kun få klatter indendørs nu. De vil hellere udenfor, når de skal gøre sig rene. | |||
02.05: Vi præsenterer med stolthed: Labrander T-kuld.
|
|||
Labrander Terra | |||
Labrander Trud | |||
Labrander Tanne | |||
Labrander Tundra | |||
Labrander Thyra | |||
Labrander Thea | |||
Labrander Tjalfe | |||
Labrander Thor | |||
26.04:
|
|||
Nu har hvalpene en alder, hvor de har rigtigt godt af samværet med rolige børn. Thea lå en hel time og sov i armene på Gro, som så sad helt stille og kun kyssede ligeså forsigtigt. Der er et helt særligt bånd mellem labradorhvalpe og børn, og det passer vi rigtigt godt på at stimulere, samtidig med at vi har strenge regler for det altid overvågede samvær. Og hvalpene søger hen til Gro, når de er vågne og hun er sammen med dem. Børn i alle aldre er velkomne, og de er supersøde til børn nu, hvor de stadig ikke bider for hårdt. | |||
Mor Katla synes, det er helt i orden, at Gro og Amalie passer hvalpe for hende. Så hun er klar til at lægge sig i skyggen ved siden af og tage en slapper. | |||
27.04:
|
|||
Vores barnebarn Gro på 2,5 år er rigtig dygtig omkring hvalpene. Lader dem opsøge hende, og holder dem ikke fast. Kæler meget stille og roligt for dem. | |||
Og når Katla så begynder at amme, så går Gro væk. 'Man må nemlig ikke røre ved hvalpene, når de spiser', siger Gro. | |||
28.04:
|
|||
Thea hilser på moster Jura. Tak for billedet til fotograf Mai-Britt Kristiansen. | |||
02.05:
|
|||
Moar, vi er sultne. Må vi ikke lige få en lille tår mælk? | |||
Thor leger med bold, mor Katla spiser et gammelt kødben. | |||
Mens hun passer hvalpene, selvfølgelig. | |||
Kom vi muler hende, der ligger nedest. | |||
Fredelige og mindre fredelige sysler en eftermiddag i haven. | |||
1-2-3, nu kommer jeg! | Thor faldt lige i søvn, i læ og skygge bagved halmhulen. | ||
08.05:
|
|||
Hvem kommer først hen til fotografen? Tjalfe og Thyra løber om kap. | |||
Thea har fanget et sokkedyr. Med en fod i. Men hun sutter næsten kun på den, siger hun. Bider næsten overhovedet slet ikke i den. | |||
Bare rolig, venner. Jeg skal nok lige få rejst hængekøjen op, så vi kan tage en lur i skyggen igen. Har den næsten nu!!! Siger Tanne. | |||
Mor Katla har en engels tålmodighed med de små. Og de får stadig al den mælk, de har lyst til. Når de har lyst. Der hvor de har lyst. På den måde de har lyst. | |||
Rundra med alternativ sutteteknik. Kommer bagfra glidende nedad mor. | Thor, den smukke dreng. Øver sig måske i at tale svensk? Eller fynsk? | ||
09.05: Nu har hvalpene fået så meget ben, at vi vil vise de første portrætter af dem stående. Meget fine og søde hvalpe, synes vi da selv! 5 uger og 3 dage i dag. | |||
Labrander Terra | |||
Labrander Trud | |||
Labrander Tanne | |||
Labrander Tundra | |||
Labrander Thyra | |||
Labrander Thea | |||
Labrander Tjalfe | |||
Labrander Thor | |||
11.05:
|
|||
Hundehvalpe skal sove ca. 18 timer i døgnet. Dette er især vigtigt i de første 16 uger, hvor hjernen udvikles. Ca. 30% færdig, når I henter den i 8 ugers alderen, i 16 ugers alderen ca. 90%. | |||
Så søvn er meget vigtig. Hunde er sociale sovere, og de vil helst ikke sove alene. Her er det så en pindsvinebamse, der hyggeputtes på. | |||
Men når man har 8 vakse hvalpe, føles det ikke altid som om, de sover så mange timer. Hu-hej ud over stepperne går det. De besørger ikke længere inde, men kalder på os, når de skal tisse eller skide. | |||
Marie og Peter havde en batteridrevet lille hund med i går. Den kan hoppe og gø. Trygt at mor er i nærheden, når man hilser på den første gang - | |||
Den dufter ikke helt som de andre hvalpe - | |||
Forsigtigt bid i halen - det hyler den ikke over som de andre søskende. | |||
Her slæbes den med hen til de andre hvalpe: 'Se hvad jeg har fanget?' | |||
12.05: Så er hvalpene vejet - og ingen blev fundet for let. Heldigvis da. De to hanner ligger nu på 5,3 kilo begge to. Tæverne vejer lidt mindre, undtaget Terra, som i dag vinder kampen med 5,4 kilo. En stor, smuk, dejlig tæve. Hvalpenes sidste uger er nu planlagt i løse træk: I dag eller i morgen bliver hvalpene chipmærket. På fredag kommer der en veninde til Marie, der er rigtig god til at tage billeder. Lørdag er der hvalpetest med fantastiske Helle Døj, som nok skal hjælpe os med at finde ud af, hvilke medfødte egenskaber hver hvalp har. Næste mandag kommer dyrlægen til sundhedscheck og 1. vaccination af hvalpene, og herefter skal de små lære at køre bil, på besøg i et fremmed hjem, møde kattene hos Nina, på skovtur og en masse andet. Weekenden den 24. og 25. maj pakker vi kufferter, laver købsaftaler, beskrivelser af hver enkelt hvalp og 'pasningsvejledninger'. Ind imellem alle disse faste aftaler, skal vi have besøg af så mange mennesker af forskellig type som overhovedet muligt, børn i alle aldre igen (hvalpene er allerede nu meget glade for børn), og møde en masse rare hunde i forskellig størrelse. Hvalpene skal udfordres på alle de måder, vi kan komme i tanke om, så de friske og frejdige kan gå deres nye familier i møde på afhentningsdagene. Vi glæder os til de sidste par uger og vil nyde hvert minut - for 'Om lidt bli'r der stille, om lidt er det forbi', og vi ved at tiden flyver de sidste uger. Der er stadig tæver, der ikke har fundet familie endnu, men vi regner stadig med, at det kommer lige pludselig. Ellers skulle det da være første gang nogensinde med alle vores kuld, at vi har haft hvalpe tilbage efter 8 ugers alderen. Skulle det ske, må vi tage udfordringen på os og påbegynde træning og socialisering af de hvalpe, der er tilbage. Hellere vente på de rigtige familier til hver hvalp, end at sende hvalpe af sted med nogen, de ikke passer til i temperament. Det bliver lige ulykkeligt for både hvalp og familie og os! |
|||
|
|||
I får lige et enkelt pletskud, taget i haven i dag af Maria, som tog rigtigt mange billeder af de små T-bamser. Her sammen med mor Katla. |
|||
17.05:Så er vi færdige med at teste alle hvalpene. Testeren siger om kuldet som helhed: Jeg har testet 8 hvalpe hos Kennel Labrander. 6 tæver og 2 hanner. De er alle i meget fin foderstand og har en tæt og blød pels. Generelt for hele kuldet: De er aktive og modige med en rigtig god kontakt til testleder (TL). De har generelt en afbalanceret måde at møde nye ting på, er upåvirkede ved høje lyde og det er tydeligt, at de har været meget i hænder under deres opvækst. Alle hvalpene vil gerne lege og samarbejde med TL, og de reagerer også positivt på opmuntrende snak og ros. Et charmerende og stabilt kuld, der vil give mange gode oplevelser i deres nye familieliv. Vores egne oplevelser med T-banden: Det er en flok stærke, harmoniske hvalpe med masser af mod og ro i hovedet. De er velbyggede alle 8, og som vi havde regnet med, er hvalpene en meget passende størrelse. De vil veje 7 til 7,5 kilo i 8 ugers alderen, og som voksne kommer tæverne til at ligge på 29-31 kilo, hannerne nok et par kilo tungere. Det betyder også, at hvalpene vil være alsidige, ligesom Labradorhvalpe og hunde skal være. De kan bruges på jagt, udstilling, lydighedstræning, rally, markprøve osv. Ønsker man at gå spor med sin hvalp/hund, er der et par stykker, der er mere næseorienterede end de andre, men alle vil kunne bruges til almindelig sportræning. Alle hvalpe skal socialiseres de første 8 uger efter afhentningen her. Det betyder, at de skal opleve så mange ufarlige ting, som overhovedet muligt i de første 8 uger hos familierne. Den voksne, rolige, erfarne hund, man kan have med overalt er sjældent til salg. Den laver man selv. Men hvalpene har potentialet, og alle 8 kan afreagere efter forskrækkelser på en god måde. De er meget lydfaste og er jo også vant til alle de lyde, der er i et hjem med 8 store hunde og en alm. familie. De blev dyrlægeundersøgt uden anmærkninger. Alle har korrekte bid og er fine, faste og sunde. Ønskes flere informationer om hver enkelt hvalp eller vil du gerne møde dem og os, så ring eller skriv en mail. Vi har kaffe på kanden og er klar. |
|||
19.05: Hvalpene er i dag blevet dyrlæge undersøgt og vaccineret 1. gang. Alle har fine bid (saksebid), hannerne har 2 testikler hver, ingen lopper eller eksem i huden fundet på nogen, og alle hyggede sig med dyrlægens nusseri og opdagede faktisk ikke, at de blev stukket. Så alle er dømt tip top og klar til at flytte på næste mandag. Men vi mangler stadig gode, aktive familier til flere af tæverne. Vi fik taget en masse billeder i fredags, som nok skal komme på senere, men vi blev arbejdsramt (fik et par store skiltebestillinger) i morges, så det bliver først i aften, vi får lagt billeder på. |
|||
19.05: Her følger lige lidt flere billeder fra i fredags, fotograf Maria Jensen: |
|||
Små englebasser - de enes så godt, er SÅ søde ved hinanden, giver hinanden så mange kærtegn og tryghed - eller | |||
også er vi fulde af løgn, og de slås som kun søskende kan gøre det. Vælg selv og følg linket herunder. | |||
Der kan ses mange flere billeder fra i fredags, hvis i klikker på dette link |
|||
21.05:
|
|||
T-banden var i dag på skovtur i vores egen lille skov. Vi kørte i bil op ad grusvejen, og gik så gennem skoven og hjem. | |||
Det var da meget sjovt, syntes bamserne. Mor Katla var med som støttepædagog. | |||
Hvor skal vi hen??? | |||
2 der gik deres egne veje. | |||
Meget modige hundehvalpe. | |||
Moar, vent på os!! | |||
En stor myretue skulle undersøges. Men den 'stak' på næserne, så hurtigt videre. | |||
Lidt trætte på hjemvejen. | |||
Men de skulle alligevel lige ud i det høje efter mor. | |||
Sikke en oplevelse. | |||
Nu kommer jeg. | |||
Man bliver både tørstig og forpustet af at hoppe så meget rundt. Hjem i haven og få en lang lur! | |||
22.05:
|
|||
Torsdag var vi på besøg i en fremmed have. Der var meget nyt at kigge på og bide i. | |||
En meget stor orange orm, f.eks. | |||
Tundra skulle da lige trække af sted med den. | |||
Trud og Tjalfe var meget glade for det nyanlagte bed. | |||
Og Jasmin, Marianne og Jan var som sædvanlig rigtig dejlige at besøge, og hvalpene fik kørt lidt mere i bil. | |||
Hvad er der derinde??? Thor kigger godt efter. | |||
Og de blev både dejligt trætte og snavsede. Nederst er Tundra gået helt kold. 1000 tak for en dejlig eftermiddag til Jasmin og hendes familie. | |||
24.05
|
|||
I dag har T-banditterne været på soppetur ved fjorden sammen med mor Katla. | |||
Det var da meget sjovt og vådt, synes Thea. | |||
Thea og Tjalfe var temmelig modige. | |||
Thyra var også ret vandglad. | |||
Jagthundene får øje på....... | |||
Et eller andet farligt? |
Lab Treasure's My Love |
CH Willcare Leisure Suit Lary |
CH Lubberline Pumpernickle |
CH Hunt Club Clay View Brown Derby |
Lubberline Chocolate Factory | |||
CH Willcare's Godiva |
Borador Willcare Master Copy | ||
Willcare Fortune of the Nite | |||
Lab Treasure's Hollywood | Bonaventure Lubberline Viscount | Epochs Edward of Bonaventure | |
Classique's Count On Me | |||
INTCH DKCH SCH KBHV00 NORDV00 KBHV03 DCHVDH O'Sofinas Quite As Nice |
SCH SVCH Trendmaker's The Moose Is Loose |
||
INTCH FINCH ESTCH FINV-95 ESTV-96 Loresho Jell-o |
|||
Labrander Katla | Chablais Overseas Treasure |
|
CH Paradocs Tabatha Stonehenge |
Big Skys Sable | |||
CH Chablais Delorme Ziggy |
CH Superbe Moka Savanes |
||
CH Chablais Gipsy |
|||
Labrander Dina |
Dutch, German & VDH Champion Europavinder 2002 Mallorn's Aldebaran |
Fin.ChMallorn’s |
|
Fin.Ch. Boothgate Miz Showbusiness |
|||
Lab Treasure's Escada | Lab Treasure's Born To Be Wild | ||
Lab Treasure's Always On My Mind |