|
|
Labrander Harmonia (Wilma) | Labrander Hugin (Hugin) | ||
Labrander Hera (Frida) | Labrander Heimdal (Heimdal) | ||
Labrander Hymnia (Whitney) | Labrander Herkules (Walther) | ||
Labrander Huldra (Lotus) | Labrander Hymer (Morgan) | ||
Smukke Dina er nu blevet 2 år (i marts), og vi
har ledt efter den helt rigtige hanhund. Finny er en amerikansk han, der er
sort og bærer brunt, som er udstationeret i Tyskland for tiden. Vi kører
efter aftale med Finnys ejere til Tyskland, når Dina er parringsklar, for
da det er Dinas første kuld, vil vi ikke inseminere. Hendes instinkter skal
have lov til at fortælle hende efter parringen, at hun formentlig er
drægtig, synes vi. Kombinationen Dina og Finny giver brune og sorte hvalpe,
da ingen af hundene bærer gult. Det var heldigvis "kærlighed ved
første blik" mellem Dina og Finny, så meget faktisk, at det var helt
umuligt at få nogle billeder af dem sammen, der var "sobre" nok
til en hjemmeside. Så vi nøjes med ovenstående billeder!
Dina vil hen over sommeren være parat til at møde evt. interesserede hvalpekøbere, og da 60% af hvalpenes sind er nedarvet fra deres mor, kan vi kun anbefale kommende hvalpekøbere at komme en tur forbi og møde Dina og os. Vi har kaffe på kanden og er altid villige til at tage en god hundesnak, bare I ringer og aftaler en tid i forvejen. Det koster ikke noget, og kan man ikke lide tæven, skal man IKKE vælge en hvalp efter hende! Som vanligt vil man kunne komme på listen over interesserede, kunne følge med på hjemmesiden under drægtighed, fødsel og de første 3 uger af hvalpenes levetid, og når hvalpene er 3 uger gamle åbnes dørene for besøg, så ofte det er praktisk muligt og ønskes af de enkelte familier. |
|||
08.07: Dina og Arne er på besøg hos Finny i Tyskland. Dina og Finny mødtes i aftes, og de var heldigvis begge to godt tilfredse med vores valg. Succesen gentages her i formiddag, og så kører Arne og Dina hjem igen. Resultatet skulle så gerne komme om 9 uger i form af små sorte og brune bamser, og fødselsdag for H-kuldet vil ligge omkring den 09.09.09. Den er da til at huske! Se mere under hvalpe! | |||
15.07: Dina har haft morgenkvalme for første gang, og vi er ikke så meget i tvivl om, at Finny "har givet hende et eller andet". Hurra for det. (Dina had morning-sickness for the first time, and we are pretty sure, that Finny "gave her something" to cause that. Hurrah!) | |||
21.07: Nøj, hvor er vi dog drægtige! Dina mener tydeligvis nu, at hendes fremskredne (godt 2 uger henne!) drægtighed bør give visse privilegier. F.eks. er det vel helt urimeligt at forestille sig, at en tæve i hendes tilstand skal kunne sove i køkken/alrum sammen med de andre hunde, som hun plejer, når hun ikke er helt så drægtig? Hun skal selvfølgelig ligge i midten af dobbeltsengen, udstrakt, helst på begge vores hovedpuder og hvile sin 300 gram tungere end før mave! Dina er også mere kælen og kontaktsøgende end vanligt, og det er sjældent en af os kan liste os ud af indkørslen i Zafiraen uden hende. Nu synes vi jo også, at det er lidt hyggeligt at mærke den ændring i temperament og psyke, der viser os de første sikre tegn på drægtighed, for ellers kunne vi jo blot sige nej eller bliv der, så ville hun såmænd affinde sig med det, men når vi nu ligeså godt kan indrømme, at vi med fuldt overlæg har bragt Dina i den situation, hun nu er i, så synes vi nok, at vi skylder hende at vise lidt ekstra omsorg. Så hun får lov, ligesom Megan først og siden Nanna og Cleo har fået, og heldigvis ved vi jo, at det går over igen om knap 7 uger. | |||
26.07:Lige en hilsen for at melde, at alt går vel med smukke Dina og hendes drægtighed! Vi er nu kommet hjem fra sommerhus, og Dina øver sig i rollen som mor, da vi har besøg af en 6 måneders gammel bomuldshund (Couton de Toulard), og den bliver meget let beskidt af at lege med labradorer, så Dina må konstant i gang med en større rengøring af ham. Hvis han ikke vil ligge stille, holder hun ham lige fast med en forpote, og selvom han vrider og vender sig voldsomt, så ender han med at acceptere hovedrengøring a la Dina og skinnende rene ører! Dina er ikke begyndt at bule ud endnu, men hun er jo også kun knap halvvejs i sin drægtighed, så det stemmer nøje med "reglerne" for den slags. Hun er mere stille, kælen og hvis hun kommer til at fjolle lidt rundt om morgenen, får hun straks morgenkvalme og må ligge lige så stille et kvarters tid, til det har fortaget sig igen. Ak, ja, den skønne ventetid! | |||
06.08: Dina er nu blevet skannet, og vi er glade for at kunne fortælle, at der er mange hvalpe i hende! (Dina has been scanned, and there are a lot of puppies in her). Det præcise antal kan man ikke se med den metode, vores dyrlæger anvender, og der skal da også være lidt spænding tilbage ca. den 06.09., når hun skal føde. | |||
13.08: Dina er lige blevet vejet i dag, og hun har nu taget 3,2 kilo på siden parringen. Hun har det ellers fint, nyder sine måltider (men det gør hun jo altid), sover lidt mere end vanligt, men kan stadig sætte fuld fart på efter Gaia ud over markerne, når vi er på vores daglige lufteture i vores lille skov. Mjølner kurtiserer hende høfligt, og han vil nu ikke spise sin mad, før han har set, om Dina vil have det. Han venter altså, til hun er færdig, og først når vi sender hende udenfor, går han i gang med sin mad. Det er efterhånden typisk for Mjølner, og han har på den måde været en "gentleman" siden 2 dage efter Megans første parring. Det gælder dog kun drægtige tæver, måtte Gaia sande her til morgen. Hun var i hvert fald på ingen måde kvalificeret til at spise af hans skål, selvom han lignede en, der ikke selv ville have det. Vi lader ikke hundene stjæle hinandens mad, så selvom vi fodrer dem sammen, så får de hver især det, vi har hældt op til dem. Noget uretfærdigt, at man ikke får ekstra for at være hurtig, synes Gaia af og til! | |||
24.08: Dejlige Dina - 50 dage inde i sin drægtighed! | |||
Dina - 1. kuld, måske lidt forvirret over, hvad der sker, men stadig enormt kælen og tillidsfuld. Vil helst være tæt på en af os nu, og det vil vi også gerne! | Tydeligt mælk i yveret nu, og med 14 dage tilbage før fødslen, har hun taget 6 kilo på siden parringen. | ||
|
|||
Sækkepuder er sagen for drægtige tæver, da de, hvis de lægger sig fladt på maven på hårdt underlag, godt kan blive lidt forpustede. Der kan nu mærkes tydelige fosterbevægelser, når man lægger sin hånd på maven, og det er bare så hyggeligt! |
|||
04.09: Vi kan se på besøgstallene, at mange holder øje med vores hjemmeside disse dage, så derfor opdaterer vi lige med, at der IKKE er noget nyt endnu. Dina sover meget, (måske på forskud?), og lunter lidt rundt fra hånd til hånd for at få lidt rygmassage eller snudenusning. Vældig hyggeligt, men i forhold til snarlig fødsel rykker det vist ikke rigtigt. Hun er begyndt at spise lidt uregelmæssigt, men når vi ser på den samlede mængde mad ved aftenstid, så har hun fået det, hun skulle have. Når fødslen starter, rydder vi denne side, så man et kan se, at der sker noget. Og de vigtigste ting skriver vi på engelsk i parentes, denne gang: (There is really nothing new, I am just babling. Dina has not started yet.) | |||
02.09: Alt vel med Dina. Basse er kommet hjem på hvalpe-babysitter ophold, og Dina er tydeligt glad for at have ham i huset. Dina blev vejet for sidste gang inden fødslen i går, og hun har i alt taget 10,7 kilo på siden parringen. Hvis hun ikke har taget på i vægt, så det hele er hvalpe og mælk, tyder det på ca. 10 hvalpe. Hendes tyngdepunkt har nu flyttet sig så meget, at hun ikke længere kan gå ned af trappen fra loftet. Så selvom hun var tydeligt utilfreds, måtte hun i nat sove hernede på kontoret. Heldigvis valgte Arne at sove sammen med hende, og det hjalp lidt på humøret, da han slæbte en madras ned. Hun har det ellers stadig fint; tuller med på de daglige lufteture, og det hjælper hende med at holde maven i orden. Heldigvis ingen tegn på for tidlig fødsel, og da hundes drægtighed er så kort (63 dage fra ægløsning til fødsel), er det en fordel for både mor og hvalpe, at de ikke bliver født før tiden. Dina er både ung, sund og stærk, så vi regner med planmæssig fødsel på mandag. Vi skriver her på hjemmesiden, når hun går i gang, og så opdaterer vi løbende for hver hvalp, hvis der er tid og ro til den slags. | |||
30.08: Så er der en uge til Dinas fødsel, og vi melder alt vel med "tykkerten". Vi mangler stadig vores rolige hanhund (se under Hanner), men til gengæld kommer Basse hjem i dag, og selvom Basse nu "arbejder" som børnepasser/cowboyhund/rumhund/sørøverhund hos vores børnebørn på Thyholm, så har vi fået lov at låne ham fra i dag og indtil Dinas hvalpe flytter hjemmefra. Vi har med samtlige kuld oplevet, at hanhvalpene har søgt flokkens hanner, og vi mener det er rigtigt vigtigt, at der er en rolig, stabil, venlig hanhund her hos os, mens de små lærer verden at kende. Basse (Labrander Alstærk) er lært op af en sand mester i faget, nemlig Mjølner, og Basse er tidligere blevet opfattet som aldeles "ufarlig" af både Nanna og Megan, som har tilladt Basse at komme meget tæt på selv helt små hvalpe. Faktisk har han både ved C-kuldet og D-kuldet været brugt som hvalpevarmer/passer, mens de ammende mødre tog sig en slapper udenfor kassen, og nu vil vi så prøve, om Dina accepterer ham i huset igen, selvom han har været væk i et halvt års tid. Vi synes, det er vigtigt, at han så kommer allerede nu, for skulle det vise sig, at Dina har ændret holdning til Basse, så kan vi nå at flytte Basse hjem til Thyholm igen. Men vi tror nu, at Dina bliver meget glad og lykkelig for at få Basse hjem, for han har helt fra hun var lille været hendes ven og vogter, og de fulgtes overalt de første måneder, da verden stadig var lidt overvældende for en lille tævehvalp. | |||
05.09. kl. 9.15: Endnu ikke helt tydelige tegn på fødsel her hos os, men Dina vil ikke spise, puster lidt mere end i går og hendes temperatur er faldende. Vi vender tilbage, når vi er helt sikre på, at hun er i gang. (Dina won´t eat, breathes more heavely and her temperature dropped. We will write more, when we know for sure, that she has started). | |||
05.09. kl. 13.15: Intensiteten i Dinas pusten og graven er nu stigende, og hun kan ikke længere finde hvile ind i mellem. Så nu tør vi godt love, at fødslen er i gang. Den første hvalp kan stadig lade vente længe på sig, men vi gætter på fødsel i dag. (Dina is now more intense in her digging and breathing. The birth has started for sure, but the first puppy can still be many hours away.) | |||
05.09 kl. 16.00: Dina har nu besluttet at hun godt vil bruge fødekassen. Det er hendes foretrukne opholdssted, især, hvis vi også vil være i kontoret. Der endnu kun få spredte veer. (Dina has now decided, that the deliverybox is ok. It is here prefered place to be, especially, if we will be in the office where it is placed. The contractions are few and not regular yet.) |
|||
05.09 kl. 19.30: Lige nu sover hun mere, end hun har veer. Så det bliver nok natarbejde igen igen. (Right now Dina sleeps more, and the contractions are few. So we expect to go on all night!) | |||
06.09 kl. 2.30: Lidt til natteravnene: Dina har sovet, dog noget afbrudt, siden i går aftes ved 21-tiden, og det gør hun stadig. Der har ikke været regelmæssige veer hele natten, og hun er stadig i det, man kalder opblokningsfasen. Den kan vare op til 24 timer, og det kan se ud, som om den denne gang faktisk varer så længe. Vi har sovet lidt på skift. Der er stadig masser af gode stærke fosterbevægelser, og alt virker helt normalt, selvom det trækker noget ud. Formentlig sker der ikke så meget mere, før det begynder at blive lyst igen. Vi har haft dyrlægen med på en telefon, men naturen skal stadig bare gå sin gang, også efter deres mening. De temmelig lange pauser, hvor Dina kan sove, skal nok sikre, at hun stadig er frisk nok til fødsel i morgen, og der er således ingen grund til panik. | |||
06.09. kl. 6.15: Så er Dina ved at vågne op igen, og hun er stadig godt i gang med opblokning. Der ses spredte veer, og hvalpene er sunket længere ned. Der er stadig gode fosterbevægelser. Vi ringer til dyrlægen igen ved 7-tiden, men det virker stadig fredeligt og langsomt udviklende. | |||
06.09. kl.9.07: 1. hvalp, brun tæve, 480 g (1. puppy, brown bitch, 480 g) og hun sutter og det giver veer, så nu kommer der flere. | |||
06.09. kl.10.21: 2. hvalp. brun tæve, 492 g (2. puppy brown bitch, 492 g) | |||
06.09. kl. 10.36: 3. hvalp, sort tæve, 460 g. (3. puppy black bitch, 460 g) De sutter alle sammen , og veerne til den næste er der. De har det alle godt! | |||
06.09. kl.11.09: 4. hvalp, brun han, 410 g. (4. puppy, brown male, 410 g) | |||
06.09. kl.12.02, 5. hvalp, sort han, 402 g. (5. puppy, black male, 402 g) Vi syntes, at der er mindst 4 til. (We think at Dina has at least 4 more puppies) Det er godt nok Lab-hvalpe vi har fået; de æder konstant! (They eat all the time, so it is really Labrador-puppies) | |||
06.09. kl.14.11: 6. hvalp, Brun han, 520 g. (6. puppy, brown male, 520 g) | |||
06.09. kl. 16.30: Dina presser stadig, og vi synes, det føles som om, der er mindst 2 hvalpe tilbage i hende. Det er ikke så nemt at mærke, da livmoderen stadig er ret stor. Alle hvalpene har nu runde maver, fyldt med den vigtige råmælk. | |||
06.09. kl. 16.35: 7. hvalp, Brun tæve, 485 g. (brown bitch, 485 g) | |||
06.09. kl. 20.30: Dina sover en del nu, mens hvalpene sutter, sover og putter sig ind til deres mor. Dina har stadig spredte presseveer, især når et par hvalpe hapser på samtidig, og vi mener stadig, der er en eller to hvalpe i hende. Men da det er fredfyldt og Dina har det fint, afventer vi indtil videre. Både Nanna og Megan har tidligere haft flere timers pauser, før de sidste hvalpe blev født, og Dina skal nok fortælle os, hvis der bliver noget galt. Vi sover lidt på skift og opdaterer derfor kun, når og hvis der kommer hvalp. Ellers vender vi tilbage i morgen tidlig, når dyrlægen har været her. | |||
06.09. kl. 20.40: Bedst som man tror, alt ånder fred, viser naturen sig fra sin lunefulde side. 8. hvalp, brun han, 485 gr. |
|||
07.09 kl. 18.00: Så har vi navngivet hvalpene: Tæverne hedder: Labrander Harmonia (sort), Labrander Hera (brun), Labrander Hymnia (brun) Labrander Huldra (brun).
Hannerne hedder: Labrander Hugin (sort) Labrander Heimdal (brun) Labrander Herkules (brun) Labrander Hymer (brun). |
|||
07.09. kl. 10.00: Så har dyrlægen været fordi, og han er enig med os i, at der ikke er flere hvalpe på vej. Han tilså både Dina og hvalpene, og mor Dina fik lidt kalk, noget livmodersammentrækkende og noget antibiotika. At give antibiotika efter en langvarig fødsel, er mest en slags "forsikring" og kalk og Oxytocin får livmoderen til at tømme sig helt for evt. rester af moderkager osv. Nu vil Dina være lidt urolig et par timer, fordi hun kan mærke sammentrækningerne, men hvalpene har spist hele morgenen, og de kan derfor sagtens klare en let urolig mor et par timer. Vi bliver selvfølgelig hos hende og hvalpene imens, så hun ikke kommer til at lægge sig på en hvalp og for at hjælpe hende til ro igen. Hvalpene var i følge dyrlægen alle velskabte, og det har vi også selv checket hen ad vejen. Allerede få timer efter fødslen, skal en hvalp føles fast og spændstig og stritte imod, når den løftes op. Og sådan føles de alle sammen, og den ro, der hersker i kassen både i nat og her til morgen, fortæller os også, at alle spiser og fordøjer normalt, og at Dina passer alle 8. De næste dage nyder vi sammen med Dina, som allerede nu synes, det er vildt hyggeligt, når vi sidder og nusser hende og snakker lidt, mens hun passer sine små bamser! Gæster i huset er ikke så velkomne de næste par uger, men derefter er vi klar til at åbne dørene for masser af besøg af hvalpenussere i alle størrelser. |
|||
07.09. kl. 7.15: Der er ikke kommet flere hvalpe, og når vi mærker på Dina i dag, hvor livmoderen er trukket fint sammen, er der ikke flere "kugler" at mærke. Hvalpe og mor har sovet roligt hele natten, selvom Dina konstant har fodret og ordnet sit fine kuld. Dyrlægen kommer forbi her til morgen. Efter morgenbadning af Dina, luftetur osv. skal vi nok få taget de første billeder til hjemmesiden. Alle 8 hvalpe er spændstige og faste, har små tykke maver, og roen i nattens løb fortæller os, at alle sutter, spiser og trives. Sidst på dagen kontrolvejer vi hvalpene for at sikre, at alle tager nogenlunde lige meget på, og at ingen taber sig. Tak for alle hilsenerne undervejs; det giver altid ekstra energi, når der er "heppekor" på. Tak alle sammen. |
|||
Første billede af hvalpene med deres nyvaskede mor. | |||
06.09 klokken 9:07 til 20:30 Dina har fået 8 dejlige hvalpe, 4 tæver og 4 hanner. En sort af hver og resten brune. |
|||
08.09: Dag 2 i H-kuldets liv. Dagens tema er: Mor er den bedste i verden! Dina er meget glad for sine hvalpe, men meget beskyttende. Der må absolut ikke komme andre hunde i nærheden, og hun synes dybest set ikke, at vi er dygtige nok til at flytte rundt på dem. Så når der skal rent tæppe i kassen ser hun meget bekymret ud. Hvalpene blev vejet i aftes, og de har alle taget fornuftigt på i vægt, hvilket Heras lille tykke vom illustrerer på bedste vis.
|
|||
10.09: Så er hvalpene blevet 3½ dage gamle og en kontrolvejning i aftes viste, at hvalpene alle har taget ca. 30% af deres fødselsvægt på. Alle vokser ca. lige meget, og det er da også det resultat, vi havde forventet, da fred og idyl stadig hersker hele døgnet rundt i hvalpekassen. Dina er en super-mor, der kun under sig selv 2 korte skovture (hvor hun spæner hjem) og få, korte lufteture i haven. Ellers har hun døgnet rundt hvalpene "knappet på" eller liggende mellem sine forben, når de skal "ordnes". Desværre er vores batterier til kameraet løbet tør for strøm, men de er sat til opladning, og nye billeder følger sidst på dagen. Hvalpene har nu "tabt" deres navlestrenge, der tørrer ind og falder af på få dage, og de har derfor rigtigt nuttede, små tykke maver hele tiden. Vi sover stadig ved siden af hvalpekassen, men Dina reagerer ved det mindste klynk fra en hvalp, og den hyggelige "puslelyd" fortæller, at mor har styr på det! |
|||
11.09: Da H-kuldet er på hvalpeliste nu, opfordrer vi alle nye interesserede til at læse vores afsnit om: Køb af hvalp, før I evt. ringer. Ved spørgsmål derefter, er I meget velkomne til at kontakte os. Det vil spare os for en del tid, som vi så kan bruge på hvalpene og deres mor, og det giver Jer en chance for at finde ud af, om vi overhovedet kan matche Jeres ønsker til den opdrætter, der skal have lov til at hjælpe Jer med at finde et nyt familiemedlem for de næste mange år. På forhånd tak for Jeres interesse for vores opdræt. |
|||
11.09: |
|||
Lige et par fredagsbilleder af hvalpene, taget mens mor Dina var på luftetur her til morgen. Den brune farve snyder lidt her pga. blitzlyset, de er meget mørkebrune. | Og et nærbillede af en af hver farve. Som I kan se, har de endnu ikke åbnet øjnene, ligesom de ikke kan høre endnu. | ||
14.09: |
|||
Amalie faldt i søvn i hvalpekassen i lørdags, og som det ses af billedet her, taget lidt før hun sov, passer det Dina rigtig fint med alle sine 9 hvalpe i kassen! | 1 uge gamle, dobbelt så store som ved fødslen, og alt ånder stadig fred og idyl! | ||
17.09: Endnu ingen åbne øjne hos hvalpene, men snart.... (No open eyes on puppies yet, but soon...) | |||
Hvalpene er nu næsten oppe på benene, når mor lægger an til at åbne mælkebaren. (The Puppies are almost on their feet, when Mommy opens the milk-bar!) | Vi holder stadig godt øje med hvalpenes vægt, selvom vi snart skal over til et andet vejesystem. Her er Harmonia, som i dag vejer 1170 gram. (We still keep an eye on the puppies weight, and we have to use another system soon. Here is Harmonia, weight 1170 gram today. | ||
19.09: Hvad laver hvalpene mon denne smukke sensommerdag? (What are the puppies doing on this beautiful late summer day?) |
|||
De spiser, sover og vokser! (They are eating, sleeping, and growing!) De er begyndt at åbne øjnene, men for ikke at skræmme dem med blitz lyset, må i lige vente et par dage. (They have started opening their eyes, but as to not scaring them with flash photography, pictures of them will have to wait for a few days.) |
|||
Der er ikke længere plads til hvalpene i opvaskebaljen, når vi skal skifte tæppe og aviser i kassen. Som det måske kan ses, er de ud over det hele, og de kan nu løfte maverne rigtigt fra underlaget og stavre afsted. De kan nu også finde på at sætte sig, selvom vi ikke er begyndt at øve "sit". (The puppies are now all over the room, when we change their blanket and newspapers. They have started to walk, and can acyually lift their bellies and get around. They even try to "sit", even though we have not started to practise "sit"! | |||
Se selv, store åbne øjne! Farven snyder dog lidt og betyder ikke, at de
ender med at få blå øjne. De skal nok blive brune senere.
(See for yourself, big open eyes! The blue colour of the eyes will not continue, they will get brown in time!) |
|||
23.09: 17 dage gamle - første måltid "rigtig" mad, opblødt, blendet hvalpefoder med A38-topping | |||
Først en lidt tøvende start - | Så spredte rygtet sig - | ||
Harmonia - dejligt gris - | Hera - puha, nu har jeg fået nok! | ||
Dina ser bekymret på svineriet; sikke et arbejde, der venter en træt mor til 8. Og hvalpene var vildt aktive bagefter, styrtede rundt og suttede foder af hinandens poter, hoveder haler og ører. | |||
Så fik mor Dina vasket og ordnet hele flokken, og så var der dømt amning i stor stil. Når vi allerede nu begynder at supplere med hvalpefoder, er det ikke fordi, Dina er uvillig til at amme eller ikke har mælk nok. Dina vil temmelig sikkert fortsat amme hvalpene, indtil de 5-6 uger gamle bliver vænnet fra. Men med en ca. tilvækst på 100 gram om dagen pr. hvalp, skal Dina altså levere ca. 1,5 kg mælk (som minimum), og det betyder, at hun selv skal spise noget mere, mindst 2 kilo foder hver dag. Derfor vil vi gerne hjælpe vores tæver lidt, så snart det er muligt, og vi har erfaring for, at hvalpene bliver mere mobile, går og står mere og bevæger sig mere rundt, når de begynder at få mad fra os også. Om få dage flytter vi hvalpene til køkkenet, i en hvalpegård, sammen med deres mor, så de kan begynde at lære huset og husets beboere at kende. Det sker ca. 21 dagen i hvalpenes liv, samtidig med at de begynder at kunne høre. Det er den dag, hundens stamfader, ulven, tager sine unger ud fra hulen, og det opleves med hvalpe, at de også på dette tidspunkt er klar til det. | |||
27.09: |
|||
Hvalpene var udenfor i den "store verden" for første gang i dag. Først lidt tøvende, trygge på tæppet- | |||
Men snart mere modige og undersøgende! Tak til fotografen Knud og Ineke, der bar og fulgte! | |||
Man bliver jo noget sulten af al den friske luft, og de sviner næsten ikke med maden mere, vel?? | |||
Harmonia har vist planer om at blive stor i en
fart, og Herkules ser beundrende på sin noget grovædende søster!
|
|||
Så har hvalpene haft endnu en flyttedag. De er nu flyttet ind i "hjertet" af huset, vores store køkken/alrum, hvor de nu skal opholde sig de næste 5 uger, til de er klar til at flytte hjemmefra. Her kan de følge alt det, der sker i et hjem, vænne sig til lyde fra støvsuger, røremaskine, de øvrige hunde, fjernsyn, gæster osv. Hvalpene har en masse, de skal nå. I morgen skal de have deres første ormekur (2. ormekur gives i 5. uge, 3. og sidste lige før dyrlægecheck og 1. vaccination). Mor Dina er godt tilpas med flytningen af hvalpene, da hun nu så småt gerne vil begynde at prale med sine fine hvalpe, og samtidig ønsker at deltage i det almindelige liv i huset igen. Til højre ses Heimdal, nu langt mere kvik og interesseret i verden. Billederne herunder er af hele flokken, taget i går og her til morgen. Der er stadig hvalpe af begge køn til salg til de rigtige familier!
|
|||
30.09: |
|||
Hvalpene fik i går morgenmad i det fri for første gang, og de er allerede nu mere modige og nysgerrige ude i den store verden! | |||
Mor Dina serverede velvilligt dessert til alle, og selvom man er fuld af tørkost, kan man vel altid snuppe en lille tår mælk og - ikke mindst - en hyggestund med mor! | |||
Man kan vel ikke kalde det her "at lege med legetøj", men kan man ikke godt sige, at de er begyndt at "bruge" legetøj? | Tærtefadet er blevet for lille til 8 store hoveder, og vi er derfor gået over til en "hvalpebar", foreløbigt med 5 skåle. Heimdal fandt en metode, så han kan "småsnacke" fra flere skåle på en gang! | ||
Man er vel en labrador? Livretten er: MAD! | For at holde fordøjelsen i orden, kommer vi lige nu lidt A38 på den opblødte tørkost. Det kan ottelingerne vældig godt lide! | ||
Nogen havde skubbet en skål ud af holderen, og Hugin syntes vældig godt om det koncept. Helt alene om 1 skål til 1 hvalp, der står i nå-højde - helt klart en win-win-situation! Selvom de er blevet langt mere mobile, måtte Huldra alligevel have en hånd, for at få maven ud af skålen og komme ned på jorden igen. Og NEJ, hun er ikke tyk - har bare kraftig knoglebygning og vældig meget pels, har vi lovet hende at skrive. | |||
Basse Hvalpepasser! I behørig respektfuld afstand fra mor Dinas let løftede overlæbe, men klar til at træde til, hvis f.eks. en rovfugl skulle nærme sig. | Øh, Hugin blev ikke helt færdig før! | ||
Mens mor Dina suttede skålene helt rene, benyttede "Hurtig-Hans" (vi kan ikke huske, hvem det var) sig lige af chancen for en stående buffet! | Græsset må gerne betrædes, men lidt farligt er det nu. Hera på "eventur". | ||
03.10: |
|||
Der passes altid godt på hvalpene udenfor, og de andre hunde er nænsomme, kærlige hvalpepassere. Her Basse og Pona. | |||
Pona er garvet, 3 kuld hvalpe efter hendes eget E-kuld. | Urskovs-hund - besejret en farlig potteplante! | ||
Gaia viser stor interesse for de små, og hun er ret god til bare at lægge sig ved hvalpene, så hun ikke forskrækker dem. | |||
Mormor Megan passer de små, mens mor Dina lufter sig! | |||
Børn er allerede et hit! | Særlig når de er så søde, som dem der var på besøg i går! | ||
09.10: God weekend til alle fra H-hvalpene i No! | |||
Der opstår stadig mange nuttede situationer i forbindelse med spisning. Hvalpene får deres tørkost udenfor, når vejret er til det, men ofte i denne tid bliver det for koldt eller vådt ret hurtigt, og så rykker foderet og hvalpene ind igen. De øverste billeder viser en lidt træt Harmonia, der er ved at falde i søvn over de sidste rester. Til venstre ses Herkules, som kort efter måtte have en hånd til at slippe fri fra skålen! | |||
Se, nu med ben! | Der gås til fadet med racetypisk appetit! | ||
Gaia er en skattet ven for hvalpene, som altid gider "være hos" dem. Blid og forsigtig omkring dem. | Hvad siger I? Er der også en bagdør til halmhulen?? | ||
Se nu bare på tante Gaia, hvordan man bruger sådan en hule. | |||
Harmonia! | Hera! | ||
Du fylder det hele, Gaia. | Vi vil også ind i hulen. | ||
Hugin tager det helt roligt; lad os nu se, hvor galt det går, er vist hans motto! | Kom nu venner, der er udlovet en is, hvis vi kan vælte en! | ||
Mor er nu stadig den bedste i verden! | Synes Harmonia og de andre 7 H-er. |
12.10: En ualmindelig smuk efterårsdag byder både på udendørs servering og vildt meget vildt! Hvalpene hygger sig, lærer nyt, vokser, sover, bider i børn og har alt i alt dejlige dage! |
|
Så er mælkebaren på Grimstrupvej åbnet igen - | |
Og udvidet, med gode pladser både til venstre og til højre! | |
Hvalpene elsker fødder og ben; det er lig med kontakt! | Halmhulen bruges flittigt også på varme solrige dage, man sover så godt i dyngen derinde! |
Det blev lidt "vildt" - Harmonia og Hera med andevinge! | Harmonia stolt bærende byttet væk, haleføringen viser masser af selvtillid! |
Hugin har så nedlagt et tjah, rensdyr!! Eller okay, så bare skindet af et rensdyr da. | Huldra fandt et løb (nederste del af et rådyrben), som hun omhyggeligt bar ind i hulen. |
Hugin tager gerne både fjer og pels i munden- | og forsøger at gemme det i hulen! |
19.10: |
|
Efterårsferie = dejlige børn og dejlige hvalpe! | "Kom. Vi laver bunke på Astrid!" |
Hugin og Hymer på eventur. | Hymer dog, se din haleføring! Den skal jo være vandret! |
"Siger du min far er en gammel ost, og min mor lugter af hyldebær?" | "Sig så undskyld!" |
Harmonia: "Jeg aner ikke, hvad den hale laver der? Lige pludselig var den bare i min mund. Jeg gjorde ingenting". | Hvalpe i røret. Hugin og Huldra. |
Labrander Herkules Bonderøv! | Labrander Herkules Charmetrold! |
Når man er træt nok, kan man sove på den mærkeligste måde! | Eller hvad? |
Hyggestund med mor under bænken-smukke, dejlige Dina hygge-ammer stadig af og til! | |
Daniel nusser Dina, mens hun serverer stående taffel. Lidt kongelig har man vel lov at være! | |
Alle hegn betragtes som ekstra udfordringer og er absolut kun vejledende for H-hvalpene! | |
Hugin skal nok få gnasket sig ud en af dagene. | |
"Tante Gaia, check lige om jeg er en dreng eller en pige?" "Du er en pige, Hera, ligesom mig". | "Skal du have nogen bank" |
Nyt hegn = nye metoder! | Jeg skal nok nå den - har den næsten nu! |
Der skal findes på nye udfordringer hele tiden. Nanna og Gaia viser, hvordan man pelser et lille fyrretræ! | |
Mere underholdning! | En tunnel tør vi også godt løbe igennem! Heimdal kom først! |
Heldigvis bliver både børn og hundehvalpe trætte ind imellem. William prøver hvalpegården af - hyggeligt, og halmhulen benyttes flittigt til en lille "morfar" ind i mellem. | |
1000 tak til alle børn og voksne, der har besøgt hvalpene og os i efterårsferien. En ekstra tak til Jacob for alle de gode billeder, som de kommende hvalpe-ejere får med på en CD-rom, når de henter deres hvalp! | |
22.10: Billeder af hvalpene kan ses ved at følge dette link: Follow this link to see pictures of the puppies: I dag bliver hvalpene stillet pænt op og fotograferet. De forsøges stillet, som man gør til udstilling, og vi får herefter hjælp fra nogle "kloge koner" til at vurdere hver enkelt hvalps udstillingskvalitet. Senere på dagen vil I kunne se hvalpenes portrætfotos her på hjemmesiden. I morgen kommer chipmærkeren fra DKK og mærker hvalpene. Søndag bliver der lavet hvalpetest, og sidst på dagen kontakter vi alle hvalpekøbere med vores forslag til og begrundelse for, hvilke(n) hvalp(e), der passer bedst til hver families ønsker og levevis. Den mest jagtivrige foreslår vi til jægeren, børnefamilierne skal have en hund, der er let af aflede og afstresse osv. Søndag, mandag og tirsdag får hvalpene sidste ormekur, en 3-dages Panacur-behandling, og onsdag kommer dyrlægen og laver sundhedscheck og 1. vaccination. Vi har allerede haft hvalpene med på en lille køretur, sammen med deres mor, men på torsdag er vi allesammen inviteret på kaffe, hygge og socialiseringsbesøg hos Ineke og Knud i Rindom. Her får hvalpene lov til i flokkens trygge fællesskab at udforske en spændende ny have, træde ind i et nyt hus og undersøge alt i nå-højde. Vi tager først derfra, når alle hvalpene har taget sig en lille lur et fremmed sted. Vi tror og håber, at det letter processen med at flytte "hjemmefra" for hvalpene, at de på denne måde får oplevet, at i enden af en køretur venter kærlige hænder, spændende nye ting og muligheden for en velkendt fod at sove på, når man bliver træt, og vi har ikke haft hvalpe, der havde problemer med køreturen til deres nye hjem, efter vi er begyndt at tage på kaffe-visit i Rindom. I næste weekend er det så tiden for H-hvalpene at drage ud i den store verden hver for sig til de fantastiske dejlige hjem og familier, der venter med længsel på "familiens yngste". BREAKING NEWS: Vi har nu talt testikler på H-hvalpene, og heldigvis fandt vi 8 i alt på de 4 drenge. (og ja, til skeptikerne - 2 til hver hanhvalp!) Dyrlægen checker det ved sundhedschekket også, men nu er det ikke en parameter, vi tænker mere over i fordelingen af hannerne. |
|
23.10: |
|
26.10: |
|
"Nå, hva' så? Fik I en god familie?" Huldra: "Jo, tak du, dejlige børn at lege med, og jeg skal vist også lidt med på jagt! "Heimdal: "Har hørt jeg skal øve mig lidt i tysk, men de lyder nu helt almindelige. De siger, jeg skal øve mig i: Ein Wurst, bitte!" Herkules: "Jeg skal til Vejle, noget med en fjord og sådan. Jeg skal vist arbejde lidt sort/brunt i et tømrerværksted også. Bare der er mad nok, så..." | |
Hugin: "Det er altså min stendynge, men okay I må godt lege i den nogle dage endnu." Herkules: "Kan I huske, hvordan vi kom herhen; trænger egentlig til en "morfar"!" | Harmonia: "Mon Sebastian og Laura har et bålsted i haven? Hvis ikke min næse snyder mig, har der engang været en pølse heromkring!" |
Hymer: "Kom med, denne vej til Esbjerg" Huldra: "Jeg skal ikke til Esbjerg, jeg skal lige rundt om hjørnet". Hera: "Kender I vejen til de 3 søde børn i Them?" | Heimdal: "Ich möchte gern eine Bratwurst, bitte. Und noch ein für mein kompis"! |
Hugin :"Ud af røret! Det er mit
rør!"
Hymnia: "Du rør mig ikke! Jeg skal også gå til træning her!!" |
|
25.10: Så blev hvalpene testet og fordelt. Vi er dybt taknemmelige for den positive måde, vores hvalpekøbere altid tager vores forslag på, og den oftest hørte bemærkning er: "Det var lige den, vi helst ville have", og selv når det ikke er sådan, oplever vi stor vilje til at høre på vores forslag og begrundelse for det. Og efter vi indførte testen af hvalpene, har ikke en af vores hvalpe måttet omplaceres til nyt hjem. Det fortæller os, at det virker efter hensigten, og at de forskelle, vi ser, faktisk holder også hos den store hvalp/voksne hund. Tak til alle H-ejerne! |
|
27.10: Hvalpene udnytter de sidste dage til fulde - søskendekampe om legetøj er en yndet leg! |
|
Det er min and, nej min. Og ups, så har vi ½ and hver! Harmonia og Herkules deler en tøjand. | |
Hymnia holder også af fjerkræ! | Harmonia har nedlagt en tennisbold. |
Og Hymnia kan også bære en bold sikkert nu. | |
28.10: Dyrlægen har været på besøg. Alle 8 er erklæret tip top i orden, vaccineret 1. gang og har fået sundhedsbøger. Vi regner med at få en del kysse-rabat denne gang, da Jannik gik herfra med våde ører og et stort smil! Heldigvis elsker vores dyrlæge labradorhvalpe, og han har selv en bror til vores Nanna. |
|
Sheabourne's Finigan Rainbow |
CH Hightide Bona Venture Cap's Jack |
CH Bonaventure's Clipper |
CH Glengary Lubberline Schooner |
Breezewood Glengary Windfall | |||
Gregoires Hightide Jose | Epochs Edward Of Bonaventure | ||
Gregoires Nugget Delight | |||
Sheabourne's Chasing Rainbows | Bonaventure Lubberline Viscount | Epochs Edward of Bonaventure | |
Classique's Count On Me | |||
Sandledge's Chase A Red Sky JH | Bubbling Bedouine | ||
Sandledge's To Hot To Handle | |||
Labrander Dina |
Dutch, German & VDH Champion Europavinder 2002 Mallorn's Aldebaran |
Fin.ChMallorn’s |
Rosanen Whisky Sour |
Fin.Ch Mallorn’s Opium |
|||
Fin.Ch. Boothgate Miz Showbusiness |
Brandhams
Show Stopper |
||
Oulsmi
Endless Love |
|||
Lab Treasure's Escada | Lab Treasure's Born To Be Wild | Master Of Chocolat D.Taillis Madame | |
DKCH KBHV00 SCH NORV00 INTCH KBHV03 DCHVDH O'sofinas Quite As Nice |
|||
Lab Treasure's Always On My Mind |
SCH FINCH DKCH NORDCH INTCH Trendmaker's Mugwump |
||
Palcon's Oline |